Forskningsprojekter

Forskningsprojekter støtte af Øjenforeningen

Forskningsprojekt Forskningsemne Periode Forsker og beskrivelse
Effekten af refraktiv laserbehandling af nærsynede patienter Refraktiv laserbehandling 2009-2016

Anders Ivarsen, 1. reservelæge, ph.d., Holstebro Regionshospital/Århus Universitetshospital blev støttet til at undersøge effekten af refraktiv laserbehandling af nærsynede patienter, idet studiet vil undersøge, om effekten af en bølgefrontstyret genbehandling er en fordel sammenlignet med traditionel genbehandling.

 2009 modtog han i alt 202.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2016 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond

Påvisning af sammenhængen mellem nethindens cellestofskifte og spændingstilstanden Nethinden 2004-2016

Toke Bek, professor, ledende overlæge, dr.med., Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til en blå laser, til montering på et konfokalt mikroskop til påvisning af sammenhængen mellem nethindens cellestofskifte og spændingstilstanden i blodårernes vægge samt disse processers forbindelse inde i nethindens væv. Sammenhængen mellem calcium-aktivitet og strukturkomponenterne adskilles via grøn og rød fluorescens, hvilket kræver anvendelse af blå laser.

I 2004 modtog han i alt 260.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog han i alt 300.000 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2016 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen

Udvikling af eksperimentelle modeller for nethindeskader Nethinden 2013-2016

Nina Buus Sørensen, reservelæge, Glostrup Hospital, modtog et legat til udvikling af eksperimentelle modeller for nethindeskader samt undersøgelse af neuroprospektive stoffers effekt på funktionen af den skadede nethinde. Nethindeskader ved nethindeløsning behandles i dag kirurgisk, men trods vellykket kirurgi ender en del patienter med et væsentligt synstab. Det er derfor projektets formål at påvise, hvorvidt behandlingen med neuroprospektive stoffer kan beskytte nethindens nervecellelag mod akut skade og derved hindre synstab.

I 2013 modtog hun i alt 517.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 192.000 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2014 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2015 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2016 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen, desuden et legat på 50.000 kr. fra Helena og Viggo Bruuns Fond på 50.000 kr.

Udforskning af blodgennemstrømningen i nethinden Nethinden 2004-2016

Professor, ledende overlæge, dr.med. Toke Bek, HD/O, Århus Universitetshospital modtager et legat til udforskning af blodgennemstrømningen i nethinden med særlig henblik på påvisning af afvigelser hos diabetespatienter med nethindeforandringer.

I 2004 modtog han i alt 260.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog han i alt 300.000 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2016 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen

Undersøgelse af synshandicap hos for tidligt fødte børn Præmaturitets retinopati 2006-2016

Carina Slidsborg, reservelæge, introduktionsstilling i oftalmologi, Rigs-hospitalet modtog et forskningslegat til undersøgelse af synshandicap hos for tidligt fødte børn, hvor en af de væsentligste årsager til synshandicap er nethindesygdommen ROP eller præmaturitets retinopati. Formålet er at undersøge forekomsten af ROP gennem de sidste 18 år for at finde forklaringen på, at antallet af børn med ROP er fordoblet indenfor den sidste 5-års periode. Studiet vil også omfatte en påvisning af forskellene i behandlingseffekten af de anvendte behandlingsformer (cryo- og laserterapi). Endelig vil årsagerne til svagsyn og blindhed hos for tidligt fødte børn blive søgt afklaret.

I 2006 modtog hun i alt 420.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 185.000 kr. doneret af Carl og Nicoline Larsens Fond
I 2008 modtog hun i alt 195.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Carl og Nicoline Larsens Fond
I 2009 modtog hun i alt 392.440 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2016 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen

Ny mulighed for behandling af AMD ved hjælp af neuroprotektion AMD 2013-2016

Nina Buus Sørensen, læge, ph.d.-stud., Glostrup Hospital, modtog et legat til undersøgelse af en ny mulighed for behandling af AMD ved hjælp af neuro-protektion. Den nuværende behandling er alene rettet mod dannelsen af nye blodårer i nethinden, som forhindrer synstab hos ca. 30% af de behandlede patienter. Andre 30% har en umiddelbar forbedring af visus, men denne tabes i løbet af et år som følge af atrofi af fotoreceptorerne. Studiet sigter mod at stoppe dette fotoreceptortab ved at sprøjte cellebeskyttende stoffer ind i øjet. Det forventes, at projektet vil medføre nye og forbedre eksisterende behandlingsstrategier for AMD til gavn for en stor gruppe øjenpatienter.

I 2013 modtog hun i alt 517.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 192.000 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2014 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2015 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2016 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen, heraf et legat på 50.000 kr. fra Helena og Viggo Bruuns Fond på 50.000 kr.

Bedre håndtering af grøn stær. Grøn stær-patienter oplever et kontinuerligt tab af nerveceller Grøn stær 2016

Lene Poder Olsen, hoveduddannelseslæge, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (KU), modtog et legat til et projekt, som skal sikre bedre håndtering af grøn stær. Grøn stær-patienter oplever et kontinuerligt tab af nerveceller i den indre nethinde, hvilket på sigt gør dem blinde. Forhøjet tryk i øjet er en væsentlig risikofaktor for grøn stær, men også andre faktorer lader til at være vigtige for sygdomsudviklingen. Projektets tese lyder, at en dårligt fungerende blodgennemstrømning og energiudveksling med oxidativt stress til følge påvirker sygdomsudviklingen negativt. For at udforske tesen vil projektet undersøge energimetabolitterne og ubalancer i det oxidative stressniveaus betydning for blodgennemstrømningen i den indre nethinde. Forhåbningen er, at resultaterne på sigt kan anvendes som henholdsvis behandlingsmål og/eller diagnostiske markører.

I 2016 modtog hun i alt 110.000 kr. fra Øjenforeningen

Halvdelen af patienter med diabetisk øjensygdom opnår en synsforbedring efter injektion i øjet med en medicin Diabetisk øjensygdom 2013-2016

Delila Hodzic-Hadzibegovic, læge, Glostrup Hospital, modtog et legat til undersøgelse af forklaringen på, at kun halvdelen af patienter med diabetisk øjensygdom opnår en synsforbedring efter injektion i øjet med en medicin, der blokerer for dannelsen af vækstfaktorer, som fremkalder nye blodårer, der lækker i nethindens gule plet, hvorved synsevnen forringes betragteligt.Behandlingen kvantificeres ved måling af nethindetykkelsen. Dette sker ved apparatur, som baserer sig på matematiske programmer, der er under mistanke for ikke at tage højde for forskellige determinanter. Studiet vil søge at afdække, om dette er tilfældet.

I 2013 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2016 modtog hun i alt 310.000 kr. fra Øjenforeningen

Hvorfor hornhindedystrofi-patienter udfælder proteinet TGFBIp Hornhinden 2012-2016

Ebbe Toftgaard Poulsen, postdoc, Institut for Molekylærbiologi og Genetik (AU), modtog et legat til et projekt, der sigter mod at forstå, hvorfor hornhindedystrofi-patienter udfælder proteinet TGFBIp. Ved hornhindedystrofi er synet nedsat, da der udfældes store mængder af de proteiner, der findes i hornhinden – primært proteinet TGFBIp. TGFBIp’s funktion i raske hornhinder er ukendt. Projekter har således til formål dels at klarlægge funktionen, dels at forstå, hvorfor proteinet udfældes. Projektet sigter også mod at undersøge de enzymer (proteaser), der er involveret i nedbrydningen af TGFBIp’s rolle for sygdomsudviklingen. En teori lyder nemlig, at hornhindedystrofi skyldes en ubalance i nedbrydningen af TGFBIp. Projektet udføres i samarbejde med øjenlæger fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitet samt en række udenlandske forskere og er støttet af Det Frie Forskningsråd.

I 2012 modtog han i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2016 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen

Sammenligne to teknikker til hornhindetransplantationer ved endoteldystrofi Endoteldystrofi 2009-2016

Anders Ivarsen, overlæge, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til at sammenligne to teknikker til hornhindetransplantationer ved endoteldystrofi. Endoteldystrofi behandles hyppigst med transplantation af hornhindens bageste lag ved et DSAEKindgreb. Ved DSAEK skæres hornhinden af med et mikrokeratom, der giver transplantater af varierende tykkelse. Det formodes at være årsag til, at den synsmæssige gevinst efter indgrebet ofte er lavere end forventet. I projektet vil DSAEK blive sammenlignet med en femtosekund-laser, der laver reproducerbare snit i hornhinder. Aarhusianske patienter med endoteldystrofi bliver tilfældigt behandlet med et mikrokeratom- eller et femtosekundlaser-skåret transplantat. Herefter følges de i to år med henblik på at evaluere transplantaternes overlevelse og den synsmæssige gevinst ved indgrebet.

2009 modtog han i alt 202.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2016 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond

Papildruser er aflejringer i synsnervehovedet på øjets nethinde Papildruser 2014-2016

Lasse Malmqvist Larsen, læge, ph.d.-stud. Glostrup Hospital, modtog et legat til undersøgelse af papildruser. Papildruser er aflejringer i synsnervehovedet på øjets nethinde. Sygdommen forekommer hos 2% af befolkningen og er ofte et tilfældigt fund. Papildruser medfører synsfeltsdefekter, der tiltager med alderen samt vaskulære komplikationer. Studiet har til formål at kvantificere papildruser, fastlægge indvirkningen på synsnervefunktionen, vurdere omfanget af komplikationer og i sidste fase gennemføre en genetisk udredning af sygdommen. Kvantificeringen af papildruser og undersøgelse af effekten på synsnervefunktionen samt påvisning af omfanget af komplikationer vil blive placeret på ca. 80 forsøgsdeltagere. Den genetiske udredning af sygdommen vil blive baseret på et 50-års follow-up studie på drusepatienter, som i 1964 indgik i en doktordisputats.

