Diabetisk øjensygdom

Ny behandling til diabetisk makulaødem versus effekten af den hidtidige standardbehandling.

Delila Hodzic-Hadzibegovic, læge og ph.d.-stud., Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at se på effekten af en ny behandling til diabetisk makulaødem versus effekten af den hidtidige standardbehandling. Indtil for nylig er diabetisk makulaødem blevet behandlet med makulær fotokoagulation (laser), men i dag kan patienterne ligeledes behandles med VEGF-hæmmere. Af ukendte årsager responderer nogle patienter ikke på VEGF-hæmmere. Projektet har til formål at afsøge bagvedliggende årsager til den manglende respons, så de ikke-responderende patienter i stedet kan få en anden virksom behandling. Ydermere vil projektet undersøge, om der er faldgruber ved at anvende den scanningsmetode (OCT), som i dag anvendes til at vurdere beliggenheden og typen af væskeansamling i nethinden, som monitor for behandlingen.

I 2013 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2016 modtog hun i alt 310.000 kr. fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

960.000

Periode

2013-2016

Af Delila Hodzic-Hadzibegovic