Støtte til forskning
Hvert år uddeler Øjenforeningen mere end 6 millioner kroner kr. i forskningsstøtte.
Hvorfor er øjenforskning vigtig?
Den bedste vej til bekæmpelse af blindhed er nye og forbedrede behandlingsmuligheder for de øjensygdomme, der er skyld i svagsyn og blindhed. Nye behandlingsmuligheder opstår ikke ud af ingenting. De er resultatet af intens forskning. Ofte er der tale om årelange projekter på tværs af landegrænser.
Den største landevinding i nyere tid er sket inden for behandlingen af våd AMD. Hvor man tidligere stod magtesløs over for sygdommen, der uvægerligt førte til blindhed, kan man i dag behandle sygdommen, så en stor patientgruppe undgår blindhed. I dag forsker man på højtryk i f.eks. at finde behandling for tør AMD, bedre og tidligere diagnostik af grøn stær og de bagvedliggende årsager til en lang række andre øjensygdomme.
Øjenforeningen fokuserer på at støtte forskning, der forhindrer blindhed og giver nye, mere effektive behandlingsformer med færrest mulige gener for patienterne.
Øjenforeningen støtter forskning med legater og har siden 1982 støttet ny dansk øjenforskning med legater for over 130 millioner.
Ansøgningsfristen for ansøgninger om støtte til forskning i 2024 er d. 1. september 2023.
| Forskningsprojekt | Forskningsemne | Periode | Forsker og beskrivelse |
|---|---|---|---|
| Forbedrede metoder til diagnosticering af diabetisk maculaødem | Diabetisk øjensygdom | 2005-2009 | Birgit Sander, laboratorieleder, ph.d., KAS Herlev modtog et legat til udvikling af forbedrede metoder til diagnosticering af diabetisk maculaødem, som viser sig ved væskeudtrædning omkring nethindens gule plet. Med en ny meget patientvenlig scanningsteknik (OCT = optical coherence tomography) kan et billede af nethindens forskellige cellelag omkring den gule plet fremstilles. Det aktuelle studie har til formål ved statistisk analyse af gentagne scanninger at forbedre billedkvaliteten i en sådan grad, at endnu ikke behandlingskrævende former for maculært ødem kan adskilles fra såvel behandlingskrævende former som fra nethinder uden maculært ødem. I 2005 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Carl og Nicoline Larsens Fond |
| Immunforsvaret hos patienter med Våd AMD | AMD | 2009 | Torben Lykke Sørensen, afdelingslæge, dr.med., Roskilde Sygehus fik et legat på 200.000 kr. til at undersøge immunforsvaret hos patienter med Våd AMD. I 2009 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Forbedret visualisering af øjets årehinde | Årehinden | 2005-2009 | Birgit Sander, humanbiolog, ph.d., Glostrup Hospital modtog støtte til en forbedret visualisering af øjets årehinde (choroidea). Legatet ønskes anvendt til udvikling af OCT-apparatur (optical coherence tomography), således at der kan opnås en forbedret analyse af årehinden. I 2005 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Carl og Nicoline Larsens Fond |
| Sammenhængen mellem iltmangel i nethinden og de sygdomsmekanismer | AMD, Blodprop i øjet, Diabetisk øjensygdom, Grøn stær | 2008-2009 | Rasmus Ejstrup, læge, ph.d.-studerende, Glostrup Hospital blev støttet til undersøgelse af sammenhængen mellem iltmangel i nethinden og de sygdomsmekanismer, der antages at være afgørende for udvikling af bl.a. diabetisk nethindesygdom, grøn stær, AMD - alderspletter på nethinden og blodpropper i øjet. Studiet sigter mod at fastlægge forskellige nervevævsbeskyttende stoffers effekt på nethindens funktion efter iltmangel. Konsekvensen af iltmangel i nethinden søges dels kortlagt ved kirurgisk indgreb i nethindens grenvene og dels ved at undersøge iltmanglen i nethinden mere generelt ved at øge det intraokulære tryk. Studiet tjener til at verificere teorien om, at nervevævsbeskyttende stoffer kan reducere de skadelige virkninger af iltmangel i nethinden. I 2008 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøge, hvorfor der opstår en abnorm celledeling på nethinden | Nethinden | 2007-2009 | Nakul Mandal, læge, ph.d.-studerende, Københavns Universitet modtog et legat til at undersøge, hvorfor der opstår en abnorm celledeling på nethinden, som ofte medfører, at der dannes membraner, som typisk ligger ovenpå nethinden, hvorved synet reduceres væsentligt. Disse såkaldte epiretinale membraner opstår ved en række nethindesygdomme. Studiet vil prøve at påvise de faktorer, der forårsager membrandannelsen. Såfremt dette lykkes, vil forbedrede behandlingsmuligheder og forebyggelse af en række nethindesygdomme ligge inden for rækkevidde. I 2007 modtog han i alt 440.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøge nethindens udvikling | Nethinden | 2008 | Morten Møller, professor, Panum Instituttet fik et legat på 50.000 kr. til at undersøge nethindens udvikling på fosterstadiet for derved at øge forståelsen af de genetiske interaktioner, som fører til en normal udvikling af nethinden og korrekt differentiering af de enkelte cellulære elementer. I 2008 modtog han i alt 50.000 kr. fra Øjenforeningen |