I 2014 modtog han i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2015 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2016 modtog han i alt 175.000 kr. fra Øjenforeningen

Ny behandling til diabetisk makulaødem versus effekten af den hidtidige standardbehandling. Diabetisk øjensygdom 2013-2016

Delila Hodzic-Hadzibegovic, læge og ph.d.-stud., Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at se på effekten af en ny behandling til diabetisk makulaødem versus effekten af den hidtidige standardbehandling. Indtil for nylig er diabetisk makulaødem blevet behandlet med makulær fotokoagulation (laser), men i dag kan patienterne ligeledes behandles med VEGF-hæmmere. Af ukendte årsager responderer nogle patienter ikke på VEGF-hæmmere. Projektet har til formål at afsøge bagvedliggende årsager til den manglende respons, så de ikke-responderende patienter i stedet kan få en anden virksom behandling. Ydermere vil projektet undersøge, om der er faldgruber ved at anvende den scanningsmetode (OCT), som i dag anvendes til at vurdere beliggenheden og typen af væskeansamling i nethinden, som monitor for behandlingen.

I 2013 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2016 modtog hun i alt 310.000 kr. fra Øjenforeningen

Anskaffelse af apparatur til eksperimentelt at måle kontraktionen i nethindens blodårer Nethinden 2004-2016

Toke Bek, professor, ledende overlæge, dr.med. HD(O), Århus Universitetshospital fik et legat til anskaffelse af apparatur til eksperimentelt at måle kontraktionen i nethindens blodårer og belyse de farmakologiske mekanismer, som har betydning for sammentrækningen. Dette vil kunne føre til identificering af nye behandlingsmåder af nethindesygdomme.

I 2004 modtog han i alt 260.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog han i alt 300.000 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2016 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen

Klarlægge effekten af RPE-cellernes (retinale pigmentepitel) HLA-G udtryk AMD 2015-2016

Signe Goul Svendsen, ph.d.-stud., Institut for Immunologi og Mikrobiologi (KU), modtog et legat til afsluttende del af sit ph.d.-projekt, der skal klarlægge effekten af RPE-cellernes (retinale pigmentepitel) HLA-G udtryk (genkomplekset) med fokus på deres effekt på immunsystemet og betydningen heraf for udviklingen af AMD. Syv kendte proteinvarianter i RPE-cellerne vil blive undersøgt i ustimulerede celler og i celler under in ammatorisk stress samt indvirkningen heraf på eukocytterne. Forsøgene vil blive gennemført på RPE-celler fra humane donorer. Det vil være første gang, at HLA-G beskrives i relation til RPE og AMD. HLA-G kan derfor udgøre et nyt mål til undersøgelse af sygdomsmekanismer og design målrettet immunterapi for AMD.

I 2015 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2016 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen

Identificere og karakterisere de proteiner, som er involveret i hornhindedystrofier Hornhinden 2012-2016

Ebbe Toftgaard Poulsen, post.doc., Aarhus Universitet, modtog et legat til projekt med det formål at identificere og karakterisere de proteiner, som er involveret i hornhindedystrofier, som er arveligt betingede kronisk fremadskridende uklarheder i hornhinden, der involverer begge øjne, forårsaget af aflejringer i epitel, stroma eller endotel. Ved Fuchs endoteldystrofi opstår hævninger af hornhinden, kraftig synsnedsæt telse og svære smerter pga. bristede epitelblærer. Projektet vil i første fase søge at kortlægge, hvilke proteiner, der er op- eller nedreguleret i væv fra patienter med Fuchs dystrofi.

I 2012 modtog han i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2016 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen

Langtidseffekten af fotodynamisk behandling for central serøs chorioretinopati (CSC) Central serøs chorioretinopati 2016

Veronica Kon Graversen, overlæge, Øjenklinikken, Rigshospitalet, modtog et legat til at forske i langtidseffekten af fotodynamisk behandling for central serøs chorioretinopati (CSC). CSC kan i visse tilfælde udløses af stress eller binyrebarkhormonbehandling, men har oftest ikke en indlysende årsag. I ubehandlet form risikerer sygdommen at blive kronisk med tab af funktion og substans i nethinden til følge. Fotodynamisk behandling, der består af en kombination af lægemidlet verteporfin og laser, har ofte en positiv effekt på CSC, men langtidseffekterne af denne behandling kendes ikke. Projektet vil sammenligne data fra to øjenklinikker, hvor patienter henholdsvis har fået og ikke har fået fotodynamisk behandling. Data beskriver patienternes udvikling i synsstyrke, nethindestruktur og tilbagefald over en periode på to år og anvendes til at dokumentere synsprognosen for de to patientgrupper.

I 2016 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen

Undersøgelse af, hvorledes nethindens blodgennemstrømning er reguleret Nethinden 2004-2016

Toke Bek, professor, ledende overlæge, dr.med. HD(O), Århus Sygehus modtog en forskningsstøtte til undersøgelse af, hvorledes nethindens blodgennemstrømning er reguleret. Studiet vil i særlig grad være rettet mod calcium i de glatte muskelceller i nethindens modstandskar for om muligt at fastlægge de specifikke områder, som kan behandles farmakologisk ved sygdomme, hvor nethindens blodgennemstrømning er forstyrret. Det drejer sig især om de store synstruende sygdomme, Diabetisk Retinopati, AMD og Glaukom.

I 2004 modtog han i alt 260.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog han i alt 300.000 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2016 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen

Nethindens blodgennemstrømning reguleres for derigennem at forbedre behandlingen af sygdomme Diabetisk øjensygdom 2015

Anders El-Galaly, læge, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til en undersøgelse af, hvordan nethindens blodgennemstrømning reguleres for derigennem at forbedre behandlingen af sygdomme i nethindens små blodårer. Forstyrrelser i nethindens blodforsyning er involveret i alle de hyppige synstruende sygdomme i den vestlige verden. Hvor man tidligere kun har studeret blodgennemstrømningen i de større blodårer, er det nu muligt at studere, hvordan blodgennemstrømningen reguleres i de tyndeste kapillærer. Ved at tilvejebringe viden om de normale forhold, danner projektet basis for at studere de forstyrrelser, som skal behandles ved eksempelvis diabetisk øjensygdom.

I 2015 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen

Fuchs’ hornhindesygdom, som fører til dannelsen af små knoplignende vækster på hornhindens inderside Fuchs’ hornhindesygdom 2014-2015

Esben Nielsen, læge og ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til afslutning af ph.d.-studie af Fuchs’ hornhindesygdom, om fører til dannelsen af små knoplignende vækster på hornhindens inderside i endothelet, som slører synet. Behandlingen består i hornhindetransplantation ved en særlig operationsteknik, som fører til en klar forbedring af synet, men dog således, at synet sjældent bliver fuldt rehabiliteret. Årsagen hertil kendes ikke. Studiet søger at afdække disse ukendte årsager, som er en forudsætning for på sigt at kunne tilvejebringe angrebspunkter for medicinsk behandling. Øjenforeningen har støttet studiet med 300.000 kr. i både 2013 og 2014.

I 2014 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen, heraf 91.000 kr. fra Carl og Nicoline Larsens Fond
I 2015 modtog han i alt 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond

Grøn stær, hvor der ikke forekommer et forhøjet tryk i øjet Grøn stær 2015

Line Marie Dalgaard, stud. med., Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, KU, modtog et legat til at undersøge, om den form for grøn stær, hvor der ikke forekommer et forhøjet tryk i øjet, hænger sammen med en tilstand, hvor der generelt forekommer funktionsændringer i de små blodårers vægge. Funktionsændringerne kan f.eks. påvises ved at undersøge for iltmangel i fingrenes små blodårer. Den form for grøn stær, hvor der ikke optræder et forhøjet tryk i øjet, kaldes for lavtryks- eller normaltryksglaukom.

I 2015 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen

Nyt nervebeskyttende præparat, som har vist overbevisende effekt i retinale kulturer Nethinden 2012-2015

Anders Tolstrup Christiansen, reservelæge, Øjenafdeling, Region Hovedstaden, blev støttet til undersøgelse af et nyt nervebeskyttende præparat, som har vist overbevisende effekt i retinale kulturer. Projektet vil derfor søge at påvise, at det pågældende medicinske præparat, Neuropeptid Y, kan føre til ny behandling med væsentlig bedring af synet hos patienter med nethindeløsning.

I 2012 modtog hun i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 375.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond
I 2014 modtog hun i alt 480.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2015 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen

Glaukom kan behandles med en strategi, som retter sig mod Müller-cellerne Retinale ganglionceller 2014-2015

Anne-Katrine Toft-Kehler, ph.d.-stud., KU, modtog et legat til undersøgelse af, hvorvidt glaukom kan behandles med en strategi, som retter sig mod Müller-cellerne. Hypotesen er, at en bevaret funktion af Müller-cellerne kan opretholde eller reducere tabet af de retinale ganglionceller (RGC) og deres aksoner. Legatet søges til dækning af driftsmidler til gennemførelse af studie II ud af III i ph.d.-studiet. Studie I er publiceret i foråret 2014 og danner basis for en fortsættelse.

I 2014 modtog hun i alt 90.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2015 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen

Forekomsten af modermærkekræft i øjet er tre gange højere i Skandinavien end i resten af verden Modermærkekræft i øjet 2015

Astrid-Helene Ravn Jørgensen, klinisk forskningsassistent, Øjenklinikken Rigshospitalet, modtog et legat til undersøgelse af modermærkekræft i regnbuehinden. Forekomsten af modermærkekræft i øjet er tre gange højere i Skandinavien end i resten af verden. Projektet vil undersøge, hvorfor der er den forhøjede forekomst, og hvordan det kan forebygges. Herudover vil man lave en beskrivelse af tumorernes genetiske profil. Undersøgelsen skal danne grundlag for at vurdere, om genetiske forandringer i tumorer i den nederste del af regnbuehinden skyldes UV-påvirkninger, og om nye tilfælde derfor kan forebygges med solbriller. Yderligere vil man belyse, om patienter med modermærkekræft i regnbuehinden har en øget risiko for at udvikle andre former for kræft.

I 2015 modtog hun i alt 240.000 kr. fra Øjenforeningen

Klarlægge, hvilken rækkefølge, der er mest hensigtsmæssig for operation Epiretinal fibrose 2015

Hassan Hamoudi, læge, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at klarlægge, hvilken rækkefølge, der er mest hensigtsmæssig for operation mod grå stær og epiretinal fibrose. Ved epiretinal fibrose er der en fortætning af bindevævet i den tynde membran, der adskiller øjets glaslegeme fra nethinden. Der er tale om en tilstand, som kan medføre svær synsreduktion. Ved en operation fjernes den påvirkede bindevævsmembran. Ved grå stær-operation erstattes øjets linse. I dag er det international praksis, at man starter med nethindeoperationen for epiretinal fibrose og venter med at operere for grå stær. Nogle steder udføres begge operationer samtidigt, men med flere komplikationer til følge. Foreløbige resultater viser, at man bør starte med grå stær-operationen, for derved at opnå bedre synsresultater, færre komplikationer og færre omkostninger for samfundet.

