Svagsynshjælp Optisk · Elektronisk

Hent som PDF

Svagtseende og personer med alvorlige synshandikap vil typisk have gavn af optiske hjælpemidler, som kan hjælpe dem til at se på tæt hold eller på afstand. Svagsynsoptik omfatter blandt andet kontaktlinser, briller, kikkerter, lupper, kikkertbriller og filterglas. I dag findes der ydermere et stort udbud af elektroniske synshjælpemidler, for eksempel elektroniske lupper, læseapparater (CCTV) og iPad. Behovet for hjælpemidlerne afhænger af, hvor stor synsnedsættelsen er, samt behovet for læsning og andet nærarbejde. Det er muligt at søge rådgivning om og økonomiske støtte til synshjælpemidler på landets synsrådgivninger.

Hvor kan jeg få hjælp, og under hvilke betingelser?

Du kan få rådgivning fra landets synsrådgivninger (se oversigten på Øjenforeningens hjemmeside - klik her ) og økonomisk støtte til synshjælpemidler, når du er svagsynet eller har et alvorligt synshandicap. Det vil sige, hvis:

Synet på det bedste øje med veltilpasset brille er 6/18 eller dårligere. Synsbrøken 6/18 (= 0,3) betyder, at det, den normaltseende kan se på 18 meters afstand, kan den svagtseende først se på seks meters afstand.
Synsfeltet, når begge øjne er i brug, er indsnævret til 20 grader eller mindre.
Det halve af synsfeltet på begge øjne er bortfaldet (hemianopsi).

Derudover kan du komme i betragtning til bevilling af optiske hjælpemidler, hvis du har en medicinsk-optisk defineret øjenlidelse.

Bemærk:
Der ydes ikke tilskud, hvis behovet alene skyldes:

Langsynethed eller nærsynethed op til +/- 16 til 17 dioptrier (se forklaring af dioptri nederst).
Bygningsfejl under fem dioptrier.

For børn op til tiårsalderen gælder det dog, at der ydes tilskud til briller og kontaktlinser, hvor styrken er større end +7 dioptrier.

Hvad er optiske hjælpemidler?

Optiske hjælpemidler omfatter briller, kontaktlinser, svagsynsoptik (kikkerter, lupper, kikkertbriller, lupbriller), samt enkelte andre hjælpemidler (synsfeltudvidere og natkikkerter).

Hvordan foregår sagsforløbet i synsrådgivningen?

Første gang, du henvender dig for at få synsrådgivning, orienteres du om mulighederne og det videre forløb. Inden for en uge modtager du en samtykkeerklæring, som returneres til synsrådgivningen. Samtykket omhandler tilladelse til at indhente oplysninger fra øjenlæge – og i nogle tilfælde at indhente tilsagn i kommunen. For at fremme ekspeditionen kan det være en fordel, at du selv rekvirerer en kopi af øjenlægens/øjenafdelingens journaler og sender dem til synsrådgivningen.

Når synsrådgivningen har modtaget de øjenlægelige oplysninger (normalt inden for en til fire uger), vil der typisk gå en til to uger, før du modtager information om det videre forløb. Det sker til en samtale omhandlende dine aktuelle behov efterfulgt af en øjenundersøgelse hos en optiker. Besøget tager typisk en til to timer og er udgangspunktet for den faglige vurdering af den hjælp, du kan tilbydes. Vurderingen foregår almindeligvis som et samråd mellem dig, synskonsulent, optiker og muligvis en øjenlægekonsulent.

Det vil være dine ønsker, der lægges til grund for synsrådgivningens løsningsforslag angående synshjælpemidler samt eventuel instruktion i brugen af disse. Du afgør selv, hvad du ønsker at ansøge om eller få iværksat inden for de lovgivningsmæssige rammer.

Synsrådgivningens konsulenter tager også på hjemmebesøg, når det skønnes nødvendigt. Her medbringes sædvanligvis et større udvalg af synshjælpemidler.

Synsrådgivningen samarbejder med og henviser til en række optikere i kommunerne, som udmåler og tilpasser det relevante svagsynshjælpemiddel. Optikerne vil som oftest optræde på synsrådgivningens hjemmeside.

Øjenklinikken på Kennedy Centret, der er det landsdækkende center for diagnostik og rehabilitering af synshandikap, afprøver og tilpasser optiske hjælpemidler. Kennedy Centret tilbyder rådgivning og behandling af sjældne arvelige øjensygdomme, eksempelvis nethindesygdom (blandt andet retinitis pigmentosa), synsnervesvind, grøn stær, synshandikap hos for tidligt fødte børn og mange flere. Efter henvisning fra øjenafdelinger, øjenlæger og synsrådgivninger udleverer centret synshjælpemidler.

