Grøn stær

Bedre håndtering af grøn stær. Grøn stær-patienter oplever et kontinuerligt tab af nerveceller

Lene Poder Olsen, hoveduddannelseslæge, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (KU), modtog et legat til et projekt, som skal sikre bedre håndtering af grøn stær. Grøn stær-patienter oplever et kontinuerligt tab af nerveceller i den indre nethinde, hvilket på sigt gør dem blinde. Forhøjet tryk i øjet er en væsentlig risikofaktor for grøn stær, men også andre faktorer lader til at være vigtige for sygdomsudviklingen. Projektets tese lyder, at en dårligt fungerende blodgennemstrømning og energiudveksling med oxidativt stress til følge påvirker sygdomsudviklingen negativt. For at udforske tesen vil projektet undersøge energimetabolitterne og ubalancer i det oxidative stressniveaus betydning for blodgennemstrømningen i den indre nethinde. Forhåbningen er, at resultaterne på sigt kan anvendes som henholdsvis behandlingsmål og/eller diagnostiske markører.

I 2016 modtog hun i alt 110.000 kr. fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

110.000

Periode

2016

Af Lene Poder Olsen