Metoder til analyse og karakterisering af øjenbaggrundens blodkar

Læge Nina Bille Brahe Taarnhøj, øjenafdelingen, KAS Herlev, modtog et legat til udvikling af metoder til analyse og karakterisering af øjenbaggrundens blodkar til brug for risikovurdering og prognose for diabetes og hjertekarsygdomme. Ved at udmåle bredde, længde og form af blodkar i øjenbaggrunden (fundus) på 1000 personer søges udviklet en fotografisk teknik og et programmel, som vil kunne muliggøre en hurtig og nøjagtig analyse af øjenbaggrundens blodkar, idet en sådan erkendelse vil kunne anvendes til forebyggelse af og screening for systemiske sygdomme, som normalt ikke er tilgængelige for ikke-invasiv undersøgelse. Det aktuelle projekt indgår i en langsigtet satsning på udvikling af værktøjer til digital fundusbilledanalyse og udforskning af nethindekarrenes fysiologiske egenskaber og ændringer i disse over kort og lang tid.

I 2003 modtog hun i alt 366.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2005 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

666.000

Periode

2003-2005

Af Nina Bille Brahe Taarnhøj