Spørgsmål til øjenlægen

Grøn stær. Drypper med Timolol. Får ondt i øjnene og er i tvivl, om han må tage dem, da han får hjertemedicin.

Svar

Ved Grøn stær nedsættes trykket i øjet primært med øjendråber, som kan være Timolol. Dette stof indeholder en såkaldt Beta-blokker, som også kan påvirke hjertet, således at patienten får åndenød ved fysisk aktivitet. Smerterne i øjnene kan også skyldes dråberne, og da der er andre behandlingsmuligheder, bør patienten efter samråd med øjenlægen skifte over på en anden type dråber, som også nedsætter øjentrykket.

Af Carsten Edmund, Øjenlæge, dr.med. Formand