Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom hos en kohorte af type 1 diabetikere

Malin Lundberg Rasmussen, læge, Odense Universitetshospital, fik et legat til at undersøge diabetisk øjensygdom hos en kohorte af type 1 diabetikere, der er blevet fulgt og regelmæssigt undersøgt gennem de sidste 20 år. I 1995 udgjorde kohorten 339 patienter, hvoraf ca. 60% fik konstateret øjenforandringer. Studiet i 2012 vil tage udgangspunkt i denne kohorte, idet nye fundusfotos vil blive sammenholdt med de tidligere samtidig med, at en større del af kohorten vil blive inviteret til fotografering af nethinden med et nyudviklet vidvinklet kamera, som tager et udsnit af nethinden på 200° mod tidligere 45°, hvorved det må formodes, at retinopati i periferien af nethinden i et vist omfang er overset. Studiet vil søge at påvise en sådan eventuel forskel i effektiviteten i opsporing af forandringer på nethinden.

I 2011 modtog hun i alt 256.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog hun i alt 90.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 25.000 kr. fra Grosserer Schiellerup og Hustrus Fond 1
I 2013 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra 15. Juni Fonden

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

496.000

Periode

2011-2013

Af Malin Lundberg Rasmussen