| 727 type 1 diabetikere fulgt gennem 35 år | Diabetisk øjensygdom | 2005-2008 | Jakob Grauslund, læge, ph.d.-studerende, Odense Universitetshospital modtog et legat i støtte til et projekt, som omfatter 727 type 1 diabetikere fulgt gennem 35 år. Undersøgelsen har vist, at efter 35 år havde 97% fået diabetisk øjensygdom, heraf halvdelen i synstruende grad. Legatet vil medgå til dækning af udgifter ved publikation af ph.d-afhandling samt løn i forbindelse med færdiggørelse af doktordisputats. I 2005 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Identifikation af kliniske parametre, der kan forudsige, hvor stabilt patienter med AMD | AMD, Nethinden | 2006-2008 | Karen Bjerg Pedersen, læge, ph.d.-studerende, Odense Universitets-hospital modtog et legat, til fortsættelse af ph.d.-projekt til identifikation af kliniske parametre, der kan forudsige, hvor stabilt patienter med AMD - alderspletter på nethinden fikserer. Der anvendes en computerstyret fotografisk teknik til at registrere øjnenes bevægelighed i forbindelse med en elektrisk (Mulifokalt- ERG) og en scannings (OCT) undersøgelse af den centrale nethinde. De to metoder har stor betydning for vurdering af effekten af behandling af våd AMD. Det er endvidere projektets formål at undersøge, om stabiliteten af fiksationen er relateret til kliniske parametre så som synsstyrke, kontrastfølsomhed og øjets længde. I 2006 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Carl og Nicoline Larsens Fond |
| Undersøgelse af et nyt lægemiddel, Avastin, og dettes effekt på våd AMD | AMD | 2006-2008 | Karen Bjerg Pedersen, læge, klinisk assistent, Odense Universitetshospital modtog et legat til undersøgelse af et nyt lægemiddel, Avastin, og dettes effekt på våd AMD samt omfanget af eventuelle bivirkninger. Studiet vil blive udført som et pilot-projekt overfor 23 patienter, som ikke har vist sig egnet til traditionel behandling med varm eller kold laser. Projektet gennemføres efter godkendelse af en videnskabsetisk komité. Projektet kan ses som første fase til endelig godkendelse af Avastin til behandling af AMD. I 2006 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Carl og Nicoline Larsens Fond |
| Undersøge virkningen af iltmangel i øjet | Iltmangel i øjet | 2007 | Morten la Cour, professor, overlæge, dr.med., FEBO, Glostrup Hospital modtog et legat til at undersøge virkningen af iltmangel i øjet samt eksperimentelt at gennemføre en medicinsk behandling af synstab som følge af iltmangel. Projektet er støttet fra anden side i betydeligt omfang, hvilket forklarer Øjenforeningens mere beskedne støtteomfang. I 2007 modtog han i alt 60.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøge mulighederne for at forhindre udviklingen af diabetisk øjensygdom | Diabetisk øjensygdom | 2007 | Kristian Klemp, reservelæge, Glostrup Hospital fik bevilget et legat til at undersøge mulighederne for at forhindre udviklingen af diabetisk øjensygdom ved at øge nethindens iltkoncentration. Forsøg har vist, at hæmning af enzymet carbonanhydrase medfører en stigning i nethindens iltkoncentration. Gennem projektet søges påvist, hvorvidt hæmning af carbonanhydrase med stoffet Acetazolamid påvirker nethindens respons på lys. I bekræftende fald, kan vejen være banet til en mere effektiv måde at hindre udviklingen af diabetisk øjensygdom på. Den nuværende behandling indebærer destruktion af nethindevæv ved hjælp af laser, der dels skader nethinden og dels først kan iværksættes, når sygdommen er meget fremskreden og synstruende. I 2007 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøgelse af ca. 700 personer over 60 år i Grønland, hvoraf ca. 10% har AMD | AMD | 2007 | Nis Andersen, overlæge, ph.d., Rigshospitalet modtog et legat til en genetisk undersøgelse af ca. 700 personer over 60 år i Grønland, hvoraf ca. 10% har AMD (alderspletter på nethinden), med det formål at påvise variationer i de gener, der koder for såkaldte komplementfaktorer, som udgør en del af immunforsvaret. Nyeste resultater tyder på, at op mod halvdelen af alle AMD-tilfælde kan tilskrives variationer i en bestemt genetisk variant i en specifik komplementfaktor hos europæere. Projektet vil søge at afdække, hvorvidt dette også gælder grønlændere og dermed bidrage til det genetiske landkort. I 2007 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøgelse af to excimer-laser baserede operative teknikker | Hornhinden | 2004-2007 | Overlæge, dr.med. Jesper Hjortdal, Århus Universitetshospital, modtog et legat til undersøgelse af to excimer-laser baserede operative teknikkers biologiske indvirkning på hornhindevævet. I 2004 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen, hvoraf Bagenkop Nielsens Myopi-Fond har støttet med 31.000 kr. |
