Støtte til forskning
Hvert år uddeler Øjenforeningen mere end 6 millioner kroner kr. i forskningsstøtte.
Hvorfor er øjenforskning vigtig?
Den bedste vej til bekæmpelse af blindhed er nye og forbedrede behandlingsmuligheder for de øjensygdomme, der er skyld i svagsyn og blindhed. Nye behandlingsmuligheder opstår ikke ud af ingenting. De er resultatet af intens forskning. Ofte er der tale om årelange projekter på tværs af landegrænser.
Den største landevinding i nyere tid er sket inden for behandlingen af våd AMD. Hvor man tidligere stod magtesløs over for sygdommen, der uvægerligt førte til blindhed, kan man i dag behandle sygdommen, så en stor patientgruppe undgår blindhed. I dag forsker man på højtryk i f.eks. at finde behandling for tør AMD, bedre og tidligere diagnostik af grøn stær og de bagvedliggende årsager til en lang række andre øjensygdomme.
Øjenforeningen fokuserer på at støtte forskning, der forhindrer blindhed og giver nye, mere effektive behandlingsformer med færrest mulige gener for patienterne.
Øjenforeningen støtter forskning med legater og har siden 1982 støttet ny dansk øjenforskning med legater for over 130 millioner.
Ansøgningsfristen for ansøgninger om støtte til forskning i 2024 er d. 1. september 2023.
| Forskningsprojekt | Forskningsemne | Periode | Forsker og beskrivelse |
|---|---|---|---|
| Vitro model af den ydre blod-nethindebarriere (yBRB) | AMD | 2019 - 2022 | Bjørg Skjøth Lunding, ph.d.-stud., Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM), Københavns Universitet, modtog et legat til at forske i de mekanismer, der er årsag til udviklingen af nethindesygdomme, for eksempel AMD. Projektet vil gøre brug af en in vitro model af den ydre blod-nethindebarriere (yBRB) til at undersøge, om pro-inflammatoriske signalmolekyler (cytokiner) påvirker cellerne i nethindens evne til at lave bestemte skadelige proteiner, herunder de proteiner, som spiller en rolle for udviklingen af druser (proteinudfældninger) under det yderste lag af nethindens celler. Dannelsen af druser sker flere år før udviklingen af AMD, og derfor er en forståelse af denne proces af central betydning for valg af behandlingsstrategi. De samme mekanismer vil blive undersøgt i in vivo mussemodeller. I 2019 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| At udvikle en sikker og effektiv genterapi til en musemodel for våd AMD | AMD | 2022 | Bjørn Kristensen Fabian-Jessing, læge, ph.d.-stud., Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Til at udvikle en multi-genterapi målrettet flere af de patofysiologiske mekanismer bag våd AMD (aldersrelateret makuladegeneration). Mekanismerne bag sygdomsudviklingen er komplekse, men proteinet VEGF spiller en central rolle. Inden for de seneste år er der udviklet en ’anti-VEGF’-genterapibehandling, der har forbedret prognosen radikalt for denne patientgruppe, men der er stadig en god del af disse patienter, der ikke responderer på behandlingen eller kræver gentagne injektioner i øjet over en lang årrække. Der er tidligere vist gode resultater ved brug af såkaldt RNA-interferens i en musemodel. Dette skal nu afprøves på en anden cellelinje (melanocytter), og herefter skal der udføres et in vivo-interventionsstudie i en musemodel. I 2022 modtog han 80.000 kr. fra Øjenforeningen |
| At undersøge om behandling, der dæmper kronisk inflammation, kan bremse udvikling af druser (alderspletter) hos patienter med Aldersrelateret Makula Degeneration (AMD) | AMD | 2022 | Kathrine Gotfredsen, læge, ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital Roskilde. Til at undersøge, om den behandling, der anvendes til patienter med MPN (myeloproliferative neoplasmer) til at dæmpe kronisk inflammation, også kan have en effekt på patienter med AMD (aldersrelateret makuladegeneration). MPN-patienter er i øget risiko for at udvikle AMD. Studier viser ligheder i mekanismerne bag udviklingen af AMD og MPN, der kan forklares med kronisk systemisk inflammation. Dette er grundlaget for, at en human inflammationsmodel for MPN også har været anvendt på AMD-patienter. Modellen beskriver, hvorledes kronisk systemisk inflammation hos MPN-patienter spiller en rolle i udvikling af AMD. I 2022 modtog hun 300.000 kr. Hvoraf 250.000 kr. er doneret af Fondation Juchum og 50.000 kr. er doneret af Grosserer L.F. Foghts Fond |
