Diabetisk øjensygdom

Diabetespatienters blodsukker kan sænkes, uden at der opstår diabetisk øjensygdom

Oliver Niels Klefter, læge, ph.d.-studerende, Glostrup Hospital, fik et legat til at undersøge, hvorvidt diabetespatienters blodsukker kan sænkes, uden at der opstår diabetisk øjensygdom. Det er uafklaret, hvorfor diabetes fører til nethindesygdom, men grad og varighed af blodsukkerforhøjelse er de vigtigste risikofaktorer. Det er paradoksalt, at det på kort sigt er skadeligt for nethinden at sænke blodsukkeret, eftersom det er påvist, at et højt blodsukker umiddelbart fremmer nethindens funktion. Det skyldes sandsynligvis, at nethinden optager et overskud af glukose, når blodsukkeret er højt. Glukose er nethindens vigtigste brændstof. Nedsat brændstoftilbud til nethinden, når blodsukkeret sænkes, kan være forklaringen på, at nedsættelsen på kort sigt fører til forværret diabetisk øjensygdom. Projektet har til formål at udvikle en metode til at sænke diabetespatienters blodsukker uden konsekvenser for synet.

I 2011 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

250.000

Periode

2011

Af Oliver Niels Klefter