Dioptri udtrykker brillestyrken og angiver, hvor langt bagved (+glas) eller foran (-glas) brilleglasset billedet dannes. Dannes billedet en meter bag glasset, er styrken en dioptri. Dannes billedet en halv meter bag glasset, er styrken to dioptrier. Dioptri = en divideret med billedafstanden i meter.

Forskellige former for svagsynsoptik

Der findes mange former for optik, der kan forstørre ting. Optiske hjælpemidler kan inddeles i to hovedtyper: De, der hjælper til at se på tæt hold (især læsning). Og de, der hjælper til at se på afstand.

Lupper

Almindelige lupper (figur 2) findes som håndholdte lupper med eller uden indbygget lys og som påhæftningslupper, der er fastklemt på eller bygget sammen med forskellige lyskilder. De fleste synshæmmede ønsker at få en stærk lup med et stort synsfelt. Det kan desværre ikke altid lade sig gøre, da optikken i lupperne bevirker, at synsfeltet indsnævres i de tilfælde, hvor der er brug for stærk

forstørrelse. Derfor skal luppernes styrke og størrelse afprøves over for hver enkelt patient. Herved opnås den bedste sammenhæng mellem styrke og størrelse. Ved 15 ganges forstørrelse har glasset en diameter på cirka to centimeter, mens glasset har en størrelse på cirka 12 centimeter ved to ganges forstørrelse. Lupperne fås i mange forskellige faconer.

Lupperne kan enten være fastmonterede eller bærbare. Nogle lupper er så små, at de kan være i lommen og tages frem i eksempelvis dagligvarebutikker.

Lupbriller

Lupbriller (figur 3) er i princippet det samme som lupper – bare indbygget i brillestel. De enkelte lupbriller er tilpasset individuelt. Da forstørrelsen i lupbriller ofte er stor, resulterer det i en meget lille læseafstand, ofte helt ned til fem centimeter. Det gør det svært at bruge begge øjne på samme tid. Optikeren ’blænder’ derfor det dårligste øje med et mørkt eller uigennemsigtigt glas. Almindeligvis bevæger du hovedet fra venstre mod højre, når du læser en tekst. Bruger du lupbrille, skal du holde hovedet stille, mens teksten bevæges foran brillerne. Fordelen ved lupbrillerne er, at de er bærbare og kan anvendes alle steder. Desuden er hænderne fri til at holde andre ting.

Luplineal

En luplineal er et umådeligt praktisk synshjælpemiddel ved læsning. Luplinealen fungerer som lup i hele sin længde. Når linealen placeres over den linje, du ønsker at læse, fremhæves linjen i sin fulde længde (figur 4A). På den måde undgås fejllæsning som følge af utilsigtede linjeskift – det sker let, hvis du anvender en almindelig lup. Læsning med luplineal er især let på fast underlag såsom et bord eller en pult (figur 4B), men med lidt øvelse går det også fint ved håndholdte bøger.

Kikkerter

Den monokulære kikkert bruges i de tilfælde, hvor synet kun er intakt på det ene øje (figur 5A). Den kan også bruges i tilfælde, hvor synet på det ene øje er meget bedre end synet på det andet øje. Her kan det nemlig være forstyrrende at bruge en binokulær kikkert, som jo også forstørrer synet på det dårlige øje. Det er især unge svagsynede, som bruger en monokulær kikkert, da den er diskret at anvende. Desuden fylder den ikke så meget i lommen og er derfor let altid at have med sig.

Er synet nogenlunde identisk på begge øjne, giver den binokulære kikkert (figur 5B) et mere roligt billede, da samsynet stabiliserer billedet. Binokulære kikkerter fylder fysisk mere end monokulære kikkerter. Der er dog kommet mange små og stærkt forstørrende binokulære kikkerter i handlen de senere år. Kikkerterne kan købes i almindelige butikker og kræver ikke individuel tilpasning. Svagsynede kan – ligesom personer med normalt syn – vælge den, der føles mest behagelig.

