Glasøje

Mere end 3.000 danskere har mistet et øje. Årsagen kan være ulykker, kræft, grøn stær, infektioner, blodprop eller nethindeløsning. Som erstatning for det mistede øje vælger de fleste at få en øjenprotese. Protesen indsættes lidt tid efter, at det ødelagte øje er fjernet. I Danmark fremstilles øjenproteser af plastik og glas. Proteserne bevilges af det offentlige sundhedsvæsen efter behov. De fleste med glasøje får ny protese hvert andet år, mens plastikproteserne skiftes cirka hvert fjerde år. At miste et øje betyder, at synsfelt bliver mindre og rumsyn reduceres. Mennesker med øjenprotese kan derfor for eksempel ikke få erhvervskørekort.

Mere end 3.000 mennesker i Danmark har mistet et øje. Der kan være mange årsager til, at man mister et øje. Ulykker og kræft er nogle af de mest almindelige årsager. Øjensygdomme som grøn stær, infektioner eller blodpropper i øjet eller nethindeløsning kan også føre til tab af et øje. Enkelte oplever, at flere på hinanden følgende øjensygdomme og -operationer medfører et smertende blindt øje. I sådanne tilfælde fjernes øjet for at lindre smerten.

Få børn fødes desuden med et meget lille øje uden syn, og en ganske sjælden gang imellem fødes børn helt uden øjenanlæg.

Proteser

Når et øje er fjernet kirurgisk, vælger langt de fleste at erstatte det mistede øje med et kunstigt øje, en såkaldt øjenprotese. Alle øjenhuler er forskellige, og derfor ligner ingen øjenproteser helt hinanden. Figur 1A viser en typisk øjenprotese.

I Danmark fremstilles proteser af både akryl og glas. Lige når øjet er fjernet, får man udleveret en midlertidig øjenprotese. Den endelige protese kan først tilpasses øjen­hulen, når operationssåret er helet, og hævelsen er faldet. Det tager almindeligvis fire til seks uger.

Ønsker man ikke en protese, kan man vælge at benytte en klap for øjet eller slet ingenting.

Akrylprotese (figur 1A) og protesefatning (figur 1B)

En typisk øjenprotese af et højre og venstre øje set forfra og liggende. For- og bagflade vises
Figur 1A. En typisk øjen­protese set forfra og liggende. For- og bagflade vises.
Placering af akrylprotese og protesefatning mellem slimhinde og øjenmuskler set fra siden
Figur 1B. Placering af øjenprotese bag øvre og nedre øjenlåg, som hviler på protesefatningen. Fatningen består af en indopereret kugle, der udfylder øjenhulen. Den er dækket af de sammensyede øjenmuskler og yderst af slimhinden. Øjenlågenes inderside og protesefatningen er dækket af slimhinden.

Tilpasning af akrylprotese 

Figur 2. Tilpasningen af akrylprotesen foregår ved, at der tages et aftryk af protesefatningen (se figur 1B) i silikonemasse. På den måde opnås god kontakt mellem protesen og proteselejet, og mest mulig bevægelighed overføres til protesen. Herefter laves en afstøbning i voks, som afprøves.

Maling af protese 

Figur 3. Samtidig med tilpasning af protesen påbegyndes malingen af irisknappen, der er en sort skive, hvorpå iris og pupil males med pensel. Dernæst støbes protesen i akryl, og irisknappen indstøbes i denne. Efterpolering gør protesen helt glat, så den endelige tilpasning kan udføres. Fremstillingen af en akrylprotese kræver, at protesebrugeren møder op to til tre gange over en periode på en til to uger, da de forskellige elementer skal støbes og hærdes undervejs. Akrylprotesen har den fordel, at den løbende kan ændres ved at lægge mere akryl på eller fjerne akryl. Således kan den gennem hele sin levetid tilpasses protesefatningen.

Fremstilling af glasprotese 

Figur 4. Glasproteser fremstilles ved mundblæsning. Ved at studere protesefatningen danner glasprotesemageren sig et indtryk af, hvordan protesen skal udformes. I begyndelsen er glasprotesen kuglerund, men under opvarmningen og glaspustningen får den en affladet, udadbuet form, der passer til protesebrugerens øjenhule. Glasprotesen er billigere og hurtigere at fremstille end akrylprotesen. Den kan fremstilles på cirka en time, hvilket kan være fordelagtigt. Til en stor protesefatning er glasprotesen en fordel, idet glassets hulhed gør den endelige protese lettere. Glasprotesen kan kun modificeres nogle få dage efter, at den er blevet tilpasset, da den ellers ikke får en glat overflade. Det betyder, at den har en holdbarhed på halvandet til to år.