| Behandling af maculahul | Maculahul | 2005-2007 | Ulrik Correll Christensen, læge, klinisk assistent, ph.d.-studerende, KAS Herlev modtog et forskningslegat til at undersøge to forskellige operationsmetoder for behandling af maculahul. Hul i nethindens gule plet rammer ca. 1.500 danskere hvert år. Ved operationen fjernes en bindevævsmembran og en del af glaslegemet over og omkring hullet. På basis af et repræsentativt udsnit på 80 patienter søges det påvist, hvorvidt farvning af bindevævsmembranen, som kan tænkes at have såvel positive som negative virkninger, samlet set kan forbedre operationsresultatet. I 2005 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøgelse af, om leptospira-bakterien muligvis er en stærkt medvirkende årsag til årehindebetændelse | Årehinden | 2007 | Steen Villumsen, læge, ph.d.-studerende, Statens Serum Institut modtog et legat til undersøgelse af, om leptospira-bakterien muligvis er en stærkt medvirkende årsag til årehindebetændelse. Leptospira-bakterien er fundet hos 8% af raske hunde, ligesom bakterien forekommer hos en del andre husdyr, specielt heste, og derfor kan være årsag til kronisk infektion hos mennesker. De diagnostiske metoder, som i dag er tilgængelige, er imidlertid meget usikre. Projektet vil forsøge at introducere og udvikle nye diagnostiske metoder til påvisning af kronisk infektion i øjet med leptospira. I 2007 modtog han i alt 125.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Forskning i Nærsynethed | Nærsynethed | 2003-2007 | Professor, dr.med. Ernst Goldschmidt, Dansk Institut for Forskning i Nærsynethed, modtog legat til studier i myopi. I 2003 modtog han i alt 175.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøge, hvorvidt et bestemt affaldsstof, som opstår i forbindelse med AMD | AMD | 2007 | Barbro S. Westlund, læge, ph.d.-studerende, Panum Instituttet modtog et legat til at undersøge, hvorvidt et bestemt affaldsstof, som opstår i forbindelse med AMD (alderspletter på nethinden) i nethindens farvede celler, påvirker den del af immunsystemet, som kaldes komplementsystemet. En klarlæggelse af disse forhold vil skabe en bedre sygdomsforståelse som led i at finde en effektiv forebyggende behandling. I 2007 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Sandsynliggøre succesraten for kirurgisk indgreb | Maculahul | 2003-2006 | Stud.med. Kristian Krøyer, Øjenafdelingen KAS Herlev, modtog et legat til verificering af en metode, som præoperativt kan sandsynliggøre succesraten for kirurgisk indgreb over for patienter med maculahul. I 2003 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Kortlægning af den molekylære baggrund for grå stær | Grå stær | 2003-2006 | Lars Hansen, cand.scient, ph.d., Panum Instituttet, Københavns Universitet modtog et legat til kortlægning af den molekylære baggrund for grå stær, som vil kunne bidrage til forståelsen af såvel aldersbetinget som diabetes-betinget grå stær. Det kliniske materiale er baseret på over 1000 grå stær patienter i perioden 1977 - 2001. Studiet tjener til at afdække linsens opbygning, udvikling og vedligeholdelse ved analyse af interaktionen mellem specifikke proteintyper, som kan anvendes til beskrivelse af påviste mutationer. I 2003 modtog han i alt 74.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Behandling af regnbuehindebetændelse | Regnbuehindebetændelse | 2005-2006 | Mikkel Funding, reservelæge, ph.d., Århus Sygehus fik et legat til at undersøge guldioners anvendelighed til behandling af regnbuehindebetændelse. I første fase vil guldimplantater blive anvendt i en laboratoriemodel til vurdering af guldioners modificering af de immunologiske processer i øjet, som har betydning for udvikling af regnbuehindebetændelse. I 2005 modtog han i alt 230.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Graviditet, som kan øge risikoen for skelen hos det ufødte barn | Skelen | 2006 | Tobias Torp-Pedersen, cand.med., introduktionsstipendiat, Afdeling for Epidemiomologisk Forskning, Statens Serum Institut modtog en forskningsstøtte med det formål at afdække de forhold under graviditet, som kan øge risikoen for skelen hos det ufødte barn. Studiet vil basere sig på et tidligere undersøgelsesmateriale af 95.000 børn, hvoraf over 2.200 udgjorde lægebekræftede tilfælde af skelen. I 2006 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Mindske hævelsen af nethinden | Nethinden | 2004-2006 | Carl Martin Vinten, reservelæge, akademiingeniør, Klinisk Øjenfysiologi, KAS Herlev fik bevilget et legat. Hos ca. 15% af diabetikere påvises hævelse af nethinden, som ubehandlet kan føre til nedsættelse af synsevnen. Behandlingen er fotokoagulation, når hævelsen er synstruende. En mindre del af patienterne responderer imidlertid ikke på fotokoagulation. Det har vist sig, at binyrebarkhormon indsprøjtet i øjets glaslegeme hos denne gruppe kan mindske hævelsen af nethinden og medføre et forbedret syn i en periode. Projektet skal måle ændringen i blodkarvæggens utæthed i forbindelse med denne behandling. Resultaterne vil kunne anvendes til forudsigelse af nye lægemidlers effekt mod hævelse af nethinden i løbet af uger mod hidtil år. I 2004 modtog han i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond |
| Genforskning og –diagnostik ved arvelig katarakt | Arvelig katarakt | 2003-2006 | Stud.med. Lars Hansen, Panum Instituttet modtog et legat til genforskning og –diagnostik ved arvelig katarakt. I 2003 modtog han i alt 74.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Analyse af data fra værnepligtige i 2004 | Nærsynethed | 2004-2006 | Nina Jacobsen, forskningsstipendiat, Statens Øjenklinik, blev tildelt et legat, med det formål at beskrive forekomsten af nærsynethed i Danmark. Årsagerne til nærsynethed søges afdækket således, at forebyggende tiltag kan iværksættes. Projektet vil omfatte en analyse af data fra værnepligtige i 2004. Lignende studier er foretaget i 1882 og 1964, og en sammenlignende analyse vil afsløre, om forekomsten og graden af nærsynethed har udviklet sig i takt med ændringerne i uddannelsesniveau og erhvervsgrupper. Et andet studie vil søge at beskrive en årsagssammenhæng mellem diabetes og nærsynethed. I 2004 modtog hun i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen, hvoraf 31.000 kr. er støtte fra Bagenkop Nielsens Myopi- Fond |
| Identifikation af mutationen i det gen, som fremkalder medfødt grå stær | Grå stær | 2006 | Hans Eiberg, lektor ved Instituttet for Medicinsk Biokemi og Genetik, Panum Instituttet, Københavns Universitet modtog et legat til identifikation af mutationen i det gen, som fremkalder medfødt grå stær - en medfødt fremadskridende øjenlidelse, som kan føre til blindhed, hvis der ikke opereres rettidigt. Projektet blev påbegyndt for mere end 10 år siden, og det er herved lykkedes at udelukke en snes gener, således at der nu kun resterer 2-3 kandidatgener for sygdommen, som skal undersøges nærmere. Det ansøgte legat vil blive benyttet til indkøb af forskellige kemikalier, enzymer og materialer til at gennemføre en DNA-sekventering. I 2006 modtog han i alt 30.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøge om hjernen er i stand til at kompensere for nedsat visuelt input ved grå stær | Blindhed | 2006 | Astrid Rosenstand Lou, klinisk assistent, læge, Øjenklinikken, Rigs-hospitalet modtog et legat til at undersøge, om synsbarken i hjernen er i stand til at kompensere for nedsat visuelt input ved grå stær samt undersøge, hvorledes synsbarken tilpasser sig en hurtig restitution af visuelle input efter gennemført operation af grå stær. Undersøgelsen kan muligvis føre til nye behandlingsmuligheder i form af kunstig stimulering af synsbarken ved blindhed. I 2006 modtog hun i alt 180.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøgelse af synsnervebetændelse, som er et debutsymptom | Synsnervebetændelse | 2006 | Anna Tsakiri, læge, klinisk assistent, Forskningsenheden for Synsnerve-betændelse og Sclerose, Glostrup Hospital, modtog et legat til undersøgelse af synsnervebetændelse, som er et debutsymptom hos ca. 20% af patienter med multipel sclerose. Der findes ikke i øjeblikket behandling af synsnervebetændelse. Projektet omfatter et placebo-kontrolleret forsøg baseret på 64 patienter med akut synsnervebetændelse, som vil blive behandlet med stoffet simvastatin, som er egnet til at indgå i en kombinationsbehandling med andre farmaka til behandling af multipel sclerose og med mulighed for behandling af synsnervebetændelse. Studiet er således dobbeltsigtet rettet mod såvel multipel sclerose som synsnervebetændelse. Studiet er godkendt af en videnskabsetisk komité og gennemføres i overensstemmelse med Helsinki-deklarationen og GCP-regler. I 2006 modtog hun i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Hornhindens proteinsammensætning i såvel normale som patologiske hornhinder | Hornhinden | 2006 | Jan Johannes Enghild, lektor, molekylærbiologisk Institut, Århus Universitet blev støttet til at fortsætte studierne af hornhindens proteinsammensætning i såvel normale som patologiske hornhinder. Ved at identificere de forandringer i protein-sammensætningen, som forårsager sygdomsudvikling, dannes forudsætningen for en fremtidig udvikling af en effektiv medicin og for indhentning af nyttig viden i forbindelse med udvikling af kunstige hornhinder. I 2006 modtog han i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Metode til påvisning af forskelle i sammentrækningen af nethindens blodårer | Diabetisk øjensygdom | 2003-2005 | Birgitte Larsen Justesen, cand.med., ph.d.