Hvad er en synscentral? (Nu synsrådgivning)

I Danmark har der i mange år været tradition for at hjælpe blinde og svagsynede til at forblive så selvhjulpne som muligt. Har man et medfødt synshandicap, vil man typisk få den fornødne hjælp fra Statens Øjenklinik eller Blindeinstituttet. Er synshandicappet derimod først opstået i voksenalderen, er det sædvanligvis en Synscentral, der står for den nødvendige bistand.

Den første danske synscentral blev etableret i Vordingborg Kommune i 1982 på foranledning af synskonsulent Peter Lebech. Lebech, der dengang som nu, var glødende optaget af at forbedre vilkårene for blinde og svagsynede, var inspireret af den måde, man i Sverige assisterede de svagsynede borgere. Her arbejdede man efter den såkaldte trebenede model, hvilket vil sige, at øjenlæge, optiker og synskonsulent arbejdede under samme tag. Der var med andre ord tale om et tværfagligt samarbejde mellem den lægelige, den optiske og den pædagogiske fagkundskab.

Copyright

Torben Klimt

I Aarhus åbnede man i 1995 den anden synscentral, og frem til 1998 var synscentralerne i Vordingborg og Aarhus de eneste i Danmark. I forbindelse med serviceloven i 1998 blev det imidlertid vedtaget, at der skulle etableres en synscentral i hvert amt. I dag eksisterer der i alt 17 synscentraler på landsbasis, som alle arbejder ud fra den trebenede model. Visionen bag den trebenede model er at tilsikre personer med nedsat syn de rette hjælpemidler, således at man, på trods af sit synshandicap, kan forblive så selvhjulpen som muligt.

Personelsammensætningen på en synscentral består som nævnt af flere faggrupper. Der er IT- konsulenter, optikere, kontor- og servicepersonale samt en øjenlægekonsulent. Herudover er der synskonsulenter, der hver især er specialiserede i at varetage enten voksne, børn, eller multihandicappede med synshandicap.

Alle med nedsat syn kan få hjælp på en synscentral, og man behøver ingen formel henvisning fra sin øjenlæge eller praktiserende læge. Ved henvendelse skal der gives samtykke til, at synscentralen må indhente patientens eventuelle øjenlægejournal.

Øjenlægekonsulenten

Øjenlægekonsulenten tilser ingen patienter, men vurderer, ud fra ens øjenlægejournal, om man kan få hjælp fra synscentralen. Er synsevnen med bedste brillestyrke bedre end 6/18 eller 0,3, ser man for godt til at få hjælp fra synscentralen. Er synet imidlertid nedsat i en sådan grad, at man er berettiget til at få hjælp, vil synskonsulenten i samråd med øjenlægekonsulenten vurdere, om man skal indkaldes til en konsultation, eller om man skal have hjemmebesøg. Muligheden for at få hjemmebesøg er primært rettet mod borgere, der enten er dårligt gående, ikke kan befordres til synscentralen eller skal have en teknisk løsning installeret.

Optikeren

Når man bliver indkaldt til konsultation, vil man ofte starte med et besøg i optikerklinikken. Her vil optikeren undersøge, om ens briller kan forbedres. Hvis synet kan optimeres med briller, udskriver optikeren en brillerecept, som man kan medbringe til sin brilleleverandør. En undersøgelse har vist, at hele 40 procent af dem, der kommer til konsultation på en synscentral, kan komme til at se bedre med nye briller. I visse tilfælde er der tilskud til brillerne i henhold til servicelovens § 112. Her drejer det sig ofte om meget stærke læsebriller eller briller med specielt farvede brilleglas.
 

Copyright

Torben Klimt

 

Synskonsulenten

Ved undersøgelsen i optikerklinikken afgøres det, hvorvidt patientens briller kan forbedres eller ej. Selv om det rette par briller er altafgørende for, at man som svagsynet kan få en hverdag til at fungere, kan det være nødvendigt at supplere med andre hjælpemidler. Her er det synskonsulentens opgave, på baggrund af optikerens brilleudmåling, at undersøge, hvilke hjælpemidler, der kan være til gavn for den svagsynede. På hver synscentral findes et bredt udvalg af synskompenserende hjælpemidler, som patienterne kan afprøve i samråd med den tilknyttede synskonsulent. Det kan fx være et talende ur eller en arbejdslampe med indbygget forstørrelsesglas m.fl. De hjælpemidler, der hjælper den svagsynede bedst muligt, kan man låne af synscentralen, så længe man har behov for det.

Copyright

Torben Klimt

Er synet markant nedsat, kan patienten have problemer med at færdes sikkert i trafikken og i ukendte omgivelser. Her kan synskonsulenten undervise i forskellige teknikker, som kan gøre det tryggere og nemmere for patienten at færdes sikkert i uvante situationer.

Den vigtige henvisning

Som det fremgår, er det samspillet mellem de rette briller og hjælpemidler og den optimale pædagogiske støtte, der gør en forskel for svagsynede personers tilværelse. Synssansen udgør ca. 80% af menneskets sansning, og det er derfor ikke underligt, at mange oplever, at livskvaliteten forringes markant, når synet svigter. For personer med nedsat syn kan de rette hjælpemidler være altafgørende for en velfungerende hverdag. Og muligheden for at kunne forblive selvhjulpen og derved være uafhængig af andres hjælp, er central for bevarelsen af den enkeltes selvværd. Derfor er det vigtigt, at befolkningen har kendskab til den hjælp, som synscentralerne kan tilbyde personer med nedsat syn, og at øjenlæger og optikere henviser til den lokale synscentral, når der er behov for det.

Den enkelte svagsynede behøver ikke henvisning fra øjenlæge, men kan - og bør - selv henvende sig til bopælskommunens synscentral, når alm. brille ikke længere fungerer hensigtsmæssigt ved læsning og nærarbejde.