I 2015 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen

Simulation som oplæringsinstrument i øjenkirurgi Grå stær 2012-2015

Ann Sofia Skou Thomsen, læge, ph.d.-stud., Rigshospitalet – Glostrup Simulationscentret (CAMES), Region Hovedstaden, modtog legat til færdiggørelse af ph.d.-projekt om simulation som oplæringsinstrument i øjenkirurgi. En af fordelene ved at anvende computer-baseret 3-D simulation som oplæringsinstrument er et indbygget feedback system, der indebærer en objektiv vurdering af kirurgens håndelag i udøvelsen af operationen. Alle trin af grå stær operationen kan trænes på simulatoren i forskellige sværhedsgrader. Træningen skal være et supplement til den traditionelle træning på griseøjne. Forskningsresultaterne har været medvirkende til, at Region Hovedstaden har indført et krav om simulationstræning af grå stær-kirurger.

I 2012 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 100.000 kr. fra Betsy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond
I 2014 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen. Hvoraf 150.000 kr. er doneret af Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond
I 2015 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen

Diabetisk øjensygdom debuterer med et tab af nerveceller Diabetisk øjensygdom 2015

Ulrik Frydkjær-Olsen, læge, ph.d.-stud., OUH, modtog et legat til at undersøge, om diabetisk øjensygdom debuterer med et tab af nerveceller, som er en forløber for de blodåreændringer, der klassisk beskrives i nethinden hos sukkersygepatienter. Undersøgelsen bygger i vid udstrækning på almindelige nethindefotos kombineret med OCT-scanningsbilleder som grundlag for at undersøge sammenhængen mellem nervetrådslaget i nethinden og udvikling af blodåreforandringer. Undersøgelsen er samtidig en del af et større europæisk multicenterstudie, hvor man giver nervebeskyttende dråber for potentielt at sinke eller hindre udviklingen af nethindeforandringer hos sukkersygepatienter.

I 2015 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond

Tilrettelægge et træningsprogram for nethindekirurger Nethinden 2015

Anna Stage Vergmann, prægraduat specialestuderende, stud.med., Forskningsenheden for Oftalmologi, OUH, modtog et legat til dels at tilrettelægge et træningsprogram for nethindekirurger, og dels at udføre en undersøgelse af hvilke faktorer, der påvirker kirurgens ydeevne. Operation i øjet er en disciplin, der kræver et langt træningsforløb, og som i den tidlige fase er forbundet med en øget risiko for komplikationer. Virtuel kirurgi er derfor velegnet til oplæring og efterfølgende vedligeholdelse af operative færdigheder. I den virtuelle kirurgi er det også muligt at teste kliniske forhold som eksempelvis kirurgens udtrætning og stressniveau.

I 2015 modtog hun i alt 80.000 kr. fra Øjenforeningen

Karakterisere den normale bakterieflora på øjet Bakterieflora på øjet 2015

Anna Jasmine Andersson, læge, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at karakterisere den normale bakterieflora på øjet, som hidtil kun er foretaget ved podning og petriskåle. Moderne genteknologi muliggør en komplet og præcis identificering af bakterieflora, som forekommer normalt på øjet og hvilke, der er forbundet med sygdomme på øjets overflade.

I 2015 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen

Beskrive lymfeknudekræft i øjenlåget Lymfeknudekræft i øjenlåget 2015

Frederik Holm Rasmussen, stud.med., Øjenpatologisk Sektion, KU, modtog et legat til at beskrive lymfeknudekræft i øjenlåget. Gennem litteraturstudier vil han beskrive undertyper, overlevelse, stadieinddeling og andre kliniske kendetegn. Herudover vil han se på tilfælde af lymfeknudekræft i øjenlåget fra 7 øjencancercentre. På baggrund af flere end 100 tilfælde bliver kliniske data beskrevet og analyseret. Projektet vil udmønte sig i en karakteristik af de forskellige typer af lymfeknudekræft i øjenlåget, deres fordeling og deres prognoser.

I 2015 modtog han i alt 60.000 kr. fra Øjenforeningen

Kortlægge den genetiske baggrund for Lebers Hereditære Optikusneuropati Lebers Hereditære Optikusneuropati 2015

Elsebet Østergaard, læge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet, modtog et legat til at kortlægge den genetiske baggrund for Lebers Hereditære Optikusneuropati, også kendt som LHON. Der er tale om en arvelig sygdom, der medfører svær synsnedsættelse eller blindhed i en tidlig alder, typisk hos mænd i 20’erne. Sygdommen skyldes en fejl i et enkelt gen, og giver kun sygdom i et enkelt organ (synsnerven). Genterapi er derfor en mulig fremtidig behandlingsform, men det kræver en præcis karakteristik af de involverede mutationer. Projektet vil også bidrage til et bedre grundlag for den genetiske vejledning af familier med LHON.

I 2015 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen

Computerprograms muligheder som screenings-redskab for Grøn stær Grøn stær 2012-2014

Ane Sophie Olsen, læge, ph.d.-stud., Glostrup Hospital, fik et legat til undersøgelse af et internetbaseret computerprograms muligheder som screenings-redskab for Grøn stær. Projektet har til formål at påvise, hvorvidt et gratis system til synsfeltundersøgelse kan være med til at opdage bl.a. Grøn stær på et tidligere tidspunkt end hidtil. Legatmodtageren har på basis af et pilotprojekt udarbejdet en automatisk fortolknings-algoritme for systemet, som vil blive afprøvet via to parallelle screeningsstudier med 1000 deltagere i aldersgruppen 60 – 80 år. Det ene studie vil foregå via optikerbutikker, mens det andet vil foregå via en oftalmolog (legatmodtageren). Ved sammenligning af de to undersøgelser vil det blive vurderet, om det internetbaserede synsfeltundersøgelsessystem kan anbefales til praktisk brug i en større sammenhæng. Øjenforeningen har støttet studiet med 250.000 kr. i 2013.

I 2012 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen

Svulster (melanom) i øjets årehinde Melanom 2009-2014

Ann-Cathrine Larsen, stud.med., Københavns Universitet blev støttet til at undersøge RNA-profilen i svulster (melanom) i øjets årehinde.

I 2009 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2012 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 160.000 kr. fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond

Konstruktion af en 3D-computermodel af pterygium Hornhinden 2004-2014

Kim Nielsen, teknisk chef, cand.scient, ph.d., Aarhus Universitetshospital, fik et legat til konstruktion af en 3D-computermodel af pterygium, på dansk også kaldet vingen, som er en fold af bindehinden med tilhørende bindevæv, som vokser ind over hornhinden i den horisontale meridian, oftest nasalt som følge af skade på den normale barriere mod hornhinden. Det antages, at der i normal tilstand er en ligevægt mellem hornhindens epitel og bindehinden, som medfører, at de to lag ikke overvokser hinanden, men ved pterygium sker der netop det, at bindehinden overvokser hornhinden, så balancen må være forskudt, uden at baggrunden herfor kendes. Hypotesen er, at pterygie-væv er forårsaget af en stamcelleforvanskning. Udarbejdelsen af en 3D-model over pterygium vil tjene til en basal forståelse af, hvorledes forholdet mellem pterygium og den underliggende hornhinde interagerer, herunder om de epitelielle stamceller mangler under det overliggende pterygie-væv.

I 2004 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2005 modtog han i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog han i alt 137.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Betsy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond
I 2012 modtog han i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog han i alt 20.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond

Operationstidspunkt for operation for medfødt indadskelen Skelen 2014

Jon Peiter Saunte, overlæge, Glostrup Hospital, fik et legat til undersøgelse af, hvilken alder, der er bedste operationstidspunkt for operation for medfødt indadskelen. Ydermere vil det blive undersøgt, hvorvidt samsynet kan reddes ved tidlig kirurgi uden at øge risiko for uønskede re-operationer.

I 2014 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen

Om strukturen af visse gener og proteiner i de celler Hornhinden 2004-2014

Cand.scient., ph.d.-studerende, Kim Nielsen, Århus Universitetshospital , fik et legat til at undersøge, om strukturen af visse gener og proteiner i de celler, som udgør hornhindens yderste cellelag, kan forklare, hvorfor disse cellelag sidder dårligere fast end normalt hos personer med sygdomme, der medfører tilbagevendende, smertende hornhindesår.

I 2004 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2005 modtog han i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog han i alt 137.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Betsy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond
I 2012 modtog han i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog han i alt 20.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond

Gennemføre genetisk diagnostik af arvelige hornhindesygdomme Keratoconus (Keglehornhinde) 2004-2014

Kim Nielsen, molekylærbiolog, ph.d., Århus Sygehus modtog 137.000 kr. fra Betsy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond til at gennemføre genetisk diagnostik af arvelige hornhindesygdomme for derved at opnå en tidligere og mere sikker diagnostik, som kan sikre et bedre behandlingsforløb. Projektet vil blive gennemført på basis  af analyser af væv fra forskningsbiobanken på Århus Sygehus.

Kim Nielsen modtog tillige 90.000 kr. til støtte for undersøgelser af sygdommen keratoconus, som fører til en kegleformet udformning af hornhinden med 

store synsforstyrrelser for den ramte. Projektet vil dels undersøge hyppigheden af keratoconus i Danmark baseret på data fra Landspatientregistret og dels undersøge, et bestemt gens indflydelse på udviklingen af sygdommen og endelig  vurdere et bestemt proteins indflydelse på hornhindens epithelceller hos keratoconus-patienter.