-stud., Odense Universitetshospital modtog legat til udvikling af ny metode til påvisning af forskelle i sammentrækningen af nethindens blodårer mellem raske og patienter med diabetes type 1 (ungdoms-diabetes). Metoden er baseret på stimulation af blodårernes sammentrækning ved indånding af forskellige luftarter anvendt over for 28 tvillingepar, hvoraf halvdelen har ungdomsdiabetes. Det forventes, at metoden vil kunne indkredse de personer, som har en høj risiko for udvikling/forværring af diabetiske nethindeforandringer. I 2003 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Forekomsten af diabetes og hjerte-karsygdomme | 2003-2005 | Nina C. Bille Brahe Taarnhøj, læge, ph.d.-studerende, KAS Herlev/Københavns Universitet modtog et legat til udvikling af forbedret analyse af digitale fotografier af øjenbaggrunden med udgangspunkt i blodkarrenes geometri. Ved at analysere blodkarrene i øjenbaggrunden hos 1.000 personer samt 220 tvillingepar, som også er karakteriseret bl.a. mht. sukkerstofskifte og hjerte-karsygdomme, vil projektet undersøge mulige korrelationer. Sigtet er, at kunne anvende fotografier af øjenbaggrunden som prognostisk værktøj for forekomsten af diabetes og hjerte-karsygdomme i større befolkningsstudier og screeningsundersøgelser. Tvillinge-undersøgelsen tjener til at belyse indvirkningen af arv og miljø på blodkarrenes geometri. I 2003 modtog hun i alt 366.000 kr. fra Øjenforeningen |
|
| Undersøgelse af ondartede kræftsvulster | Lymfomer | 2005 | Lene Dissing Sjö, læge, forskningsassistent, Øjenpatologisk Institut/Københavns Universitet blev tildelt et legat til en undersøgelse af ondartede kræftsvulster, såkaldte lymfomer i øjenregionen. Formålet er at undersøge 250 lymfomer bl.a. ved anvendelse af genchips til detektering af genetiske forandringer og sammenholde disse med kliniske data med henblik på at udvikle nye behandlingsstrategier. I 2005 modtog hun i alt 325.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Måling af nethindens elektrofysiologiske signaler | AMD | 2005 | Maria Voss Kyhn, læge, ph.d.-studerende, Rigshospitalet fik et legat til måling af nethindens elektrofysiologiske signaler for herved at kunne vurdere effekten af forskellige former for kirurgi anvendt på nethinder påvirket af AMD. I 2005 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Resistente bakterier - af typen pneumokokker | Bindehindebetændelse | 2005 | Jeanet Andersen Lomholt, praktiserende øjenlæge, ph.d. modtog et legat til undersøgelse af resistente bakterier - af typen pneumokokker – i forbindelse med bindehindebetændelse, hornhindebetændelse og rødt øje med sigte på at forbedre beslutningsgrundlaget for antibiotikabehandling af øjeninfektioner. I 2005 modtog han i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Kirurgiske teknikker ved hornhindetransplantation | Hornhinden | 2004-2005 | Walther Fledelius, cand.scient., Århus Sygehus fik støtte til udvikling af programmer og metoder til analyse af, hvordan forskellige kirurgiske teknikker ved hornhindetransplantation efterfølgende påvirker hornhindens optiske kvalitet og dermed patientens synsevne. I 2004 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Laser til færdigetablere et såkaldt konfokalmikroskop | Diabetisk øjensygdom | 2003-2005 | Anders Hessellund, reservelæge, ph.d., Århus Sygehus fik et legat til anskaffelse af en speciel laser, som gør det muligt at færdigetablere et såkaldt konfokalmikroskop til brug for undersøgelse af cellers reaktion på forskellige værdier af calciumkoncentration og pH. Studiets formål er at analysere de nævnte parametres indflydelse på de forstyrrelser i nethindens blodgennemstrømning, som opstår i forbindelse med f.eks. diabetisk øjensygdom. I 2003 modtog han i alt 181.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Metoder til analyse og karakterisering af øjenbaggrundens blodkar | 2003-2005 | Læge Nina Bille Brahe Taarnhøj, øjenafdelingen, KAS Herlev, modtog et legat til udvikling af metoder til analyse og karakterisering af øjenbaggrundens blodkar til brug for risikovurdering og prognose for diabetes og hjertekarsygdomme. Ved at udmåle bredde, længde og form af blodkar i øjenbaggrunden (fundus) på 1000 personer søges udviklet en fotografisk teknik og et programmel, som vil kunne muliggøre en hurtig og nøjagtig analyse af øjenbaggrundens blodkar, idet en sådan erkendelse vil kunne anvendes til forebyggelse af og screening for systemiske sygdomme, som normalt ikke er tilgængelige for ikke-invasiv undersøgelse. Det aktuelle projekt indgår i en langsigtet satsning på udvikling af værktøjer til digital fundusbilledanalyse og udforskning af nethindekarrenes fysiologiske egenskaber og ændringer i disse over kort og lang tid. I 2003 modtog hun i alt 366.000 kr. fra Øjenforeningen |
|