Livet som øjenprotesebruger

Alle, der mister et øje, mister en del af deres syn og en del af deres ansigt. Men reaktionen på at miste øjet kan være meget forskellig fra person til person. For nogle er det et ubehageligt bump på livets vej. For andre er det langt mere omfattende og kan føles, som om, at en del af deres personlighed er forsvundet.

Kræftramte, som mister øjet, har oftest deres overlevelse som det primære fokus. Når tidligere kræftramte – fem til ti år efter de har fået fjernet et øje – bliver spurgt, hvordan de har det, svarer de generelt mere positivt end andre, som har fået fjernet et øje. De har overlevet! Meget af det ubehag, der var forbundet med indgrebet, er glemt, og de lever et fysisk aktivt liv. Mennesker, der mister øjet af andre årsager, har generelt en opfattelse af at være hårdere ramt.

Mennesker, der har mistet et øje, er underlagt en række begrænsninger. For eksempel kan de ikke få erhvervskørekort til taxa, ambulance, lastbil eller bus.

Hyppige problemer med øjenproteser

Det er normalt at have problemer med sin øjenprotese. Mange vil opleve, at protesen skal justeres efter nogle år. Andre vil have behov for mindre operative indgreb.

Protesebrugere har altid sekretion (udskillelse af tyndtflydende væske) fra slimhinden omkring protesen. Øget sekretion kan være tegn på, at øjenprotesen er slidt og skal poleres eller udskiftes. Protesen får med tiden en proteinbelægning, som gør den ujævn. Ujævnheden irriterer slimhinden og er grobund for bakterier. Derfor skal en glasprotese skiftes cirka hvert andet år, mens en akrylprotese skal poleres cirka en gang om året.

En øjenprotese bør blive siddende i protesefatningen, medmindre der er en særlig grund til at tage den ud. Øget sekretion starter ofte en uheldig cyklus, hvor protesebrugeren tager sin øjenprotese ud flere gange dagligt for at rense den og skylle den i vand. Det er uhensigtsmæssigt, da det kan bidrage til endnu kraftigere sekretion og irritation af slimhinden.

Både glas- og akrylproteser fremstillet på en sådan måde, at de forsigtigt kan tages ud og renses med lunkent vand.

Ved udtagning af en glasprotese er det fornuftigt at lægge et håndklæde foran sig, så den skrøbelige protese ikke knuses, hvis protesebrugeren ved et uheld skulle tabe den (figur 5). Mange føler stor sikkerhed ved at bruge en sugekop beregnet til hårde kontaktlinser (figur 6). Den kan hjælpe med orienteringen og sikre, at protesen ikke tabes.

Indsætning og udtagning af protese

Figur 5. Indsætnings- og udtagningsteknik. Her vises, hvordan protesen indsættes. Ved udtagning gøres det i modsat rækkefølge.

Brug af sugekop 

Figur 6. En sugekop til hårde kontaktlinser kan være en stor hjælp ved indsætning og udtagning. Den suger sig fast på protesen og virker derved som et håndtag. Sugekopper kan købes hos de fleste optikere.

Ud over at angive slitage kan øget sekret være tegn på infektion i protesefatningen bag protesen. Arbejdsmiljø, klima og infektioner kan øge mængden af sekret. Hvis slimhinden er højrød, hævet og snasket, er protesefatningen sandsynligvis inficeret. Ved mistanke om bakteriel infektion i protesefatningen bør lægen ordinere antibiotiske dråber. Såfremt der er indopereret et implantat i øjenhulen, kan den øgede sekretion være tegn på hul i slimhinden ind til implantatet, hvilket ofte kræver et operativt indgreb.

Ser proteseøjet pludselig ud, som om at det står længere frem end det raske øje, skal protesebrugeren kontakte en øjenlæge. Ofte er det en cyste, der skubber protesen fremad. Men er øjet fjernet på grund af kræftsygdom, kan det være tegn på ny kræftvækst.

Det nedre øjenlåg bærer en stor del af protesens vægt. Med alderen bliver huden omkring øjnene gradvist slappere, hvorfor mange oplever, at det nedre øjenlåg med tiden kommer til at hænge (figur 7). Hvis det bliver meget slapt, kan protesebrugeren opleve problemer med, at protesen falder ud. Eller at øjenlåget vender sig udad eller indad. En løsning er at stramme nedre øjenlåg op med en lille operation. Justering af protesens størrelse og form er en anden løsning.

Hængende øjenlåg

Figur 7. Slapt nedre øjenlåg på højre side, hvor der bæres protese.

Fantomsyn og fantomsmerter 

Ved enhver form for ny smerte eller ændring i smertemønsteret efter fjernelsen af øjet, er det vigtigt, at protesefatningen undersøges for at sikre, at alt er, som det skal være.

Nogle udvikler fantomsmerter, efter at de har fået fjernet et øje. Det er smerter, der opleves, som om de kommer fra det manglende øje, og hvor årsagen ikke kan påvises.

Fantomsyn er oplevelsen af at se eller have synsindtryk fra det øje, man ikke længere har. Fantomsyn opleves af lidt under halvdelen af alle, der har mistet et øje. Det opleves oftest, når man er stresset eller træt. Størstedelen beskriver oplevelser af hvidt eller farvet lys (figur 8). Nogle ser det som et konstant lys i bestemte dele af synsfeltet, mens andre oplever det som lys i bevægelse eller i farver. Det er meget individuelt, hvor hyppigt fantomsyn opleves.

Eksempler på fantomsyn

Figur 8. Eksempler på fantomsyn Et eksempel på fantom­syn oplevet med proteseøje. Her opstår forskellige figurer i glimt, der svinder bort i løbet af få sekunder. Der opstår hele tiden nye glimt, hvilket gør synsindtrykket til et billede i konstant bevægelse. B: Den hyppigste form for fantomsyn er hvidt lys som fra en bordlampe, der rammer direkte i ansigtet. Det opstår især ved træthed og stress.

Gode råd

  • Vær åben om, at du har mistet et øje. 
  • Forklar, hvorfor du ser anderledes ud i ansigtet, når du er ude. For mange mennesker hjælper det at vide, hvilket øje der er det seende, da de så ved, hvilket øje de kan holde øjenkontakt med under samtale.
  • Pas godt på det raske øje. Brug beskyttelsesbriller. Optikere kan lave tre millimeter tykke polycarbonat-briller uden eller med styrke. De yder god beskyttelse.
  • Lær at tage din protese ind og ud af protesefatningen. Alle vil opleve at få skidt eller sand under protesen, eller at protesen falder ud. Protesemageren kan markere på protesen med farve i øvre hjørne, så du er sikker på, at du vender den rigtigt, når du sætter den i igen.
  • Vid, hvordan din protesefatning ser ud. En sund protesefatning ligner slimhinden i munden (figur 9). Hvis noget ændrer sig eller føles mærkeligt, så tag protesen ud, og kig i spejlet. Brug eventuelt en lille lommelygte til at studere protesen.
  • Det tager lidt tid at vænne sig til et mindre synsfelt og manglende rumsyn. Du kan kompensere for det indskrænkede synsfelt ved eksempelvis at dreje hovedet mere mod din blinde vinkel eller mærke med en finger, hvor glassets kant er, når du hælder op.

Tjek protesefatningen

Figur 9. Protesefatningen skal ligne mundslimhinden i farve.
  • Vær opmærksom ved bilkørsel. Tænk på mulighed for ekstra spejle, undgå at klø dig i det seende øje under kørsel. Hvis dit syn på det tilbageværende øje er normalt eller let nedsat (se Øjenforeningens brochure ’Trafiksyn’), må du gerne køre bil, når du har vænnet dig til, at dit synsfelt er indsnævret. Generelt frarådes bilkørsel de første tre måneder efter, at øjet er blevet fjernet. Det er dog individuelt, hvornår man føler sig klar til at sætte sig bag rattet.
  • Ved vandsport anbefales svømmebriller, så du ikke risikerer at tabe protesen.
  • Overvej at købe en ekstra øjenprotese, eller gem de gamle. En reserveprotese er god at have, hvis du mister din øjenprotese.

Lovgivningen på området

Det offentlige har pligt til at bevilge øjenproteser. Synscentralerne rundtom i landet er behjælpelige med ansøgningsprocedurer og vejledning.

Øjenproteser bevilges efter behov. Børn og voksne kan have behov for at få skiftet eller modificeret protesen flere gange årligt. Vurderer protesemageren, at protesen skal skiftes, skal det offentlige betale for den nye protese.

Generelt får de fleste med glasøje ny protese hvert andet år, og dem med akrylprotese hvert fjerde eller femte år.

Mediafarm