I 2004 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2005 modtog han i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog han i alt 137.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Betsy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond
I 2012 modtog han i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog han i alt 20.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond

Ondartede svulster i bindehinden Svulster i bindehinden 2009-2014

Ann-Cathrine Larsen, stud.med. og ph.d.-studerende, Københavns Universitet, fik et legat til at undersøge ondartede svulster i bindehinden og forstadier hertil. Et stort studie for perioden 1950 - 1980 har beskrevet samtlige ondartede melanomer i bindehinden i DK. Ph.d.-studiet vil fortsætte denne undersøgelse for perioden 1980 - 2011, således at man får et materiale, som strækker sig over 50 år. Studiet vil søge at fastslå risikoen for, at melanomer efter behandling genopstår, risiko for metastaser, overlevelseschancer og effekten af nuværende behandling. Ved DNA-mutationsanalyse vil melanomerne blive screenet med sigte på at finde atypiske mutationer blandt de, som hæmmer udviklingen af melanomer. Ydermere vil mikroanalyser søge at påvise celleforandringer fremkaldt af specifikke markører, der kan tjene som mål for udvikling af nye behandlingsstrategier til forbedring af prognosen.

I 2009 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2012 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 160.000 kr. fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond

Modermærkekræft i øjet i form af conjunctivale maligne melanomer Modermærkekræft i øjet 2009-2014

Ann-Cathrine Larsen, læge, ph.d.-studerende, Øjenpatologisk Sektion, KU, modtog et legat til at gennemføre sit ph.d. studie af modermærkekræft i øjet i form af conjunctivale maligne melanomer (CMM), som potentielt kan lede til tumorrelateret dødsrisiko på op til 40% over en 10-årig periode. Tidligere er udført et stort studie af CMM, som dækkede årene 1960–80. Det aktuelle studie vil være en fortsættelse heraf til og med 2011. Det vil give mulighed for en undersøgelsesgruppe på over 100 patienter, som vil gøre det muligt at undersøge og klassificere tumorrisikoen for deres genoptræden, risiko for metastasebaseret sygdom, overlevelse og måling af effekten ved den nuværende behandling, bl.a. under anvendelse af DNA-mutations-analyser såvel som microRNA-analyser.

I 2009 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2012 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 160.000 kr. fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond

Maligne melanomer (CMM), som potentielt kan lede til tumorrelateret dødsrisiko Maligne melanomer 2009-2014

Ann-Cathrine Larsen, læge, ph.d.-studerende, Øjenpatologisk Sektion, KU, modtog et legat til at gennemføre sit ph.d.-studie af conjunctivale maligne melanomer (CMM), som potentielt kan lede til tumorrelateret dødsrisiko på op til 40% over en 10-årig periode. Tidligere er udført et stort studie af CMM, som dækkede årene 1960–80. Det aktuelle studie vil være en fortsættelse heraf til og med 2011. Det vil give mulighed for en undersøgelsesgruppe på over 100 patienter, som vil gøre det muligt at undersøge og klassificere tumorrisikoen for deres genoptræden, risiko for metastasebaseret sygdom, overlevelse og måling af effekten ved den nuværende behandling, bl.a. under anvendelse af DNA-mutations-analyser såvel som microRNA-analyser.

I 2009 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2012 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 160.000 kr. fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond

Familier med arvelig disposition for modermærkekræft i øjet Modermærkekræft i øjet 2011-2014

Karin Wadt, speciallæge, Klinisk Genetisk afdeling, RH modtog legat til studie af familier med arvelig disposition for modermærkekræft i øjet med det formål at identificere gener, som leder til sygdommen. Uvea er fællesbetegnelsen for strålelegemet, iris og årehinden. Uveale melanomer fører til metastaserende sygdom hos halvdelen af alle patienter, som sædvanligvis involverer leveren. Associerede faktorer er størrelsen af tumor, placering i relation til strålelegemet og kromosomale abnormiteter, herunder specielt tab af kromosom 3. Det aktuelle studie har til formål at bestemme, hvilke gener der bliver udtrykt i tumorvæv fra patienter, hvor der er familiær forekomst af modermærkekræft. Denne profil vil blive sammenlignet med tidligere undersøgte tumorer fra patienter, hvor der ikke er arvelig disposition til modermærkekræft. På denne måde vil der være mulighed for at se, om der er specifikke molekylærgenetiske profiler hos patienter, som har arvelig disposition til modermærkekræft. Studiet vil omfatte undersøgelse af tumorvæv fra familier med genetisk disposition for modermærkekræft, bl.a. fundet via cancerregistret. Studiet er en del af et projekt, som omfatter et nyt internationalt samarbejde mellem Rigshospitalet og Lunds Universitet samt det internationale non-profit konsortium, GenoMEL, ved professor Nick Hayward, Brisbane, Australien og dr. Kevin Brown, NCI, USA. I studiet vil det blive forsøgt at identificere de gener, som medfører øget risiko for modermærkekræft i øjet mhp. at kunne finde højrisiko-personer og tilbyde regelmæssige øjen- og hudundersøgelser.

I 2011 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 125.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen. heraf 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond

Modermærkekræft i øjet i form af conjunctivale maligne melanomer Modermærkekræft i øjet 2009-2014

Ann-Cathrine Larsen, læge, ph.d.-studerende, Øjenpatologisk Sektion, KU, modtog et legat til at gennemføre sit ph.d.-studie af modermærkekræft i øjet i form af konjunktivale maligne melanomer (cmm), som potentielt kan lede til tumorrelateret dødsrisiko på op til 40% over en 10-årig periode. Øjenforeningen har i 2012 støttet projektet med 250.000 kr. og i 2013 med 275.000 kr. Det aktuelle studie vil blive baseret på en undersøgelsesgruppe på over 100 patienter, som vil gøre det muligt at klassificere tumorrisikoen for deres genoptræden, risiko for metastasebaseret sygdom og måling af effekten ved den nuværende behandling.

I 2009 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2012 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 160.000 kr. fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond

Undersøgelse af blodets strømning ved hjælp af fotografiske metoder Nethinden 2014

Mathias Melgaard Hansen, stud.med., Glostrup Hospital, Blodårerne i øjet er umiddelbart tilgængelige for undersøgelse af blodets strømning ved hjælp af fotografiske metoder. Sammenholdes disse med blodprøver, hvor blodets sammensætning og strømningsegenskaber er kendt, vil man kunne fastlægge regnemetoder til afkodning af billeder af blodstrømmen. Regnemetoderne vil være anvendelige ved studiet af nethindens sygdomme hos fx patienter med diabetes eller retinitis pigmentosa, hvor patienterne ikke lider af kroniske blodsygdomme. Forskningsprojektet vil derfor kunne føre til nye forskningsværktøjer indenfor oftalmologien.

I 2014 modtog han i alt 60.000 kr. fra Øjenforeningen

Identificere genetiske karakteristika og proteinudfældninger Hornhinden 2004-2014

Kim Nielsen, molekylærbiolog, ph.d., Århus Sygehus fik et legat til studie, der skal identificere genetiske karakteristika og proteinudfældninger i deponeret hornhindemateriale fra 12 patienter med en degenerativ hornhindelidelse (Groenouw), som er behandlet med hornhindetransplantation.

I 2004 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2005 modtog han i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog han i alt 137.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Betsy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond
I 2012 modtog han i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog han i alt 20.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond

Nethindesygdomme, der fører til en afbrydelse af kontakten mellem synscellelaget Årehinden 2013-2014

Jakob Wågström, læge, Glostrup Hospital, modtog et legat til at undersøge, hvorfor forskellige nethindesygdomme, der fører til en afbrydelse af kontakten mellem synscellelaget og det tilstødende lag af pigmentceller i nogle tilfælde medfører definitiv ødelæggelse af synscellerne, mens de i andre tilfælde går ned i aktivitet, men fortsat lever. Ved stressøje medfører afbrydelsen mellem synscellelaget og RPE-laget alene nedsat aktivitet. Studiet baserer sig på den teori, at synscellerne skrumper og bliver inaktive, men uden at dø. Denne teori vil blive efterprøvet ved hjælp af ny teknologi, der vil give ny viden om nethindens fundamentale funktion og åbne mulighed for udvikling af behandlinger af øjensygdomme, som vi i dag står magtesløse overfor, som f.eks. retinitis pigmentosa.

I 2013 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen

Immunforsvaret hos danske patienter med AMD og PCV AMD 2014

Yousif Subhi, læge, Klinisk Øjenforskningsenhed, Roskilde Sygehus, fik et legat til at undersøge gener og immunforsvaret hos danske patienter med AMD og PCV, som 8% af AMD-patienterne i Danmark også er ramt af. I Japan er hele 50% af AMD-patienterne ramt af PCV, uden at årsagen hertil kendes. Ved at undersøge forskellen i immunforsvar og gener hos patienterne med de to øjensygdomme i hhv. Danmark og Japan antages det, at dette kan lede på sporet af årsagen til udvikling af AMD. I positivt fald kan dette studie derfor danne grundlag for fremtidens forebyggelse og behandling af AMD og PCV.

I 2014 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen

Sammenhængen mellem velreguleret blodgennemstrømning og glaukom Grøn stær 2014

Jeppe Vibæk Jensen, stud.med., KU, modtog et legat til at undersøge sammenhængen mellem velreguleret blodgennemstrømning og glaukom. Det ønskes belyst, om lavtryksglaukom er associeret med perifert målbar generaliseret vaskulær dysregulering.

I 2014 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen

Diameteren af nethindens blodårer under iltmangel Nethinden 2013-2014

Line Pedersen, ph.d.-stud., Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til at undersøge, hvorvidt en regulering i diameteren af nethindens blodårer under iltmangel kan overføres til patientbehandling. Forstyrrelser i synsnervens og nethindens blodgennemstrømning og heraf følgende ændringer i ilttilførslen er et fællestræk for alle de hyppigste årsager til blindhed i den vestlige verden. For at kunne udvikle ny behandling til disse sygdomme er det nødvendigt at få et nøjere kendskab til, hvordan skaderne opstår ved forstyrrelser i blodgennemstrømningen og efterfølgende iltmangel.

I 2013 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen

Øjenallergi rammer ca. 25% af befolkningen med betydelige helbredsmæssige Øjenallergi 2014

Sofie Agnete Juhl Munk, læge, ph.d.-stud., Glostrup Hospital, fik legat til at undersøge øjenallergi hos voksne. Øjenallergi rammer ca. 25% af befolkningen med betydelige helbredsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser for den enkelte patient. Formålet med dette ph.d.-projekt er at udvikle nye og bedre metoder til diagnosticering af øjenallergi. Studiet vil i første fase forsøge at udvikle den bedste metode til opsamling af tårevæske. Identifikation af allergiske markører i tårevæsken vil blive fundet ved at sammenligne med tårevæske fra patienter uden øjenallergi. I andet forsøg vil patienter med røde øjne og øjenallergi blive undersøgt som referencepunkt for tredje forsøg, hvor udiagnosticerede patienter med røde øjne og mistanke om øjenallergi vil blive undersøgt. Bedre diagnosticering af patientgruppen vil kunne lede til målrettet behandling og færre synstruende øjenkomplikationer.

