Video

Diabetisk Øjensygdom: Definition, symptomer og behandling

Overlæge og formand for Øjenforeningen Carsten Edmund fortæller om sukkersygerelateret øjensygdom: opsporing, kontrol og behandling.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Alle diabetikere bør få tjekket deres syn regelmæssigt - ca. en gang om året. Øjenlæge Carsten Edmund fortæller her, hvordan øjet bliver påvirket af diabetes, hvordan sygdom kan udvikle sig i øjet, og hvad man kan gøre for at behandle sygdom i øjet, der skyldes diabetes.

Nethinden er placeret bagerst i øjet. Kigger man nærmere på den, ser man de blodkar eller blodårer, der kommer ind i øjnene. I videoen vises med illustrationer hvordan blodforsyningen i øjet fungerer: Det iltede blod kommer ind i den ene side. Herefter kommer det ud i vævene, og til slut forlader det afiltede blod øjet gennem venerne i den anden side.

Når man har sukkersyge er problemet, at det forhøjede blodsukker påvirker de små blodårer, således at de begynder at blive utætte: Dels kan der komme væske ud, og dels kan de udvide sig og få nogle små blæredannelser. Alt sammen udtryk for sygdom.

Næsten alle sukkersygepatienter vil få forandringer af blodårerne, når de har haft sukkersyge tilstrækkelig længe. Det gælder både i nethinden og andre steder. Men heldigvis går der mange år før forandringerne optræder. Typisk skal man skal have haft sukkersyge i 6 til 10 år, før forandringerne kommer.

Der er mange ældre, der får sukkersyge. Måske har de også gået med det i mange år, inden det bliver opdaget. Derfor er det vigtigt, at man allerede ved diagnosen af sukkersyge får konstateret, om der er nogle forandringer på øjnene.

Hvis ikke sukkersygen er ordentligt reguleret – og forandringerne får lov til at løber videre, risikere man, at blodårerne bliver endnu mere utætte. Det er særdeles uhensigtsmæssigt i området omring den gule plet; der hvor man ser skarpt og kan læse. I videoen ses, hvordan nethinden kan forandres, når der trænger væske ud i den, således at den bliver fortykket. Når nethinden bliver fortykket, så ser man dårligere. Men det går langsomt. Derfor er det er ikke sikkert, at man lægger særligt mærke til, at der er noget galt – før den er rigtig gal.

Heldigvis er det sådan, at langt de fleste sukkersygepatienter kun bliver ramt af milde grader af forandringer af blodkarrene i øjnene. Men et sted mellem 5 og 15 % oplever de alvorligere forandringer.

Fortykkelsen af nethinden er den ene alvorlige type. Den anden alvorlige forandring man kan få, er når blodårerene ikke fungere som de skal: Sker det, mangler nethinden ilt. Og når nethinden mangler ilt, begynder den at kalde på nogle faktorer, der kan danne nye blodårer. Derfor dannes der nye blodårer inde i nethinden.

Men de nye blodårer er ikke altid af samme kvalitet som de originale. Det betyder, at de kan blive utætte, de kan begynde at bløde, og – hvad der er nok så farligt – de kan begynde at vokse ind i glaslegement, og efterhånden trække nethinden af. Sker det, har man en virkelig alvorlig, synstruende tilstand i øjnene.

Denne meget alvorlige nethindesygdom udvikler sig på en er lumsk måde. Problemet er, at man ikke lægger mærke til, at der er noget galt, før det er rigtig galt. Det er også derfor, at det er meget, meget vigtigt, at man følger de årlige kontroller. Når man regelmæssigt får fotograferet nethinden, kan man hele tiden holder øje med, at nethinden ikke er på vej over i en fase, hvor de virkelig alvorlige komplikationer opstår.

Opdager man, at der er kommet nye blodkar inde i nethinden – kan man iværksætte en behandling. Det er ikke muligt at tilføre mere ilt til nethinden, men vi kan nedsætte nethindens iltbehov, ved simpelthen at ødelægge noget af den perifere del af nethinden. Det er det man gør ved en laserbehandling.

Som man kan se på videoen, lægger man en masse lacerspor i den perifere del af nethinden. Derved falder iltkravet til nethinden, så falder stimilus for at danne nye blodkar bort, og så udvikler man aldrig de alvorlige komplikationer. Det er vigtigt, at man får lavet den forebyggende laserbehandling, når man begynder at danne nye blodåre. Det er endnu en god grund til, at man skal lade sine øjne undersøge med passende mellemrum. Ved at få øjnene fotograferet, kan man se, om der kommer nye blodårer, og gribe ind i tide.

Hvis det er gået galt, og det bløder ind i øjet pga. de nye blodårer, eller at nethinden begynder at blive trukket af pga. bindevævsdannelser, så er at håb ikke ude! Det er stadig muligt at behandle, hvilket man også gør i dag. F.eks. kan man operere inde i øjet. Man kan fjerne glaslegement og man kan glatte nethinden ud. Ved at få den på plads igen, kan man bevare iht. et delvist syn.

Hvis man udvikler væskeudtrædning i den gule plet – som det blev nævnt i starten af videoen – er der i dag kommet en ny behandling. Man kan dels prøve med en særlig type laserbehandling, men man kan også sprøjte medicin direkte ind i øjet. Medicinen kan få væskeudtrædningen til at mindskes, og derved kan man få forbedret synet.

Når du nu er her

Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.

Selv et lille bidrag er velkommen