| Ny metode til at reducere niveauet af VEGF hos patienter med AMD | AMD | 2018-2021 | Silja Hansen, reservelæge, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til at undersøge en ny metode til at reducere niveauet af VEGF hos patienter med AMD. Opregulering af VEGF spiller en afgørende rolle for udviklingen af patologisk karnydannelse ved AMD. Karnydannelse er én af årsagerne til, at AMD på sigt kan føre til blindhed. I dag behandles AMD med gentagne injektioner med anti-VEGF. Okulær genterapi har potentiale til ved blot en enkelt behandling at initiere en længerevarende effekt, da behandlingen tilfører patienten et nyt gen, som bevirker, at patientens egne celler begynder at producere anti-VEGF. Genterapien har vist sig at reducere niveauet af VEGF og udviklingen af karnydannelse i musemodeller. Projektet ønsker at udvikle en metode, der gør det muligt at afprøve okulær genterapi i grisemodeller, da griseøjne er langt mere sammenlignelige med menneskeøjne end museøjne er. I 2018 modtog hun i alt 310.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Mekanismer, der ligger bag tidlig udvikling af druser (alderspletter) og AMD | AMD | 2017-2021 | Maja Søberg Udsen, ph.d.-stud., Institut for Immunologi og Mikrobiologi (KU), modtog et legat til at belyse de mekanismer, der ligger bag tidlig udvikling af druser (alderspletter) og AMD. Med alderen stiger niveauet af immunologiske signalmolekyler. Det påvirker cellerne i øjets bagerste afsnit. De stimuleres til at danne flere proteiner, som indgår i dannelsen af druser. Udviklingen af druser er forbundet med en øget risiko for udvikling af AMD. Projektet har til formål at identificere celler og serumkomponenter, som bidrager til drusedannelse, samt udpege de immunologiske signalstoffer, der er involveret i dannelsen af druserelaterede proteiner. I 2017 modtog hun i alt 294.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Geografisk atrofi | AMD, Øjensygdomme | 2019 | Marie Krogh Nielsen, læge, Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, modtog et legat til at forske i behandling af geografisk atrofi (GA). GA er senstadie af tør AMD, og sygdommen medfører huller i det centrale synsfelt. GA påvirker den enkeltes livskvalitet meget negativt. I dag findes der ingen behandling, der kan forebygge eller bremse det synstab, der sker ved GA. De senere år har det imidlertid vist sig, at GA lader til at være associeret med fremskyndet aldring af kroppens immunforsvar, hvilket viser sig som inflammation. Dette er ligeledes tilfældet ved andre neurodegenerative lidelser, som kan behandles med immunterapi. Ved at analysere sammenhængen mellem de inflammatoriske processer i blod og rygmarvsvæske og sygdomsudviklingen, håber projektet at kunne komme med forslag til potentielle behandlinger (immunterapi) af GA. I 2019 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| AMD og knoglemarvskræft, såkaldt myeloprofliferative kræftsygdomme (MPN) | AMD | 2017-2019 | Charlotte Liisborg, reservelæge, Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, modtog et legat til at forske i AMD og knoglemarvskræft, såkaldt myeloprofliferative kræftsygdomme (MPN). Studier har vist, at MPN-patienter har 30 pct. større risiko for at få AMD, og at forekomsten af intermediær AMD blandt MPN-patienter i en bestemt aldersgruppe er langt højere end forventet. AMD og MPN er kendetegnet ved inflammation, samt dannelse af arvæv og blodkar. Grundet sygdommenes kliniske ligheder ønskes det afklaret, om der kan identificeres immunologiske forandringer, som er fælles for sygdommene. Denne viden kan bidrage til en forståelse af, hvorfor AMD opstår og potentielt skabe nye og bedre muligheder for forebyggelse og behandling. I 2017 modtog han i alt 450.000 kr. fra Øjenforeningen I 2019 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Styrke behandlingen af de patienter, der både har AMD og grå stær | AMD, Grå stær | 2016-2017 | Thomas Richard Johansen Forshaw, læge og ph.d.-studerende., Sjællands Universitetshospital modtog et legat på til at styrke behandlingen af patienter, der har fremskreden AMD og grå stær. Der findes aktuelt ikke en plausibel måde at forudsige, hvilke patienter med fremskreden AMD og grå stær, der har gavn af at blive opereret for grå stær. Projektet vil undersøge om måling af nethindefunktionen forud for en operation, kan bruges som redskab til at vurdere effekten af indgrebet. Funktionen måles ved mikroperimetri og full field ERG. Effekten af operationen vurderes ud fra spørgeskemaer, hvor patienterne har svaret på, om operationen har forbedret deres livskvalitet, da målinger af synsstyrken ikke er upålidelige ved fremskreden AMD. Viser nethindefunktionen sig at være brugbar som screeningsredskab, vil det blive lettere at udvælge de rette patienter til operation og skåne de resterende for unødige risici og komplikationer. I 2016 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| MFAP4-blokerende antistoffer reducerer skader, der opstår ved AMD og diabetisk øjensygdom | AMD | 2016-2017 | Bartosz Pilecki, postdoc, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet modtog et legat til at undersøge årsagerne til, at MFAP4-blokerende antistoffer reducerer skader, der opstår ved AMD og diabetisk øjensygdom (DR). AMD og DR er karakteriseret ved betændelse, arvævsdannelse og karnydannelse. De behandlinger, der gives i dag (anti-VEGF) virker ved at hæmme dannelsen af nye blodkar, men har ikke effekt på de resterende komplikationer. MFAP4-blokerende antistoffer har i mussemodeller vist sig at reducere de øjenskader, der er opstået ved AMD og DR. I projektet undersøges det, hvilke effekter MFAP4 har på karvækst, arvævsdannelse og betændelse, samt hvordan MFAP4 fungerer i samspil med anti-VEGF. Forhåbningen er at finde nye mekanismer, der kan bidrage til bedre behandling af AMD og DR. I 2016 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Immunsystemet og dets betydning for udviklingen af AMD | AMD | 2015-2017 | Christopher Rue Molbech, reservelæge, klinikassistent og ph.d.-studerende, Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital modtog et legat til at forske i immunsystemets betydning for udviklingen af AMD. Tidligere studier har vist, at vagusnerven er med til at regulere immunsystemet. Og tidlige data fra et nyt studie indikerer, at en ødelagt vagusnerve er forbundet med øget forekomst af AMD, mens en aktiv vagusnerve omvendt stimulerer genopbygning og har anti-inflammatorisk effekt. Studiet vil undersøge, om nedsat vagusaktivitet påvirker øjets lokalmiljø, og gør det mere udsat for AMD, ved at sammenholde AMD-patienter med alderssvarende raske kontroller, samt patienter med nethindesygdom. Undersøgelsen inkluderer sygehistorie, hjertevariabilitetsundersøgelse, øjenundersøgelse og blodanalyse. I 2015 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Ny mulighed for behandling af AMD ved hjælp af neuroprotektion | AMD | 2013-2016 | Nina Buus Sørensen, læge, ph.d.-stud., Glostrup Hospital, modtog et legat til undersøgelse af en ny mulighed for behandling af AMD ved hjælp af neuro-protektion. Den nuværende behandling er alene rettet mod dannelsen af nye blodårer i nethinden, som forhindrer synstab hos ca. 30% af de behandlede patienter. Andre 30% har en umiddelbar forbedring af visus, men denne tabes i løbet af et år som følge af atrofi af fotoreceptorerne. Studiet sigter mod at stoppe dette fotoreceptortab ved at sprøjte cellebeskyttende stoffer ind i øjet. Det forventes, at projektet vil medføre nye og forbedre eksisterende behandlingsstrategier for AMD til gavn for en stor gruppe øjenpatienter. I 2013 modtog hun i alt 517.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 192.000 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Klarlægge effekten af RPE-cellernes (retinale pigmentepitel) HLA-G udtryk | AMD | 2015-2016 | Signe Goul Svendsen, ph.d.-stud., Institut for Immunologi og Mikrobiologi (KU), modtog et legat til afsluttende del af sit ph.d.-projekt, der skal klarlægge effekten af RPE-cellernes (retinale pigmentepitel) HLA-G udtryk (genkomplekset) med fokus på deres effekt på immunsystemet og betydningen heraf for udviklingen af AMD. Syv kendte proteinvarianter i RPE-cellerne vil blive undersøgt i ustimulerede celler og i celler under in ammatorisk stress samt indvirkningen heraf på eukocytterne. Forsøgene vil blive gennemført på RPE-celler fra humane donorer. Det vil være første gang, at HLA-G beskrives i relation til RPE og AMD. HLA-G kan derfor udgøre et nyt mål til undersøgelse af sygdomsmekanismer og design målrettet immunterapi for AMD. I 2015 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Immunforsvaret hos danske patienter med AMD og PCV | AMD | 2014 | Yousif Subhi, læge, Klinisk Øjenforskningsenhed, Roskilde Sygehus, fik et legat til at undersøge gener og immunforsvaret hos danske patienter med AMD og PCV, som 8% af AMD-patienterne i Danmark også er ramt af. I Japan er hele 50% af AMD-patienterne ramt af PCV, uden at årsagen hertil kendes. Ved at undersøge forskellen i immunforsvar og gener hos patienterne med de to øjensygdomme i hhv. Danmark og Japan antages det, at dette kan lede på sporet af årsagen til udvikling af AMD. I positivt fald kan dette studie derfor danne grundlag for fremtidens forebyggelse og behandling af AMD og PCV. I 2014 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Specifikt protein, som hæmmer immunreaktioner | AMD | 2010-2013 | Carsten Faber, ph.d.-studerende, Københavns Universitet, fik et legat til at undersøge et specifikt protein, som hæmmer immunreaktioner og som med stor sandsynlighed forekommer i nethinden. En påvisning heraf kan give ny viden omkring samspillet mellem immunsystemet og øjet. Dette kan få betydning for forståelsen og muligvis udvikling af specifik behandling af AMD – alderspletter på nethinden. I 2010 modtog han i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Interaktion mellem systemisk inflammation og komplement aktivering | AMD | 2010-2013 | Carsten Faber, reservelæge, ph.d. Panum Instituttet fik et legat til undersøgelse af interaktion mellem systemisk inflammation og komplement aktivering af retinale pigmentepitelceller mhp. forståelse af tidlige forandringer ved AMD – alderspletter på nethinden. I 2010 modtog han i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Planlægge en rationel behandlingsstrategi ved AMD | AMD | 2003-2012 | Mogens Holst Nissen, professor, dr. med., læge, Københavns Universitet modtog et legat til undersøgelse af, hvorvidt AMD – alderspletter på nethinden - kan udløses af en stigning af immunologiske signalstoffer i blodet, hvorved cellerne i nethindens yderste lag – det retinale pigmentepithel – stimuleres til at producere en lang række af de stoffer, der findes i drusen, som udgør de aflejringer af uopløseligt materiale, som dannes under den centrale del af nethinden. Studiet tjener til at identificere, hvilke signalstoffer, som stimulerer mest aktivt. Dette kan føre til forbedrede muligheder for at planlægge en rationel behandlingsstrategi ved AMD. I 2003 modtog han i alt 247.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Hvilke signalstoffer fra immunsystemets celler, der stimulerer nethindens yderste cellelag | AMD | 2003-2012 | Mogens Holst Nissen, professor, dr.med., Københavns Universitet, fik et legat til at søge fastslået, hvilke signalstoffer fra immunsystemets celler, der stimulerer nethindens yderste cellelag (RPE). Studiet baserer sig på tidligere undersøgelser, som peger på, at immunologiske signalstoffer er af central betydning for dannelsen af uopløseligt materiale (druser) under den centrale del af nethinden, og som øjensynligt er afgørende for udvikling af AMD – alderspletter på nethinden. Studiets resultater kan derfor få betydning for forebyggelse og behandling af AMD. I 2003 modtog han i alt 247.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Identifikation af gener med betydning for forekomsten af AMD - alderspletter på nethinden | AMD | 2011-2012 | Inger Christine Munch, afdelingslæge, ph.d.- studerende, Roskilde Sygehus, modtog legat til identifikation af gener med betydning for forekomsten af AMD – alderspletter på nethinden samt organisering af øjenundersøgelse af 6784 allerede genetisk karakteriserede forsøgsdeltagere. Våd AMD kan behandles medicinsk med betydelig effekt, men er ressourcemæssigt belastende. Der er derfor behov for at udvikle mere bekvemme behandlingsmetoder eller at udvikle metoder til behandling af selve grundsygdommen, tør AMD. Projektet vil i første omgang analysere forekomsten af små, hårde druser, som optræder i de tidlige faser af tør AMD. De giver ikke symptomer og bliver derfor sjældent diagnosticeret. Studiet vil koncentrere sig om at finde de gener, som er markører for AMD, hvoraf nogle allerede er kendte. Imidlertid viser analyser, at der må være flere uopdagede risiko-gener. Det kræver undersøgelse af 26.000 variationer i arvemassen, hvor det skal påvises, hvorvidt disse varierer med forekomsten af små, hårde druser. I 2011 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Mekanismer, som fører til udvikling af Grøn stær | AMD, Grøn stær | 2011-2012 | Thuy Linh Tran, læge, ph.d.-studerende, Øjenpatologisk Sektion, Københavns Universitet, fik et legat, til at undersøge de mekanismer, som fører til Grøn stær og AMD. Aquaporiner (AQP) er passive vandkanaler, der sidder i cellemembranen og transporterer primært vand, men også andre små molekyler. AQP er medvirkende til celledeling, cellevandring og celle-modning i flere væv, bl.a. også i hjernen. Aquaporiner er med til at regulere balancen af vand og ioner i nethinden, derfor må det antages, at udviklingen af grøn stær og AMD kan være koblet til ændringer i aquaporinerne i øjet. Studiet vil undersøge, hvor hvert enkelt aquaporin er placeret i normale øjne og øjne med Grøn stær og AMD for at sammenligne ændringer i AQP-mønstret. En øget forståelse af ændringerne i AQP ved Grøn stær og AMD kan derfor føre til bedre behandlingsmuligheder. I 2011 modtog hun i alt 269.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Væsken fra forreste øjenkammer og glaslegemet, som har betydning for stamcellers vækst | AMD | 2003-2012 | Mogens Holst Nissen, lektor, dr.med., Panum Instituttet modtog et legat til at identificere de vækstfaktorer, som forekommer i væsken fra forreste øjenkammer og glaslegemet, som har betydning for stamcellers vækst og overlevelse i øjet. Resultaterne kan have betydning for behandlingen af AMD (alderspletter på nethinden) ved transplantation af nye stamceller i nethinden. Projektet er beskrevet i VÆRN OM SYNET 2007/4. I 2003 modtog han i alt 247.000 kr. fra Øjenforeningen |
| kemokiners og kemokinreceptorers rolle ved AMD | AMD | 2010-2012 | Mads Krüger Falk, læge, ph.d.-studerende, Roskilde Sygehus, fik et legat til undersøgelse af kemokiners og kemokinreceptorers rolle ved AMD – alderspletter på nethinden, herunder påvisning af eventuelle sammenhænge med genetisk baggrund. Kemokiner er molekyler, hvis hovedfunktion er at regulere rekrutteringen af hvide blodlegemer. Kemokiner udøver deres funktion gennem kemokinreceptorer, som omfatter mange forskellige cellesubtyper. Der findes kun sparsom information om kemokiners rolle ved AMD, men det er påvist, at mus, som ikke er i besiddelse af kemokinet CCL2, lider af nethindesygdom, der minder om AMD. Preliminære data i studiet viser, at patienter med geografisk atrofi (sen-stadie af tør AMD) har en dysregulering af CCR3, hvilket ikke er blevet påvist før. Flere kemokiner og kemokinreceptorer vil blive målt i blodet for om muligt at påvise yderligere sammenhænge med ændringer af synscellelaget. Studiet planlægger at inkludere 500 personer. I 2010 modtog han i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøge det yderste lag af nethinden (det retinale pigmentepithel) | AMD | 2003-2012 | Lektor, dr.med. Mogens Holst Nissen, Panum Instituttet, modtog et legat i forskningsstøtte af midler, som specifikt var doneret til dette projekt af Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond. Projektet har til formål at undersøge det yderste lag af nethinden (det retinale pigmentepithel) med henblik på at få kortlagt dette lags funktionsbetingelser, herunder funktionsvarighed. Studiet og konsekvensen af disse forhold kan få stor betydning for en mulig fremtidig behandling af AMD. I 2003 modtog han i alt 247.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Aldringsfænomener i blod og væv hos patienter med aldersrelaterede øjensygdomme | AMD, Grå stær | 2012 | Charlotte Lynggaard, reservelæge, ph.d.-studerende, Roskilde Sygehus, modtog et legat til at undersøge de aldringsfænomener i blod og væv hos patienter med aldersrelaterede øjensygdomme, som Grå stær, AMD og Sjögrens syndrom. Projektet vil således kunne bidrage til at klarlægge, hvordan differentierede aldringsfænomener afspejles specifikt okulært sammenholdt med andre markører for aldring. I 2012 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Udviklingen af nye behandlingsmuligheder af AMD | AMD | 2005-2011 | Miriam Kolko, kursuslæge, ph.d.,seniorforsker, Københavns Universitet fik et legat til at undersøge betydningen af et bestemt enzyms betydning for opretholdelsen af det retinale pigment epitel (RPE) og dermed betydningen for RPE-relaterede nethindesygdomme, hvor især validiteten af en sygdomsmodel for AMD – alderspletter på nethinden vil blive søgt gennemført. I positivt fald kan dette bidrage til udviklingen af nye behandlingsmuligheder af AMD og andre nethindesygdomme, som beskadiger RPE-cellernes funktion. I 2005 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Sammenhæng mellem udviklingen af AMD og nethindens indhold af et enzym | AMD | 2005-2011 | Miriam Kolko, Øjenpatologisk Institut/Københavns Universitet fik et legat til at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem udviklingen af AMD og nethindens indhold af et enzym (Phospholipase A2), som nedbryder fedtsyrerne i cellernes membraner, og som ved øget aktivitet kan føre til celledød. Forskningsprojektet blev beskrevet i medlemsmagasinet VÆRN OM SYNET 2006 udgave nr. 3. I 2005 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Sammenhængen mellem iltmangel i nethinden og de sygdomsmekanismer | AMD, Blodprop i øjet, Diabetisk øjensygdom, Grøn stær | 2008-2009 | Rasmus Ejstrup, læge, ph.d.-studerende, Glostrup Hospital blev støttet til undersøgelse af sammenhængen mellem iltmangel i nethinden og de sygdomsmekanismer, der antages at være afgørende for udvikling af bl.a. diabetisk nethindesygdom, grøn stær, AMD - alderspletter på nethinden og blodpropper i øjet. Studiet sigter mod at fastlægge forskellige nervevævsbeskyttende stoffers effekt på nethindens funktion efter iltmangel. Konsekvensen af iltmangel i nethinden søges dels kortlagt ved kirurgisk indgreb i nethindens grenvene og dels ved at undersøge iltmanglen i nethinden mere generelt ved at øge det intraokulære tryk. Studiet tjener til at verificere teorien om, at nervevævsbeskyttende stoffer kan reducere de skadelige virkninger af iltmangel i nethinden. I 2008 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Immunforsvaret hos patienter med Våd AMD | AMD | 2009 | Torben Lykke Sørensen, afdelingslæge, dr.med., Roskilde Sygehus fik et legat på 200.000 kr. til at undersøge immunforsvaret hos patienter med Våd AMD. I 2009 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøgelse af et nyt lægemiddel, Avastin, og dettes effekt på våd AMD | AMD | 2006-2008 | Karen Bjerg Pedersen, læge, klinisk assistent, Odense Universitetshospital modtog et legat til undersøgelse af et nyt lægemiddel, Avastin, og dettes effekt på våd AMD samt omfanget af eventuelle bivirkninger. Studiet vil blive udført som et pilot-projekt overfor 23 patienter, som ikke har vist sig egnet til traditionel behandling med varm eller kold laser. Projektet gennemføres efter godkendelse af en videnskabsetisk komité. Projektet kan ses som første fase til endelig godkendelse af Avastin til behandling af AMD. I 2006 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Carl og Nicoline Larsens Fond |
| Identifikation af kliniske parametre, der kan forudsige, hvor stabilt patienter med AMD | AMD, Nethinden | 2006-2008 | Karen Bjerg Pedersen, læge, ph.d.-studerende, Odense Universitets-hospital modtog et legat, til fortsættelse af ph.d.-projekt til identifikation af kliniske parametre, der kan forudsige, hvor stabilt patienter med AMD - alderspletter på nethinden fikserer. Der anvendes en computerstyret fotografisk teknik til at registrere øjnenes bevægelighed i forbindelse med en elektrisk (Mulifokalt- ERG) og en scannings (OCT) undersøgelse af den centrale nethinde. De to metoder har stor betydning for vurdering af effekten af behandling af våd AMD. Det er endvidere projektets formål at undersøge, om stabiliteten af fiksationen er relateret til kliniske parametre så som synsstyrke, kontrastfølsomhed og øjets længde. I 2006 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Carl og Nicoline Larsens Fond |
| Undersøgelse af ca. 700 personer over 60 år i Grønland, hvoraf ca. 10% har AMD | AMD | 2007 | Nis Andersen, overlæge, ph.d., Rigshospitalet modtog et legat til en genetisk undersøgelse af ca. 700 personer over 60 år i Grønland, hvoraf ca. 10% har AMD (alderspletter på nethinden), med det formål at påvise variationer i de gener, der koder for såkaldte komplementfaktorer, som udgør en del af immunforsvaret. Nyeste resultater tyder på, at op mod halvdelen af alle AMD-tilfælde kan tilskrives variationer i en bestemt genetisk variant i en specifik komplementfaktor hos europæere. Projektet vil søge at afdække, hvorvidt dette også gælder grønlændere og dermed bidrage til det genetiske landkort. I 2007 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøge, hvorvidt et bestemt affaldsstof, som opstår i forbindelse med AMD | AMD | 2007 | Barbro S. Westlund, læge, ph.d.-studerende, Panum Instituttet modtog et legat til at undersøge, hvorvidt et bestemt affaldsstof, som opstår i forbindelse med AMD (alderspletter på nethinden) i nethindens farvede celler, påvirker den del af immunsystemet, som kaldes komplementsystemet. En klarlæggelse af disse forhold vil skabe en bedre sygdomsforståelse som led i at finde en effektiv forebyggende behandling. I 2007 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Måling af nethindens elektrofysiologiske signaler | AMD | 2005 | Maria Voss Kyhn, læge, ph.d.-studerende, Rigshospitalet fik et legat til måling af nethindens elektrofysiologiske signaler for herved at kunne vurdere effekten af forskellige former for kirurgi anvendt på nethinder påvirket af AMD. I 2005 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Transplantation af sunde pigmentepitelceller | AMD | 2004 | Carsten Röpke, lektor, dr.med., Medicinsk Anatomisk Institut, Københavns Universitet modtog et legat til et projekt, der udgør et led i etablering af en ny behandling af AMD – alderspletter på nethinden, nemlig transplantation af sunde pigmentepitelceller til de dele af nethinden, som er skadet af AMD med mulighed for at bevare synsevnen. Projektet søger at klarlægge de mekanismer i pigmentepitelcellerne, som er ansvarlige for, at transplanterede celler overlever. I 2004 modtog han i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Studie af alderspletter på nethinden | AMD | 2003 | 1. reservelæge, ph.d. Flemming Møller, Odense Universitetshospital modtog et legat til studiet af alderspletter på nethinden. I 2003 modtog han i alt 115.000 kr. fra Øjenforeningen |
| påvisning af AMD for herved at øge kendskabet til denne sygdoms forløb | AMD | 2003 | Læge, klinisk assistent Helena Buch Hesgaard, Øjenklinikken, Rigshospitalet, modtog et legat til en klinisk øjenundersøgelse efter samme mønster, som blev anvendt for ca. 15 år siden på en population til påvisning af AMD for herved at øge kendskabet til denne sygdoms forløb, risikofaktorer og hyppighed over en tidshorisont på 15 år. I 2003 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Mulighederne for at oprette screeningsenheder til fotografering af nethinden | AMD | 2003 | Ph.d-studerende, læge Anja Bech Hansen, KAS Herlev, modtog et legat til færdiggørelse af sit ph.d.-projekt vedrørende mulighederne for at oprette screeningsenheder til fotografering af nethinden med efterfølgende automatiseret billedanalyse, således at raske og syge nethinder med stor diagnostisk sikkerhed kan adskilles. Eftersom sigtet er screening for de hyppigst forekommende øjensygdomme, såsom AMD diabetisk-relaterede og grøn stær, dvs. øjensygdomme, som rammer en betragtelig del af ældrebefolkningen, er det sandsynligt, at den undersøgte screeningsmodel vil have interessante samfundsøkonomiske konsekvenser i form af en forbedret anvendelse af den forhåndenværende øjenlægekapacitet. I 2003 modtog hun i alt 271.000 kr. fra Øjenforeningen |