I 2014 modtog hun i alt 50.000 kr. fra Øjenforeningen

Faktorer, som spiller en rolle for synsstyrken efter operation Nethinden 2010-2013

Javad Nouri Hajari, reservelæge, Glostrup Hospital, blev støttet af Bagenkop Nielsens Øjen-Fond med 373.860 kr. til et studie af de faktorer, som spiller en rolle for synsstyrken efter operation for nethindeløsning.

I 2010 modtog han i alt 373.860 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2011 modtog han i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog han i alt 115.000 kr. fra Øjenforeningen

Omfanget af komplikationer efter Grå stær-operationer Grå stær 2011-2013

Søren Solborg Bjerrum, læge, Glostrup Hospital, fik et legat. Projektet har til formål at undersøge omfanget af komplikationer efter Grå stær-operationer med hensyn til fremkaldelse af nethindeløsning og aggressiv betændelse (endoftalmit). Undersøgelsen vil blive baseret på landspatientregistret for perioden 2000 – 2011, hvor over 300.000 operationer for grå stær er registreret. Flertallet af grå stær-operationer i 2011 blev udført af private øjenklinikker. Undersøgelsen vil evaluere, hvorvidt der er forskel i forekomsten af komplikationer mellem det offentlige og det private regi.

I 2011 modtog han i alt 290..000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen

Opsporing af potentielt synstruende diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom 2011-2013

Malin Lundberg Rasmussen, læge, ph.d.-studerende, Odense Universitetshospital, modtog et legat til at forbedre eksisterende metoder til opsporing af potentielt synstruende diabetisk øjensygdom. Opsporingen foregår i dag ved fundusfotografering. Projektet vil søge at fastlægge, hvorvidt nyere metoder til undersøgelse af karvinkler og tortuositet muligvis kan benyttes til påvisning af prækliniske tegn ved type 1 diabetes. Det vil i denne sammenhæng blive undersøgt, hvorvidt et vidvinklet funduskamera, som giver et udsnit af nethinden på 200 grader mod vanlig 45 grader, vil forbedre mulighederne for tidligere påvisning af diabetisk retinopati.

I 2011 modtog hun i alt 256.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog hun i alt 90.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 25.000 kr. fra Grosserer Schiellerup og Hustrus Fond 1
I 2013 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra 15. Juni Fonden

 

Studie i synsnervesygdomme, som kan være særdeles synstruende Lebers Hereditære Optikusneuropati, Synsnervesvind 2008-2013

Cecilia Rönnbäck, stud.med. med prægraduat forskningshalvår, Glostrup Hospital modtog et legat til et studie i synsnervesygdomme, som kan være særdeles synstruende og føre til total blindhed. De to hyppigst forekommende varianter er Kjers og Lebers synsnervesvind, som fører til fremskyndet tab af nethindens yderste lag af nerveceller, de såkaldte ganglieceller, og disses udløbere i form af nervetråde, der samler sig som et ledningsnet (synsnerven), der leder lysimpulserne til hjernens synscentre.

Det er projektets formål at identificere nye og mere præcise mål for sygdomsudviklingen ved Kjers og Lebers synsnervesvind, herunder vævstabet over tid. En forøget målingssikkerhed i forhold til den hidtidige standard er afgørende for påvisning af varierende udviklingsforløb samt effekten af nye tiltag til forsinkelse af nervevævstab og eventuelt forbedrede muligheder for synsbevarelse.

I 2008 modtog hun i alt 60.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 251.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 225.000 kr. fra Øjenforeningen

Opnå en mere sikker diagnostik af stressøje Årehinden 2013

Farah Arif, reservelæge, Glostrup Hospital, modtog et legat til at opnå en mere sikker diagnostik af stressøje (central erøs chorioretinopati = CSC), en relativ hyppig øjensygdom hos midaldrende. Det har hidtil vist sig vanskeligt at skelne stressøje fra andre nethindesygdomme, hvorfor der er behov for en skarpere definition af stressøje. Det aktuelle projekt vil omfatte 634 patienter med stressøje fra Glostrup Hospital for derved at kortlægge forekomsten af tidlige tegn på stressøje og statistisk verificere, hvorvidt de udvikler sig til egentlig stressøje. Dette forventes at kunne give basis for behandling af stressøje tidligere og bedre.

I 2013 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 150.000 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond

Operation for mavesår hos type 2 diabetikere medfører øjenforandringer Diabetisk øjensygdom 2011-2013

Troels Brynskov, reservelæge, ph.d.-studerende, Roskilde Sygehus, modtog et legat til at undersøge, hvorvidt operation for mavesår hos type 2 diabetikere medfører øjenforandringer i forbindelse med, at kirurgiske indgreb indebærer en normalisering af blodsukkeret indenfor få døgn. Man ved, at diabetikere med type 1 sukkersyge kan få en betydelig synsnedsættelse, når man sænker blodsukkeret hurtigt til normalt niveau før indgreb mod mavesår. Projektet vil kunne bidrage til en øget forståelse af mekanismerne bag udviklingen af diabetisk retinopati.

I 2011 modtog han i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog han i alt 542.270 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 167.270 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond

Unge med type 1 diabetes med fokus på tidlig diagnostik Diabetisk øjensygdom 2010-2013

Rebecca Broe, ph.d.-studerende modtog et legat til langtidsopfølgende undersøgelse af unge med type 1 diabetes med fokus på tidlig diagnostik af øjenkomplikationer ved brug af retinale karanalyser.

I 2010 modtog hun i alt 225.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 276.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen

Udvikling af ny medicinsk behandling af blodåresygdom i nethinden Nethinden 2013

Peter Skov Jensen, ph.d.-stud., Aarhus Universitetshospital, fik et legat til undersøgelse af diameterreguleringen for retinale kapillærer med henblik på udvikling af ny medicinsk behandling af blodåresygdom i nethinden.

I 2013 modtog han i alt 80.000 kr. fra Øjenforeningen

Specifikt protein, som hæmmer immunreaktioner AMD 2010-2013

Carsten Faber, ph.d.-studerende, Københavns Universitet, fik et legat til at undersøge et specifikt protein, som hæmmer immunreaktioner og som med stor sandsynlighed forekommer i nethinden. En påvisning heraf kan give ny viden omkring samspillet mellem immunsystemet og øjet. Dette kan få betydning for forståelsen og muligvis udvikling af specifik behandling af AMD – alderspletter på nethinden.

I 2010 modtog han i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog han i alt 255.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond

Interaktion mellem systemisk inflammation og komplement aktivering AMD 2010-2013

Carsten Faber, reservelæge, ph.d. Panum Instituttet fik et legat til undersøgelse af interaktion mellem systemisk inflammation og komplement aktivering af retinale pigmentepitelceller mhp. forståelse af tidlige forandringer ved AMD – alderspletter på nethinden.

I 2010 modtog han i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog han i alt 255.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond

Gastric bypass fedmeoperation ved type 2 diabetes øger risikoen for diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom 2011-2013

Troels Brynskov, reservelæge, ph.d.-studerende, Roskilde Sygehus, blev støttet til undersøgelse af, hvorvidt gastric bypass fedmeoperation ved type 2 diabetes øger risikoen for diabetisk øjensygdom. Ved operationen bliver mavesækken gjort mindre, og man foretager en omlægning af tyndtarmen, som hos diabetikere betyder, at blodsukkeret normaliseres ganske pludseligt. Hvorvidt denne ændring fører til en paradoksal øget risiko for nethindesygdom er uvist.

I 2011 modtog han i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog han i alt 542.270 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 167.270 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond

Diabetisk øjensygdom hos en kohorte af type 1 diabetikere Diabetisk øjensygdom 2011-2013

Malin Lundberg Rasmussen, læge, Odense Universitetshospital, fik et legat til at undersøge diabetisk øjensygdom hos en kohorte af type 1 diabetikere, der er blevet fulgt og regelmæssigt undersøgt gennem de sidste 20 år. I 1995 udgjorde kohorten 339 patienter, hvoraf ca. 60% fik konstateret øjenforandringer. Studiet i 2012 vil tage udgangspunkt i denne kohorte, idet nye fundusfotos vil blive sammenholdt med de tidligere samtidig med, at en større del af kohorten vil blive inviteret til fotografering af nethinden med et nyudviklet vidvinklet kamera, som tager et udsnit af nethinden på 200° mod tidligere 45°, hvorved det må formodes, at retinopati i periferien af nethinden i et vist omfang er overset. Studiet vil søge at påvise en sådan eventuel forskel i effektiviteten i opsporing af forandringer på nethinden.

I 2011 modtog hun i alt 256.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog hun i alt 90.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 25.000 kr. fra Grosserer Schiellerup og Hustrus Fond 1
I 2013 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra 15. Juni Fonden

Arvelige nethindesygdom retinitis pigmentosa (RP). RP har hidtil ikke kunnet behandles Retinitis Pigmentosa 2011-2013

Mette Bertelsen, læge, ph.d.-studerende, Kennedy Centret, modtog et legat. Projektet vil fokusere på den arvelige nethindesygdom Retinitis Pigmentosa (RP). RP har hidtil ikke kunnet behandles, men lovende behandlingsforsøg er på vej. Deltagelse i disse behandlingsforsøg kræver en detaljeret og individualiseret karakterisering af sygdommen mht. til typeinddeling og genetiske årsager. Projektet vil derfor for det første omfatte et genetisk, epidemiologisk studie med opdatering af RP-registret og dernæst et epidemiologisk studie, hvor dødelighed, anden sygdom og socioøkomiske forhold undersøges for RP-patienter. Dette projekt vil være afgørende for de ca. 2000 RP-patienter i DK og deres muligheder for at få behandling.