| Arvævsdannelse over nethinden efter operation for nethindeløsning | Nethinden | 2005 | Erik Scherfig, seniorforsker, øjenlæge, Rigshospitalet modtog en forskningsstøtte på et legat til fortsættelse af et studie, der søger at verificere, hvorvidt udviklingen af arvævsdannelse over nethinden efter operation for nethindeløsning kan bremses ved anvendelse af kemoterapi. I 2005 modtog han i alt 125.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Regulationen af gennemstrømningen i nethindens små blodkar | Nethinden | 2003-2005 | Cand.med., ph.d.- stud. Anders Hessellund, Århus Kommunehospital modtog et legat til forskning i regulationen af gennemstrømningen i nethindens små blodkar og betydningen heraf ved diabetes. I 2003 modtog han i alt 181.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Udvikling af en automatiseret metode til analyse af den levende hornhinde | Hornhinden | 2004-2005 | Cand.scient., ph.d.-studerende, Walther Fledelius, Århus Universitetshospital, støttes til udvikling af en automatiseret metode til analyse af den levende hornhinde, herunder hornhindens helingsrespons efter refraktiv kirurgi. I 2004 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Påvise de proteinmolekyler, der kan udvikle en uspecifik fosterstamcelle | Hornhinden | 2005 | Niels Ehlers, professor, overlæge Århus Sygehus modtog et legat til gennemførelsen af et studie af stamceller fra fostre med det sigte at påvise de proteinmolekyler, der kan udvikle en uspecifik fosterstamcelle til en specifik hornhindestamcelle. Målet er at kunne tilføre specifikke hornhindestamceller til patienter med en række smertefulde og synshæmmende hornhindelidelser, som bl.a. skyldes nedsat evne til at danne nye overfladeceller. Projektet når næppe hele vejen til målet, men er ikke desto mindre et pionærstudie inden for dansk oftalmologi ved at gøre brug af stamcelleforskning i forsøget på at behandle hornhindesygdomme herhjemme. I 2005 modtog han i alt 175.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøgelse af risikoen for udvikling af grøn stær | Grøn stær | 2004 | Kursusreservelæge Lotte Gjesing Welinder, Aalborg Sygehus, støttes til undersøgelse af risikoen for udvikling af grøn stær hos population i statinbehandling, der fører til sænkning af cholesterol-tallet. I 2004 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Hvorvidt udviklingshæmmede børn i Københavns Amt er udsat for nedsat syn | Udviklingshæmmede børn | 2004 | Lisbeth Sandfeld Nielsen, Øjenafdelingen, KAS Herlev, modtog et legat til forskningsprojekt, der har til formål at registrere, hvorvidt udviklingshæmmede børn i Københavns Amt er udsat for nedsat syn eller andre øjenproblemer/sygdomme i højere grad end baggrundsbefolkningen. Målet med projektet er at danne retningslinier for henvisning til øjenundersøgelse af børn med forsinket udvikling. I 2004 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Transplantation af sunde pigmentepitelceller | AMD | 2004 | Carsten Röpke, lektor, dr.med., Medicinsk Anatomisk Institut, Københavns Universitet modtog et legat til et projekt, der udgør et led i etablering af en ny behandling af AMD – alderspletter på nethinden, nemlig transplantation af sunde pigmentepitelceller til de dele af nethinden, som er skadet af AMD med mulighed for at bevare synsevnen. Projektet søger at klarlægge de mekanismer i pigmentepitelcellerne, som er ansvarlige for, at transplanterede celler overlever. I 2004 modtog han i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Ny viden om det såkaldte Bardet-Biedl syndrom (BBS) | Bardet-Biedl syndrom | 2003-2004 | Reservelæge Tina Duelund Hjortshøj, John F. Kennedy Instituttet, modtog et legat i forskningsstøtte til et projekt, som skal skabe ny viden om det såkaldte Bardet-Biedl syndrom (BBS). Der er tale om en arvelig multi-organsystemsygdom, der fremkalder nedsatte ånds-evner, overvægt, nyresygdom og natteblindhed med fremadskridende synstab, som fører til blindhed i 20 - 30 års alderen, forårsaget af øjensygdommen retinitis pigmentosa. BBS kan i dag hverken forebygges eller behandles. Projektet vil på baggrund af molykulærgenetiske analyser søge at påvise de fejl i arvemassen (mutationer), der er signifikante årsagsfor-klaringer til sygdommen. En sammenhæng mellem det kliniske forløb og de genetiske variationer vil forbedre mulighederne for diagnostik og rådgivning og samtidig skabe basis for en fremtidig forebyggelse og behandling baseret på molykulær-biologiske landvindinger. I 2003 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Årsagssammenhænge bag diabetes og nethinde hævelse | Diabetisk øjensygdom, Nethinden | 2004 | Dorte Nellemann Sørensen, læge, ph.d-studerende, KAS Herlev blev tildelt et legat i støtte til afdækning af en del af de basale årsagssammenhænge bag diabetes og nethinde hævelse, som er den hyppigste årsag til svagsyn hos diabetikere, idet laser fotokoagulation ikke er tilstrækkelig effektiv hos alle de behandlede. Dette ph.d-projekt har til formål at undersøge nethindetykkelsens reaktion på henholdsvis ændringer i blodbanens indhold af store molekyler og på ilttilskud. Undersøgelserne suppleres med en analyse af iltbehandlingens tidsmæssige effekt på nethindeblodkarrenes diameter. Resultaterne vil have betydning for i fremtiden at kunne anvise nye medicinske behandlingsprincipper for nethindehævelse. I 2004 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Laserbehandling af blødninger i nethinden | Nethinden | 2004 | Læge Jesper Boesen, Odense Universitetshospital, modtog et legat til undersøgelse af sammenhængen mellem øjets fiksationsareal og afvigelser i øjets opbygning. Resultatet af undersøgelsen kan eventuelt gøre laserbehandling af blødninger i nethinden mulig tættere på øjets gule plet end hidtil. I 2004 modtog han i alt 65.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Infektionsforsvaret i bindehinden | Bindehinden | 2004 | 1. reservelæge Anders Kruse, Aalborg Sygehus fik et legat til etablering af ny viden om infektionsforsvaret i bindehinden hos diabetespatienter. I 2004 modtog han i alt 125.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøgelse af medfødt grå stær i Danmark | Grå stær | 2004 | Birgitte Haargaard, læge, ph.d., afdeling for epidemiologisk forskning, Statens Serum Institut, modtog et legat til undersøgelse af medfødt grå stær i Danmark og de lang-tidskomplikationer, som har været forbundet hermed for 25 års perioden 1977 - 2004. Projektet vil søge at belyse sammenhængen mellem operationsalder og senkomplikationer til operation for herved om muligt at påvise et optimalt operationstidspunkt for medfødt grå stær. I 2004 modtog hun i alt 372.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Tårekirtelvæv, som er fjernet uden for selve tårekirtellejet | Tårekirtelvæv | 2004 | Ghassan Ayish Alyahya, øjenlæge, videnskabelig forskningsassistent ved Øjenpatologisk Institut på Københavns Universitet modtog et legat til et studie af tårekirtelvæv, som er fjernet uden for selve tårekirtellejet. Efter fjernelse af tårekirtelvævet vil patienten opleve et ’tørt øje’, dvs. med helt eller delvist ophævet tåreproduktion. Projektet har til formål at få analyseret sammenhængen mellem fjernelse af vævet og efterfølgende effekter for derved at kunne opstille en korrekt klinisk diagnose. I 2004 modtog han i alt 170.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Årehindebetændelse hos personer med erhvervet toxoplasmose (haresyge) | Årehinden | 2004 | Josefine Fuchs, overlæge ved Øjenafdelingen på Hillerød Sygehus, modtog et legat til at undersøge forekomst og følger af årehindebetændelse hos personer med erhvervet toxoplasmose (haresyge). Formålet er at belyse risikoen for at få årehindebetændelse efter toxoplasmosesmitte i voksenalderen, en risiko der synes at være større end hidtil antaget. I 2004 modtog hun i alt 60.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøge 2 kemiske substansers betydning for nethindens iltregulation | Grøn stær | 2003-2004 | Klinisk assistent, ph.d.-studerende Michael Nørgaard, Øjenklinikken, Rigshospitalet, modtog et legat til et projekt der skal undersøge 2 kemiske substansers betydning for nethindens iltregulation Et øget kendskab til denne regulation kan få stor betydning for behandlingen af glaucom (grøn stær) og sukkersyge-relaterede nethindeforandringer. Et parallelt projekt ved Daniella Bach Pedersen, ph.d. er beskrevet i VÆRN OM SYNET nr. 2/2004, side 12-15. I 2003 modtog han i alt 61.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøgelse af gigtmedicins (NSAID-præparater) betydning for ilttensionen i synsnerven | Diabetisk øjensygdom, Grøn stær | 2003-2004 | Michael Hove Nørgaard, MD og ph.d-studerende, Øjenklinikken, Rigshospitalet modtog et forskningslegat til undersøgelse af gigtmedicins (NSAID-præparater) betydning for ilttensionen i synsnerven, for herved at kunne påvise den optimale dosering for smertelindring sammenholdt med den minimale effekt på udviklingen af grøn stær og diabetisk øjensygdom. I 2003 modtog han i alt 61.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Skelen, som er en velkendt og hyppig forekommende øjensygdom | Skelen | 2004 | Birgit Kjer, overlæge, Øjenafdelingen, Hillerød Sygehus fik tildelt et legat til et projekt vedr. skelen, som er en velkendt og hyppig forekommende øjensygdom. Der er en arvelig disposition, da risikoen for skelen er betydelig højere i de familier, hvor der er andre familiemedlemmer, der skeler. Projektet har til formål at identificere genet for en bestemt form for skelen med henblik på at opnå forbedrede muligheder for diagnose og behandling. I 2004 modtog hun i alt 50.000 kr. fra Øjenforeningen |
| 200 patienters tilfredshed efter laser-behandling | Nærsynethed | 2004 | Reservelæge Vaida Kvaraciejute, Odense Universitetshospital, modtog et legat til undersøgelse af ca. 200 patienters tilfredshed efter laser-behandling for nærsynethed i perioden 1995-98. Støttebeløbet er doneret af Bagenkop Nielsens Myopi-Fond. I 2004 modtog hun i alt 57.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Belysning af vortevirus i øjenregionens svulster | Vortevirus i øjenregionens svulster | 2004 | Nicolai C. Sjö, læge, ph.d.-studerende, Øjenpatologisk Institut, Københavns Universitet modtog et legat til belysning af vortevirus i øjenregionens svulster. De foreløbige resultater tyder på, at vorter på øjets bindehinde og i tåresækken skyldes vortevirus. Nogle af disse øjensvulster fremkalder øjenkræft, hvilket skyldes, at vortevirus hæmmer to cellereguleringsproteiner, som fører til dannelsen af svulster. Kortlægningen af disse mekanismer kan have afgørende betydning ved udviklingen af vacciner til anvendelse over for patienter med ondartede øjensvulster. I 2004 modtog han i alt 160.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Studier i nethindens autoregulation ved diabetisk makulopati | Diabetisk øjensygdom | 2003 | Kursusreservelæge, ph.d. Peter Jeppesen, Århus Kommunehospital modtog et legat til apparatur til brug for studier i nethindens autoregulation ved diabetisk makulopati. I 2003 modtog han i alt 322.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Studie af alderspletter på nethinden | AMD | 2003 | 1. reservelæge, ph.d. Flemming Møller, Odense Universitetshospital modtog et legat til studiet af alderspletter på nethinden. I 2003 modtog han i alt 115.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Mulighederne for at oprette screeningsenheder til fotografering af nethinden | AMD | 2003 | Ph.d-studerende, læge Anja Bech Hansen, KAS Herlev, modtog et legat til færdiggørelse af sit ph.d.-projekt vedrørende mulighederne for at oprette screeningsenheder til fotografering af nethinden med efterfølgende automatiseret billedanalyse, således at raske og syge nethinder med stor diagnostisk sikkerhed kan adskilles. Eftersom sigtet er screening for de hyppigst forekommende øjensygdomme, såsom AMD diabetisk-relaterede og grøn stær, dvs. øjensygdomme, som rammer en betragtelig del af ældrebefolkningen, er det sandsynligt, at den undersøgte screeningsmodel vil have interessante samfundsøkonomiske konsekvenser i form af en forbedret anvendelse af den forhåndenværende øjenlægekapacitet. I 2003 modtog hun i alt 271.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Protein, som fremmer produktionen af øjets kammervand | Grøn stær | 2003 | Cand.med., forskningsassistent Lars Holm, Panum Instituttet, fik et legat til at identificere det protein, som fremmer produktionen af øjets kammervand, idet dette muligvis kan danne grundlag for udviklingen af en ny og forbedret behandling af grøn stær. (Dette projekt er nærmere beskrevet i VÆRN OM SYNET nr. 1/2004). I 2003 modtog han i alt 240.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Diabetesrelaterede øjensygdomme | Diabetisk øjensygdom | 2003 | Reservelæge Katrin Kårstad, Odense Universitetshospital modtog et legat til studier af, hvorledes øjets binokulære fiksation påvikes af fotokoagulation ved diabetesrelaterede øjensygdomme. I 2003 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Apparatur, der muliggør studier i nethindens celletyper | Nethinden | 2003 | Cand.med., ph.d.-stud. Kim Holmgaard Jensen, Århus Kommunehospital modtog et legat til apparatur, der muliggør studier i nethindens celletyper. I 2003 modtog han i alt 207.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Nethindens karnet og visse folkesygdomme | Nethinden | 2003 | Praksisreservelæge Sune Kellemann Nybro Laugesen, Lægehuset i Nr. Nebel modtog et legat til studier af sammenhængen mellem geometrien i nethindens karnet og visse folkesygdomme I 2003 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Linsekonstruktioners betydning for synet ved operation for grå stær | Grå stær | 2003 | Overlæge, dr.med. Thomas Køllner Olsen, Århus Kommunehospital modtog et legat på 90.000 kr. til studier af visse linsekonstruktioners betydning for synet ved operation for grå stær. I 2003 modtog han i alt 90.000 kr. fra Øjenforeningen |
| påvisning af AMD for herved at øge kendskabet til denne sygdoms forløb | AMD | 2003 | Læge, klinisk assistent Helena Buch Hesgaard, Øjenklinikken, Rigshospitalet, modtog et legat til en klinisk øjenundersøgelse efter samme mønster, som blev anvendt for ca. 15 år siden på en population til påvisning af AMD for herved at øge kendskabet til denne sygdoms forløb, risikofaktorer og hyppighed over en tidshorisont på 15 år. I 2003 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Diabetesrelaterede øjensygdomme samt behandlingseffekten | Maculært ødem | 2003 | Cand.med., ph.d.-stud. Majbrit Lind Laursen, Odense Universitetshospital modtog et legat til forskning i diabetesrelaterede øjensygdomme samt behandlingseffekten af en ny type diodelaser på maculært ødem. I 2003 modtog hun i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen |