Diabetisk øjensygdom Nethinden

Årsagssammenhænge bag diabetes og nethinde hævelse

Dorte Nellemann Sørensen, læge, ph.d-studerende, KAS Herlev blev tildelt et legat i støtte til afdækning af en del af de basale årsagssammenhænge bag diabetes og nethinde hævelse, som er den hyppigste årsag til svagsyn hos diabetikere, idet laser fotokoagulation ikke er tilstrækkelig effektiv hos alle de behandlede.

Dette ph.d-projekt har til formål at undersøge nethindetykkelsens reaktion på henholdsvis ændringer i blodbanens indhold af store molekyler og på ilttilskud. Undersøgelserne suppleres med en analyse af iltbehandlingens tidsmæssige effekt på nethindeblodkarrenes diameter. Resultaterne vil have betydning for i fremtiden at kunne anvise nye medicinske behandlingsprincipper for nethindehævelse.

I 2004 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

250.000

Periode

2004

Af Dorte Nellemann Sørensen