I 2011 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen

Nethindens funktion og gennemblødning kan påvirkes af kortvarig iltmangel Diabetisk øjensygdom 2013

Jens Anibal Juul, stud.med., Glostrup Hospital, modtog et legat til en undersøgelse, der forbedrer kendskabet til, hvorledes nethindens funktion og gennemblødning kan påvirkes af kortvarig iltmangel ved afklemning af blodtilførslen til et ben eller en arm. Det er påvist, at anlæggelsen af forbigående iltmangel fører til frisættelse af stamceller til blodbanen, hvorfra der kan udvikles nye celler til beklædning af blodårernes inderside. Undersøgelse af adaptationsmekanismen er relevant for forståelsen af diabetisk øjensygdom og udviklingen af nye behandlingsprincipper.

I 2013 modtog han i alt 80.000 kr. fra Øjenforeningen

Børn behandlet med binyrebark-hormon vil blive udsat for trykstigning i øjet Grøn stær 2013

Susanne Krag, overlæge, ph.d., Aarhus Universitetshospital, fik et legat til at undersøge risikoen for, at børn behandlet med binyrebark-hormon vil blive udsat for trykstigning i øjet og dermed risiko for at udvikle glaukom.

I 2013 modtog hun i alt 40.000 kr. fra Øjenforeningen

Maligne lymfomtyper i øjenregionen Maligne lymfomtyper i øjenregionen 2008-2012

Peter Rasmussen, postdoc, Øjenpatologisk Institut, KU, modtog et legat til et studie af maligne lymfomtyper i øjenregionen, som skal tilvejebringe ny viden om de grundlæggende patologiske mekanismer samt kliniske karakteristika. Undersøgelsen vil blive udført som et multicenterstudie, som tager udgangspunkt i en dansk lymfomdatabase, som i international sammenhæng er en af de største, eftersom den baserer sig på indsamling foretaget gennem mere end 30 år. Kompatible data fra 5 samarbejdspartnere af internationale øjencancercentre er indsamlet og lagret på Øjenpatologisk Institut, KU.

I 2008 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen

Undersøge det yderste lag af nethinden (det retinale pigmentepithel) AMD 2003-2012

Lektor, dr.med. Mogens Holst Nissen, Panum Instituttet, modtog et legat i forskningsstøtte af midler, som specifikt var doneret til dette projekt af Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond. Projektet har til formål at undersøge det yderste lag af nethinden (det retinale pigmentepithel) med henblik på at få kortlagt dette lags funktionsbetingelser, herunder funktionsvarighed. Studiet og konsekvensen af disse forhold  kan få stor betydning for en mulig fremtidig behandling af AMD.

I 2003 modtog han i alt 247.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog han i alt 170.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2008 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2010 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond

Planlægge en rationel behandlingsstrategi ved AMD AMD 2003-2012

Mogens Holst Nissen, professor, dr. med., læge, Københavns Universitet modtog et legat til undersøgelse af, hvorvidt AMD – alderspletter på nethinden - kan udløses af en stigning af immunologiske signalstoffer i blodet, hvorved cellerne i nethindens yderste lag – det retinale pigmentepithel – stimuleres til at producere en lang række af de stoffer, der findes i drusen, som udgør de aflejringer af uopløseligt materiale, som dannes under den centrale del af nethinden.

Studiet tjener til at identificere, hvilke signalstoffer, som stimulerer mest aktivt. Dette kan føre til forbedrede muligheder for at planlægge en rationel behandlingsstrategi ved AMD.

I 2003 modtog han i alt 247.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog han i alt 170.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2008 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2010 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond

Identifikation af gener med betydning for forekomsten af AMD - alderspletter på nethinden AMD 2011-2012

Inger Christine Munch, afdelingslæge, ph.d.- studerende, Roskilde Sygehus, modtog legat til identifikation af gener med betydning for forekomsten af AMD – alderspletter på nethinden samt organisering af øjenundersøgelse af 6784 allerede genetisk karakteriserede forsøgsdeltagere. Våd AMD kan behandles medicinsk med betydelig effekt, men er ressourcemæssigt belastende. Der er derfor behov for at udvikle mere bekvemme behandlingsmetoder eller at udvikle metoder til behandling af selve grundsygdommen, tør AMD. Projektet vil i første omgang analysere forekomsten af små, hårde druser, som optræder i de tidlige faser af tør AMD. De giver ikke symptomer og bliver derfor sjældent diagnosticeret. Studiet vil koncentrere sig om at finde de gener, som er markører for AMD, hvoraf nogle allerede er kendte. Imidlertid viser analyser, at der må være flere uopdagede risiko-gener. Det kræver undersøgelse af 26.000 variationer i arvemassen, hvor det skal påvises, hvorvidt disse varierer med forekomsten af små, hårde druser.

I 2011 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 130.000 kr. fra Carl og Nicoline Larsens Fond

Mekanismer, som fører til udvikling af Grøn stær AMD, Grøn stær 2011-2012

Thuy Linh Tran, læge, ph.d.-studerende, Øjenpatologisk Sektion, Københavns Universitet, fik et legat, til at undersøge de mekanismer, som fører til Grøn stær og AMD. Aquaporiner (AQP) er passive vandkanaler, der sidder i cellemembranen og transporterer primært vand, men også andre små molekyler. AQP er medvirkende til celledeling, cellevandring og celle-modning i flere væv, bl.a. også i hjernen. Aquaporiner er med til at regulere balancen af vand og ioner i nethinden, derfor må det antages, at udviklingen af grøn stær og AMD kan være koblet til ændringer i aquaporinerne i øjet. Studiet vil undersøge, hvor hvert enkelt aquaporin er placeret i normale øjne og øjne med Grøn stær og AMD for at sammenligne ændringer i AQP-mønstret. En øget forståelse af ændringerne i AQP ved Grøn stær og AMD kan derfor føre til bedre behandlingsmuligheder.

I 2011 modtog hun i alt 269.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 50.000 kr. fra 15. Juni Fonden

Genetisk afklaring af patienter med pigmentmangel i iris og nethinden Nethinden 2012

Karen Grønskov, seniorforsker, lektor, Kennedy Centret, fik et legat til en genetisk afklaring af patienter med pigmentmangel i iris og nethinden. Øjensymptomerne omfatter nedsat syn, nystagmus og photofobi. Der kendes 4 gener, som forårsager sygdommen. Det er derfor vigtigt at få genetisk afklaret patienterne, så man kan vide, hvilke patienter, der har gavn af en eventuel behandling. Studiet vil koncentrere sig om et af disse gener, TYR-genet, der koder for enzymet tyrosinase ved undersøgelse af 20 patienter. Såfremt den tilgrundliggende årsag til sygdommen kan kortlægges, vil det have stor betydning for den fremtidige diagnostik af oculocutan albinisme (OCA), for behandlingen af patienterne og for rådgivning af familierne.

I 2012 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen

Cancer i øjenregionen med fokusering på to celle-lymfomer Cancer i øjenregionen 2008-2012

Peter Rasmussen, reservelæge, ph.d.-studerende, Københavns Universitet fik et legat til fortsættelse af sit ph.d.-studium af cancer i øjenregionen med fokusering på to cellelymfomer, som tilsammen udgør 80% af kræftsvulster i øjenregionen. Studiet vil tage udgangspunkt i den danske øjenlymfom database, der inderholder vævssnit for alle patienter i Danmark med kræftsvulst i øjenregionen fra 1980 og frem. Målet er at opnå individuel behandling, der kan sikre patienten den bedst mulige behandlingseffekt.

I 2008 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen

Væsken fra forreste øjenkammer og glaslegemet, som har betydning for stamcellers vækst AMD 2003-2012

Mogens Holst Nissen, lektor, dr.med., Panum Instituttet modtog et legat til at identificere de vækstfaktorer, som forekommer i væsken fra forreste øjenkammer og glaslegemet, som har betydning for stamcellers vækst og overlevelse i øjet. Resultaterne kan have betydning for behandlingen af AMD (alderspletter på nethinden) ved transplantation af nye stamceller i nethinden. Projektet er beskrevet i VÆRN OM SYNET 2007/4.

I 2003 modtog han i alt 247.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog han i alt 170.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2008 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2010 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond

Forekomsten af øjensygdomme og behandlingsbehovet i DK Øjensygdomme 2010-2012

Tracy Beth Høeg, reservelæge, ph.d.-studerende, Næstved Sygehus, modtog et legat som tilskud til sygeplejerskeløn i forbindelse med en repræsentativ undersøgelse af befolkningen i Sydsjælland med det formål at klarlægge forekomsten af øjensygdomme og behandlingsbehovet i DK.

I 2010 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog hun i alt 47.000 kr. fra Øjenforeningen

Hvilke signalstoffer fra immunsystemets celler, der stimulerer nethindens yderste cellelag AMD 2003-2012

Mogens Holst Nissen, professor, dr.med., Københavns Universitet, fik et legat til at søge fastslået, hvilke signalstoffer fra immunsystemets celler, der stimulerer nethindens yderste cellelag (RPE). Studiet baserer sig på tidligere undersøgelser, som peger på, at immunologiske signalstoffer er af central betydning for dannelsen af uopløseligt materiale (druser) under den centrale del af nethinden, og som øjensynligt er afgørende for udvikling af AMD – alderspletter på nethinden. Studiets resultater kan derfor få betydning for forebyggelse og behandling af AMD.

I 2003 modtog han i alt 247.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog han i alt 170.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2008 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2010 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond

Identificere de stoffer, der påvirker udviklingen af regnbuehindebetændelse Regnbuehindebetændelse 2003-2012

Mogens Holst Nissen, lektor, dr.med., Medicinisk Anatomisk Institut, Panum Instituttet, Københavns Universitet modtog et legat til støtte for en under-søgelse, som vil søge at identificere de stoffer, der påvirker udviklingen af regnbuehindebetændelse i dennes allerførste faser. Erhvervelsen af denne viden vil kunne danne basis for en målrettet behandlingsstrategi med  farmaka, der blokerer de tidlige trin i betændelsesreaktionen. Regnbuehindebetændelse (uveitis) udgør en væsentlig gruppe af øjensygdomme, som i nogle tilfælde medfører varig synsreduktion. En forståelse af de mekanismer, der fører til sygdomsudviklingen, kan være af afgørende betydning for behandling til bevarelse af synsfunktionen.

I 2003 modtog han i alt 247.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog han i alt 170.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2008 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2010 modtog han i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond

Megalins rolle i udvikling af høj myopi (nærsynethed) Nærsynethed 2012

Tina Storm, Post doc, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, modtog et legat til undersøgelse af megalins rolle i udvikling af høj myopi (nærsynethed) og hertil knyttede følgesygdomme. I øjet findes megalin i det epithelvæv, der ligger mellem årehinden og henholdsvis kammervæsken og nethinden. I nyren er megalin nødvendig for at tilbageholde proteiner, hormoner og vitaminer, så disse ikke går tabt i urinen. Megalin er derfor en nærliggende kandidat til transport af næringsstoffer fra blodet til øjets indre strukturer. Mangel på megalin er sjældent, men fører bla. til høj myopi. Projektet har til formål at klarlægge, om megalin påvirker sammensætningen af næringsstoffer i kammervæsken hos en gruppe af patienter med høj myopi. Hvis dette kan påvises, vil dette eventuelt kunne behandles via øjendråber.

I 2012 modtog hun i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond

kemokiners og kemokinreceptorers rolle ved AMD AMD 2010-2012

Mads Krüger Falk, læge, ph.d.-studerende, Roskilde Sygehus, fik et legat til undersøgelse af kemokiners og kemokinreceptorers rolle ved AMD – alderspletter på nethinden, herunder påvisning af eventuelle sammenhænge med genetisk baggrund. Kemokiner er molekyler, hvis hovedfunktion er at regulere rekrutteringen af hvide blodlegemer. Kemokiner udøver deres funktion gennem kemokinreceptorer, som omfatter mange forskellige cellesubtyper. Der findes kun sparsom information om kemokiners rolle ved AMD, men det er påvist, at mus, som ikke er i besiddelse af kemokinet CCL2, lider af nethindesygdom, der minder om AMD. Preliminære data i studiet viser, at patienter med geografisk atrofi (sen-stadie af tør AMD) har en dysregulering af CCR3, hvilket ikke er blevet påvist før. Flere kemokiner og kemokinreceptorer vil blive målt i blodet for om muligt at påvise yderligere sammenhænge med ændringer af synscellelaget. Studiet planlægger at inkludere 500 personer.

I 2010 modtog han i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog han i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog han i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 50.000 kr. fra hver af de to fonde: 15. Juni Fonden og Helene og Viggo Bruuns Fond

Aldringsfænomener i blod og væv hos patienter med aldersrelaterede øjensygdomme AMD, Grå stær 2012

Charlotte Lynggaard, reservelæge, ph.d.-studerende, Roskilde Sygehus, modtog et legat til at undersøge de aldringsfænomener i blod og væv hos patienter med aldersrelaterede øjensygdomme, som Grå stær, AMD og Sjögrens syndrom. Projektet vil således kunne bidrage til at klarlægge, hvordan differentierede aldringsfænomener afspejles specifikt okulært sammenholdt med andre markører for aldring.

I 2012 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen

Øjenundersøgelse af 4.200 beboere Øjensygdomme 2010-2012

Tracy Beth Høeg, reservelæge, ph.d.-studerende, Næstved Sygehus, blev støttet til en øjenundersøgelse af 4.200 beboere i Næstved kommune over 20 år. Undersøgelsen gennemføres parallelt med en befolkningsundersøgelse i Næstved, som begyndte 1. januar 2010. Alle borgere i Næstved kommune over 30 år får en invitation og 25% af borgere mellem 20 og 30 år invitation til en helbredsundersøgelse inklusive blodprøver og udfyldelse af spørgeskema vedrørende livsstil. Et tilfældigt udvalg blandt disse, svarende til ca. halvdelen af deltagerne, vil blive sendt til øjenundersøgelse umiddelbart efter deltagelse i den generelle undersøgelse. I alt forventes det i løbet af 2 år at nå 4.200 personer. Det forventes, at forekomsten af øjensygdomme og behandlingsbehovet vil blive klarlagt.

I 2010 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2012 modtog hun i alt 47.000 kr. fra Øjenforeningen

Undersøge genetiske og miljømæssige faktorer ved arvelig synsnerveskrumpning Arvelig synsnerveskrumpning 2007-2011

Gitte Juul Almind, reservelæge, ph.d.-studerende, Kennedy Centret blev støttet til at undersøge genetiske og miljømæssige faktorer ved arvelig synsnerveskrumpning, dvs. Autosomal Dominant Opticus Atrofi (ADOA), som rammer børn og unge.

I 2007 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog hun i alt 110.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen

Behandlingsstrategi mod Glaukom (grøn stær) Grøn stær 2005-2011

Miriam Kolko, afdelingslæge, ph.d., Glostrup Hospital, modtog et legat i støtte til opsætning af en glaukom model med fokus på Müller cellernes rolle i opretholdelsen af de retinale ganglieceller. Projektet vil undersøge, hvorvidt en behandlingsstrategi mod Glaukom kan rettes mod Müller cellerne, som fjerner skadelige stoffer fra nervecellerne og forsyner dem med næringsstoffer. Projektet vil derfor undersøge, hvilken effekt, stressede Müller celler har på nervecellerne, og hvorledes man kan undgå skadelig påvirkning af disse. Ved hjælp af genteknologi og funktionelle studier er det håbet at finde nye mål for fremtidig behandling af Grøn stær.

I 2005 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog hun i alt 220.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 108.000 kr. fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond samt 30.000 kr. fra proprietær Jørgen Christensen
I 2008 modtog hun i alt 247.800 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2010 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 50.000 kr. fra Øjenforeningen

Kirurgisk behandling af fremskreden diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom 2011

Christoffer Ostri, læge, Glostrup Hospital modtog et legat til at identificere risikofaktorer, der opstår ved kirurgisk behandling af fremskreden diabetisk øjensygdom. Der kan således opstå behov for nethinde- og glaslegemekirurgi, hvor der opereres med instrumenter i øjets indre. Sådanne operationer har en betydelig risiko for komplikationer i form af nethindeløsning, blødninger, Grøn stær, Grå stær og betændelse. Der foreligger imidlertid meget lidt viden om, hvilke forhold, der er afgørende for, at behovet for nethinde- og glaslegemekirurgi opstår hos diabetikere. På basis af data for 5.000 sukkersygepatienter opsamlet gennem 15 år, vil risikofaktorer, der fører til kirurgikrævende indgreb i øjet, blive identificeret. Det gælder blodsukkerkontrol, blodsukkersvingninger, blodtryk, graden af laserbehandlinger, screeningsinterval og tidligere øjenoperationer. Ud fra et tidligere studie kan det estimeres, at ca. 2% af diabetikerne indenfor en 5-års periode vil have haft behov for nethinde- og glaslegemekirurgi. De 15 års data vil derfor føre til ca. 300 patienter og dermed en adekvat statistisk sikkerhed.

I 2011 modtog han i alt 129.000 kr. fra Øjenforeningen

Transplantation til gendannelse af celler på skadet hornhinde Hornhinden 2010-2011

Thomas Storr-Paulsen, speciallæge, klinisk assistent, Schepens Eye Research Institute, Boston, modtog et legat til et projekt, som har til formål at dyrke hornhindeceller fra patienter eller afdøde donorer til brug for transplantation til gendannelse af celler på skadet hornhinde. Det er især gendannelse af bægerceller, som er afgørende for, at synet kan genvindes. Imidlertid er der ingen eksisterende materialer eller teknikker, som gør det muligt at dyrke bægercellerne. Ved ophold hos Schepens Eye Research Institute er erhvervet kendskab til nye avancerede laboratorie- og mikroskopiteknikker, der har muliggjort undersøgelser af materialer som potentielt relevante som vækstgrundlag for bægerceller. Dette har ført til udvikling af en ny metode til opformering af bægerceller, som overført til materiale med rette overflade og mekanisk styrke, forhåbentlig vil gøre en transplantation mulig med positive resultater på heling af hornhindelækager. I tilfælde af succes, kan dette pionærstudie lede til genvinding af synet hos et betydeligt antal patienter.

I 2010 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen.
I 2011 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen

Transplantation af øjets slimhinde Transplantation af øjets slimhinde 2010-2011

Thomas Storr-Paulsen, reservelæge, Odense Universitetshospital, fik et legat til udvikling af en metode til transplantation af øjets slimhinde under anvendelse af patientens eget cellemateriale. Herved kan undgås hornhindetransplantation hos patienter med arvævsdannelse som en konsekvens af øjenskader, betændelse og eftervirkninger ved visse typer kirurgi.

I 2010 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen.
I 2011 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen

Udviklingen af nye behandlingsmuligheder af AMD AMD 2005-2011

Miriam Kolko, kursuslæge, ph.d.,seniorforsker, Københavns Universitet fik et legat til at undersøge betydningen af et bestemt enzyms betydning for opretholdelsen af det retinale pigment epitel (RPE) og dermed betydningen for RPE-relaterede nethindesygdomme, hvor især validiteten af en sygdomsmodel for AMD – alderspletter på nethinden vil blive søgt gennemført. I positivt fald kan dette bidrage til udviklingen af nye behandlingsmuligheder af AMD og andre nethindesygdomme, som beskadiger RPE-cellernes funktion.

I 2005 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog hun i alt 220.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 108.000 kr. fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond samt 30.000 kr. fra proprietær Jørgen Christensen
I 2008 modtog hun i alt 247.800 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2010 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 50.000 kr. fra Øjenforeningen

Undersøgelse af livsstil og miljømæssige faktorer ved Autosomal Dominant Opticus Atrofi (ADOA) Synsnervesvind 2007-2011

Gitte Juul Almind, reservelæge, ph.d.-studerende, Kennedy Centret, modtog et legat til en undersøgelse af livsstil og miljømæssige faktorer ved Autosomal Dominant Opticus Atrofi (ADOA), også kendt som Kjers Opticus Atrofi, ved anvendelse af spørgeskema. ADOA er den hyppigste årsag til svært synshandicap som følge af synsnervesvind. Sygdommen fremkaldes af mutationer i et særligt gen (OPA1). En mutationsanalyse vil derfor søge at kortlægge de forskellige mutationstyper, men også undersøge genomet (den samlede arvemasse) for at finde eventuelle mutationer i andre gener. På sigt vil den molekylær genetiske baggrund kunne lede forskningen hen imod udviklingen af nye behandlingsmetoder, herunder genterapi.