Kikkertbrillen

Det er muligt at bygge en kikkert, der forstørrer billedet to til fire gange, ind i en brille, en såkaldt kikkertbrille (figur 6). Kikkertbrillen anvendes til stillesiddende at betragte noget på afstand, for eksempel på tv, i teater, i biograf, i et auditorium eller lignende. Kikkertbriller fremstilles hos specialuddannede optikere og skal tilpasses den enkelte brillebærers almindelige brillestyrke, hovedfacon og pupilafstand. Kikkertbrillen kan kun bruges af den person, som den er tilpasset til. Kikkertbrillen kan ikke anvendes til orientering udendørs grundet det meget lille synsfelt.

Filterglas

En del patienter med øjensygdomme oplever at være generede af lysoverfølsomhed. Overfølsomheden kan afhjælpes med filterglas (figur 7), der filtrerer en del af de generende lysstråler væk. Det vil oftest være filterglas i farveskalaen gul til orange, der gavner patienter med nethindelidelser. Filterglassene bevirker, at patienterne oplever bedre kontrastsyn og mindre lysfølsomhed.

Det er ikke muligt at måle sig til, hvilken glasfarve der er den optimale. Så det er altid patienternes vurdering af komfort, der dikterer filterfunktionen. For nogle patienter er der forskel på hvilket filterglas der er mest komfortable under kraftige lysforhold, diset lys og indendørs. Således kan det være nødvendigt for den enkelte patient at skifte mellem flere forskellige filterbriller i løbet af en dag.

Elektroniske synshjælpemidler

Der findes i dag et stort udbud af elektroniske synshjælpemidler, og derfor kan det være svært at finde frem til lige netop dét hjælpemiddel, der matcher behovet bedst. Et godt råd er at kontakte en af landets synsrådgivninger. Her kan du få råd og vejledning om de forskellige synshjælpemidlers muligheder.

Du kan læse mere om de mest almindelige elektroniske synshjælpemidler længere nede.

Elektronisk lup

En digital lup (figur 8) ligner ved første øjekast en almindelig lup. Den er rektangulær med et ergonomisk håndtag. Den stærke linse, som vi kender fra de almindelige lupper, er imidlertid skiftet ud med et avanceret kamera, der overfører motivet til luppens skærm. Ved et let tryk på en knap kan forstørrelsen varieres. Billedet står knivskarpt og kan ses i almindelig farvegengivelse, i sort-hvid eller hvid-sort. Den elektroniske lup har en frysefunktion, der fastfryser billedet på skærmen – også selvom luppen fjernes fra motivet. Det er med til at lette læsning af køreplaner, prisskilte, etiketter med mere.

Læseapparat – CCTV (Closed Circuit Tele Vision)

Et CCTV (Closed Circuit Tele Vision) er et hjælpemiddel, der tildeles patienter, som ikke er i stand til at læse komfortabelt med briller eller lup (figur 9).

Et CCTV består af en skærm, der er forbundet til et kamera, hvis objektiv er rettet mod et justerbart bord under skærmen. Når en tekst lægges på det justerbare bord, projiceres bogstaverne op på skærmen. Teksten skaleres op, indtil bogstaverne står tydeligt frem på skærmen. Bordet under kameraet kan flyttes både sidelæns og op og ned, hvilket gør det muligt at følge en tekstlinje fra venstre mod højre. Endvidere kan tekst og baggrund ændres. Har CCTV-brugeren eksempelvis problemer med at se sorte bogstaver på hvid baggrund, kan teksten vises, så bogstaverne fremstår hvide på sort baggrund. Der findes forskellige typer CCTV. Læseapparatet udvælges i samråd med en synskonsulent.

Oplæsningsapparat

Til meget svagsynede, som ikke er i stand til teknisk at betjene et CCTV, kan et oplæsningsapparat (figur 10) være et nyttigt hjælpemiddel til at forstå litteratur, hvor illustrationer og grafer ikke er afgørende for indholdet. Når en tekst lægges ind under læseapparatet og bevæges nedefter linje for linje, aflæser en skanner teksten, som afkodes til brug for gengivelse i digital tale. Det kræver lidt tilvænning, men efter lidt tid plejer det at fungere temmelig ubesværet.

Læsning på computer

Det er muligt at indstille en almindelig computer, så bogstaverne forstørres. Det har mange med nedsat syn glæde af, da det gør det lettere for dem at læse e-mails eller tekster på internettet. Det kan være en fordel at få bevilget og installeret et egentligt forstørrelsesprogram såsom ’Zoom-tekst’ på computeren.

Zoom-tekst (figur 11) adskiller sig fra det standard forstørrelsesprogram, der findes på computeren. Zoom-tekst er programmeret, så bogstaverne står klart og skarpt uden sløring – selv ved meget stor forstørrelse. Også ikoner og musemarkør forstørres.

Zoom-tekst kan tilpasses, så en e-mail fylder hele skærmen, om nødvendigt. Hvis øjnene trættes efter længere tids læsning, fås Zoomtekst som program med tale, så teksten læses op – naturligvis forudsat, at computeren er tilsluttet en højttaler.

Personer, som slet ikke kan læse på en skærm, kan få bevilget skærmlæseprogrammet ’Jaws’, hvilket gør det muligt at betjene computeren udelukkende gennem tale.

Daisy-afspiller

En Daisy-afspiller (figur 12) er nutidens kassettebåndoptager. Afspilleren er et fantastisk hjælpemiddel til personer, som har svært ved at bruge andre synshjælpemidler. Daisy-afspilleren afspiller cd’er i stedet for kassettebånd. Det er muligt at have en hel bog liggende på en enkelt cd. Ved tryk på en knap kan der springes imellem de forskellige kapitler, ligesom Daisy-afspilleren memorerer, hvor langt du er kommet i læsningen, når du holder pause. Daisy-afspilleren kan også afspille musik-cd’er og MP3-filer. En Daisy-afspiller fylder ikke meget og kan derfor nemt ligge i en håndtaske. Der findes flere typer Daisy-afspillere med forskellige funktionsmuligheder

Diktafon

En diktafon (figur 13) er et hjælpemiddel, som mange med stærkt nedsat syn har stor glæde af, for eksempel til at huske et telefonnummer, en frisøraftale, eller hvilke madvarer der skal indkøbes. Informationerne indtales på diktafonen og kan efterfølgende afspilles, når der er brug for det. Der findes et stort sortiment af diktafoner, så det bør være muligt at finde en model, der passer til dit behov.

Taleprogram til mobiltelefon

Til såkaldte smartphones (iPhone, Samsung med flere) leveres programmer, som kan læse tekst op (figur 14). Det gælder for eksempel sms-beskeder, telefonnumre og lignende. Synskonsulenten kan konsulteres herom.

Programmerne er hjælpemidler på lige fod med de øvrige elektroniske hjælpemidler og kan bevilges i henhold til servicelovens § 112.

Nøglefinder

Du har garanteret oplevet ikke at kunne finde din nøgle eller tegnebog, når du skal af sted.

Nøglefinder (figur 15) er et hjælpemiddel, der hurtigt kan finde frem til den bortkomne nøgle – også selvom den har forputtet sig nede bag ved nogle sofahynder. En nøglefinder er ikke et synshjælpemiddel i gængs forstand. Men når nøglen eller tegnebogen er ude af syne, er det en stor lettelse hurtigt at få øjenkontakt med de bortkomne genstande.

Loc8tor Lite Nøglefinder fungerer ved, at en lille chip monteres på nøglen. Har nøglen forputtet sig, tænder du for søgeren. Jo mere du nærmer dig den forsvundne nøgle, des hurtigere lydsignaler sender søgeren.

E-bogslæser og iPad

E-bogslæsere og iPads er kommet for at blive. For nuværende er de imidlertid ikke afprøvet officielt af synsrådgivninger og defineres derfor endnu ikke som synshjælpemidler.

En e-bogslæser (figur 16) er et apparat, der normalt består af en syv til ni tommer bred skærm. Apparatet kan downloade og opbevare flere hundrede elektroniske bøger og tekster. En fordel ved e-bogen er, at skriften kan forstørres. Nogle e-bogslæsere har ’tekst-til-talefunktion’, så teksten kan gengives med syntetisk tale.

En iPad (figur 17) er en e-bogslæser, der indeholder nogenlunde den samme software som en traditionel computer. Den har også adgang til internettet. På en iPad er det muligt at tilkoble punktskriftsdisplay, så den indbyggede skærmlæser kan gengive tekst både med syntetisk tale og punktskrift.

NB: Da hverken e-bogslæsere eller iPads er godkendt som særlige hjælpemidler til svagsynede/blinde, kan der ikke ansøges om tilskud til disse apparater i henhold til servicelovens § 112.

Brillestyrke = Dioptri

OBS!

Uanset hvilken form for svagsynshjælpemiddel, du har brug for, er det altid tilrådeligt, at du rådfører dig med en synskonsulent på en synsrådgivning. Adresser på landets synsrådgivninger findes på Øjenforeningens hjemmeside
- klik her

En oversigt over det brede sortiment, der er inden for synshjælpemidler, samt priser kan findes på lysoglup.dk og butikkik.dk