I 2007 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog hun i alt 110.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen

Undersøge genetiske og miljømæssige faktorer ved arvelig synsnerveskrumpning Arvelig synsnerveskrumpning 2007-2011

Gitte Juul, reservelæge, Kennedy Centret modtog et legat til at undersøge genetiske og miljømæssige faktorer ved arvelig synsnerveskrumpning (ADOA). Ca. 500 er ramt af denne arvelige øjensygdom i DK. Det er projektets formål at kortlægge sygdomsforløbet samt skabe basis for en mere sikker prognose af forløbet. Det er forventningen, at kendskabet til den molekylær-genetiske baggrund på sigt vil lede forskningen hen imod udviklingen af nye behandlingsmetoder, herunder genterapi.

I 2007 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog hun i alt 110.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen

Iltmanglen i nethinder efter blodprop Iltmangel i øjet 2009-2011

Sindri Traustason, cand.scient., Glostrup Hospital modtog et legat til et ph.d.-studium, der søger at påvise iltmanglen i nethinder efter blodprop i en blodåre, der fører blodet bort fra øjet.

I 2009 modtog han i alt 175.000 kr. doneret af Carl og Nicoline Larsens Fond
I 2011 modtog han i alt 160.000 kr. fra Øjenforeningen

Undersøge forekomsten af kræft i tårekirtlen Cancer i øjenregionen 2007-2011

Sarah Linea von Holstein, læge, ph.d.-studerende, Københavns Universitet, modtog et legat til at færdiggøre sit ph.d.-studie i form af en epidemiologisk og genetisk analyse af kræft i tårekirtler i DK siden 1974. Tårekirteltumorer rammer yngre voksne og har ofte en meget dårlig prognose. På Øjenpatologisk Sektion er diagnosticeret tårekirteltumorer i over 40 år, og det har derfor været muligt at finde 120 tårekirteltumorer, som vil blive undersøgt genetisk i et forsøg på at forstå hvordan og hvorfor, kræften opstår. De genetiske forandringer vil blive sammenholdt med den enkelte patients symptomer og forløb for derved at kunne sandsynliggøre en prognose samt gennemføre en forbedret behandling for fremtidige patienter.

I 2007 modtog hun i alt 120.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2008 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog hun i alt 280.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen

Diabetespatienters blodsukker kan sænkes, uden at der opstår diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom 2011

Oliver Niels Klefter, læge, ph.d.-studerende, Glostrup Hospital, fik et legat til at undersøge, hvorvidt diabetespatienters blodsukker kan sænkes, uden at der opstår diabetisk øjensygdom. Det er uafklaret, hvorfor diabetes fører til nethindesygdom, men grad og varighed af blodsukkerforhøjelse er de vigtigste risikofaktorer. Det er paradoksalt, at det på kort sigt er skadeligt for nethinden at sænke blodsukkeret, eftersom det er påvist, at et højt blodsukker umiddelbart fremmer nethindens funktion. Det skyldes sandsynligvis, at nethinden optager et overskud af glukose, når blodsukkeret er højt. Glukose er nethindens vigtigste brændstof. Nedsat brændstoftilbud til nethinden, når blodsukkeret sænkes, kan være forklaringen på, at nedsættelsen på kort sigt fører til forværret diabetisk øjensygdom. Projektet har til formål at udvikle en metode til at sænke diabetespatienters blodsukker uden konsekvenser for synet.

I 2011 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen

Sammenhæng mellem udviklingen af AMD og nethindens indhold af et enzym AMD 2005-2011

Miriam Kolko, Øjenpatologisk Institut/Københavns Universitet fik et legat til at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem udviklingen af AMD og nethindens indhold af et enzym (Phospholipase A2), som nedbryder fedtsyrerne i cellernes membraner, og som ved øget aktivitet kan føre til celledød. Forskningsprojektet blev beskrevet i medlemsmagasinet VÆRN OM SYNET 2006 udgave nr. 3.

I 2005 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2006 modtog hun i alt 220.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2007 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 108.000 kr. fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond samt 30.000 kr. fra proprietær Jørgen Christensen
I 2008 modtog hun i alt 247.800 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog hun i alt 75.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2010 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog hun i alt 50.000 kr. fra Øjenforeningen

Medfødt Grå stær genetisk og histologisk Grå stær 2011

Nigel Datta, reservelæge, Glostrup Hospital, modtog et støtte til at karakterisere medfødt Grå stær genetisk og histologisk. Medfødt Grå stær optræder ved ca. 1 ud af 10.000 fødsler. 1 ud af 100.000 børn i alderen 3 - 5 år rammes af Lenticonus - en anormal udbuling på linsen - og er derfor en sjælden, men nok underdiagnosticeret årsag til medfødt Grå stær. Nylige dyreforsøg har sandsynliggjort, at et specifikt molekyle synes at være forklaringen på denne genetiske defekt. Et lignende molekyle findes hos mennesket. På basis af en omfattende registrering i DK af medfødt Grå stær, er der fundet 10 tilfælde af Lenticonus. Ud fra blodprøver herfra vil genetiske analyser blive udført, hvilket vil være første gang på humant materiale globalt. Denne undersøgelse vil kunne bringe yderligere forståelse af sygdomsudviklingen med mulighed for forbedret diagnose og genetisk behandling.

I 2011 modtog han i alt 80.000 kr. fra Øjenforeningen

Svulster i øjets årehinde Svulster i årehinden 2009-2011

Henrik Vorum, professor, overlæge, dr.med., ph.d., Aalborg Sygehus modtog et legat til at undersøge svulster i øjets årehinde (melanom) med henblik på at påvise, hvorvidt proteinanalyser kan bidrage til at udpege de mest ondartede svulster.

I 2009 modtog han i alt 130.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2011 modtog han i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen

Nerveceller i øjet (ganglie-celler), som er særligt sensitive for blåt lys Nerveceller i øjet (ganglie-celler) 2008-2010

Kristina Herbst, reservelæge, Glostrup Hospital, blev støttet til undersøgelse af nerveceller i øjet (ganglie-celler), som er særligt sensitive for blåt lys, og som påvirker pupilkontraktion og styring af døgnrytmen. Dette kan indebære mulighed for hurtigere diagnostik ved forandringer i nethinden og synsnerven.

I 2008 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2010 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen

Undersøgelse af hornhindens svulmetryk Hornhinden 2008-2010

Anders Peter Søndergaard, reservelæge, Århus Universitetshospital fik et forskningslegat til undersøgelse af hornhindens svulmetryk. Ved skader på hornhindens bagerste cellelag (endothelet), nedsættes dettes evne til at pumpe væske ud af hornhinden, hvorved denne svulmer op med uklarhed og smertefulde blæredannelser til følge.

Det er projektets formål at undersøge en ny lokalbehandling med et stof (riboflavin) og bestråling med UVA lys som muligvis kan nedsætte hornhindens svulmetryk, således at hornhindens normale funktioner kan bevares trods endothelets nedsatte pumpefunktion.

I 2008 modtog han i alt 132.000 kr. fra Øjenforeningen.
I 2009 modtog han i alt 67.700 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2010 modtog han i alt 114.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond

Forbedre behandlingen af blodprop i øjet Blodprop i øjet 2010

Sindra Traustason, cand.scient, Glostrup Hospital, modtog et legat til et studie, der søger at forbedre behandlingen af blodprop i øjet (centralvene-okklusion).

I 2010 modtog han i alt 225.000 kr. fra Øjenforeningen

Sygdomme i nethindens sanse- og nerveceller Nethinden 2008-2010

Kristina Herbst, læge, ph.d.-studerende, Glostrup Hospital modtog et legat til undersøgelse af pupilreaktionens relation til sygdomme i nethindens sanse- og nerveceller, som har vist sig at medføre pupilsammentrækning ved belysning med henholdsvis rødt og blåt lys. Ved at måle pupillens størrelse hos normale og patienter med forskellige nethinde- og synsnervesygdomme efter belysning med rødt og blåt lys er projektets formål at belyse, hvorvidt det er muligt at bestemme sygdommenes lokalisation.

I 2008 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2010 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen

Forekomsten af to typer af lymfomer Cancer i øjenregionen 2010

Steffen Heegaard, professor, dr.med., Københavns Universitet, modtog et legat til at studere forekomsten af to typer af lymfomer, som menes i væsentlig grad at være ansvarlige for udvikling af tumorer i øjet. Såfremt en sådan sammenhæng kan påvises, vil det kunne få betydning for den fremtidige behandling af cancer i øjenregionen.

I 2010 modtog han i alt 106.000 kr. fra Øjenforeningen

Nethindeløsning i Danmark på basis af ca. 200 patienter Nethinden 2009-2010

Julia Bech-Azeddine, læge, Glostrup Hospital blev støttet til gennemførelse af en undersøgelse af nethindeløsning i Danmark på basis af ca. 200 patienter, som er blevet opereret for nethindeløsning, for herved at kortlægge og kvantificere de risikofaktorer, som gør sig gældende for opnåelse af et godt operationsresultat.

I 2009 modtog hun i alt 426.387 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2010 modtog hun i alt 320.000 kr. fra Øjenforeningen. idet Carl og Nicoline Larsens Fond alene støttede med 220.000 kr.

Undersøgelse af øjensygdommen årehindelækage (stressøje) Årehinden 2008-2010

Anders Pryds, læge, ph.d.-studerende, Glostrup Hospital blev støttet til en undersøgelse af øjensygdommen årehindelækage (stressøje), som fortrinsvis rammer personer omkring 45 års-alderen (se VOS 2008/1). Det er projektets formål at opnå en bedre forståelse af sygdommens opståen. Yderligere ønskes undersøgt indvirkningen af arvelig disposition, socioøkonomiske faktorer samt sammenhængen mellem synsreduktion og forandringer i nethinden. En klarlæggelse heraf vil føre til forbedret diagnosticering og forebyggelse samt nye behandlingsmetoder.

I 2008 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2009 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2010 modtog han i alt 310.000 kr. fra Øjenforeningen. Hvoraf følgende fonde bidrog: Frantz Hoffmanns Mindelegat 100.000 kr. Skandinavisk Tobakskompagni’s Gavefond 30.000 kr. Lemvigh-Müller Fonden 20.000 kr. Torben og Alice Frimodts Fond 10.000 kr.

Bevare centralsynets funktion efter nethindeløsning Nethinden 2010

Nina Fischer Sørensen, reservelæge, Glostrup Hospital, fik et legat til etablering af model til studie af muligheder for at bevare centralsynets funktion efter nethindeløsning, som mange patienter oplever en forringelse af, når nethinden er afløst i centralgruben.

I 2010 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen