Trafiksyn

Hent som PDF

Synet har afgørende betydning for evnen til at færdes sikkert i trafikken, hvorfor der stilles specifikke krav til synssansen i forbindelse med udstedelse og fornyelse af kørekort til motorkøretøjer. Synskravene varierer alt efter, om kørekortet gælder til privatkørsel i almindelige køretøjer eller til erhvervskørsel. Ved synstesten lægges især vægt på billistens synsstyrke, synsfelt, dobbeltsyn, blændings- og kontrastfølsomhed. Billister, der lider af øjensygdomme, hvor synet forværres over tid, vil typisk få en tidsbegrænset ret til at køre bil for at sikre, at de fortsat opfylder synskravene og ikke bringer færdselssikkerheden i fare.

Synet og trafiksikkerhed

Synet har afgørende indflydelse på vores evne til at færdes sikkert i trafikken. Sanseforskere vurderer, at vi opfanger op imod 90 pct. af de informationer, vi opfatter i trafikken, via synssansen. Jo hurtigere vi bevæger os, des mere afgørende er synssansen for vores opfattelse af et kompliceret trafikbillede. Det er baggrunden for, at der stilles særlige krav til synssansen hos førere af motorkøretøjer.

Synskrav og kørekort

Konsekvensen af en eventuel trafikulykke afhænger i en vis udstrækning af køretøjets art og størrelse. Derfor er synskravene inddelt i to grupper, alt efter hvilket motorkøretøj føreren betjener. Kravene til synsfunktionen er mindre i den første gruppe, end de er i den anden gruppe. I store træk omfatter gruppe 1 privatkørsel i almindelige køretøjer, mens gruppe 2 omfatter erhvervskørsel i såvel små som store køretøjer. Kørekort til traktor/motorredskab kan udstedes på gruppe 1-vilkår til personer, der er fyldt 16 år (figur 1). Indehavere af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B og kørelærere til kategori A og B, som har fået udstedt deres kørekort før 1/7-1996, skal ved fornyelse af kørekortet blot opfylde kravene i gruppe 1.

Kørekortets gyldighed

Gruppe 1: Privat

Kørekortet gælder til den dato, der er påført, og skal herefter fornyes med en gyldighedstid på 15 år.

Lægeattest skal normalt kun vedlægges ansøgningen ved førstegangsudstedelse af kørekort. Per 1. juli 2017 er aldersgrænsen på 75 år for gyldighed af kørekortet ophævet, og der er ikke længere krav om lægeattest ved fornyelse af kørekort for ældre. Dog vil helbredsmæssige begrænsninger i kørekortets gyldighedstid fortsat kræve lægeattest ved fornyelse.

Gruppe 2: Erhverv

Kørekortet udstedes med en gyldighedstid på fem år. Er ansøgeren over 70 år er gyldigheden følgende:

70 år: 4 års gyldighed
71 år: 3 års gyldighed
72-79 år: 2 års gyldighed
Fra 80 år: 1 års gyldighed

Lægeattest skal vedlægges ved udstedelse eller fornyelse af kørekortet samt ved udvidelse af den kategori, kørekortet har været gyldigt til.

Bemærk: For både privat og erhvervs kørekort udstedt før 19/1-2013 gælder, at de senest udløber 18/1-2033.

Lægeligt kørselsforbud

Selvom der i en række tilfælde ikke længere er krav om lægeattest i forbindelse med kørekortsfornyelse, er helbredskravene til kørekort uændrede. Hvis din læge erfarer, at du ikke opfylder kravene til kørekort, bør lægen udstede et lægeligt kørselsforbud og hermed fratage dig retten til at køre bil (privat eller erhvervsmæssigt) permanent eller i en tidsbegrænset periode. Er lægen i tvivl, eller er du uenig i din læges bedømmelse, kan du starte en kørekortsag. Læs hvordan på linket nedenfor; https://www.ojenforeningen.dk/artikler/korekortsag

Synskrav til kørekort

En undersøgelse hos egen læge eller øjenlæge afgør, om synsevnen er tilstrækkelig god til, at du kan få udstedt eller bevare kørekortet. Undersøgelsen lægger især vægt på synsstyrken, synsfeltet, dobbeltsyn, følsomhed for blænding, kontrastfølsomhed, fremadskridende øjensygdom og andre synsfunktioner, som kan risikere at bringe færdselssikkerheden i fare.

Synskravene fremgår af tabel 1.

Synsstyrken

Øjets evne til at se detaljer er udtrykt ved synsstyrken. Evnen til at se detaljer har stor betydning for, om du er i stand til at kunne færdes sikkert i trafikken. Figur 2 (nederst) illustrerer, at jo længere væk fra et symbol, en person befinder sig, des større skal symbolet være for, at personen kan se det.

Dette princip er grundlaget for opbygningen af den kendte synstavle (figur 2), som består af bogstaver af forskellig størrelse. De mindste bogstaver er placeret nederst og de største øverst. Den bogstavstørrelse, som en person med normalt syn kan se på seks meters afstand, er placeret nederst, mens den bogstavstørrelse, som en normaltseende kan se på 60 meters afstand, er placeret øverst. Synsstyrken er således udtryk for, hvad den normaltseende kan se. Er den undersøgte alene i stand til at se det øverste bogstav på synstavlen, er hans eller hendes synsstyrke 6/60. Det betyder, at dét, den normaltseende kan se på 60 meters afstand, skal den undersøgte have ind på seks meters afstand for at kunne se. Er synsstyrken 6/12, betyder det, at dét, den normalt seende kan se på 12 meters afstand, skal den undersøgte have ind på seks meters afstand for at kunne se.

Figur 2. (Synstavlen er stærkt formindsket)

Synsstyrken kan også udtrykkes som decimalbrøk eller procent. Den normale synsstyrke er 6/6, hvilket svarer til 1,0 (= 100 pct.). En synsstyrke på 6/12 svarer til 0,5 (= 50 pct.), og en synsstyrke på 6/60 svarer til 0,1 (= 10 pct.). Synsstyrkekravene til kørekort fremgår af tabel 1.

Den hyppigste årsag til nedsat synsstyrke er brydningsfejl, hvilket kan korrigeres med briller. Nedsat synsstyrke kan imidlertid også være en følge af forskellige øjensygdomme, hvoraf grå stær og aldersrelateret makula degeneration (AMD) er de mest almindelige. Du kan læse om disse to sygdomme i Øjenforeningens brochurer om grå stær og AMD.

Krav til synstyrke

For personer, der tilhører gruppe 1 (privat), og som har en synsstyrke på begge øjne lige under 6/12 (0,5), gælder det, at deres synsstyrke i en del tilfælde forbedres til minimum 6/12, når de bruger begge øjne samtidig. Det er tilstrækkeligt til at opfylde synskravet til kørekort.

Kan de anførte synsstyrker alene opnås ved brug af briller og/eller kontaktlinser, er føreren pålagt at anvende disse hjælpemidler ved kørsel. For gruppe 2 (erhverv) gælder det, at en brillestyrke over +8 dioptrier (D) alene kan godkendes med kontaktlinser.

En dansk undersøgelse har vist, at 17 pct. af svagsynede, som brugte en brille med bedre tilpassede glas, genvandt kørekortsynet.

Test din synsstyrke

Anbring bogstaverne i figur 3 tre meter foran dig i god belysning. Bruger du afstandsbriller, skal du have dem på.

Kan du læse de store bogstaver, opfylder du kravet til privat kørekort (6/12 = 0,5). Kan du læse de små bogstaver, har du normal synsstyrke (6/6 = 1,0).

Synsfeltet

Går du igennem din stue med en kikkert for øjnene, vil du hurtigt opdage, at du har svært ved at styre uden om møblerne. Det er, fordi kikkertsynet begrænser dit synsfelt, hvilket er afgørende for, at du kan orientere dig til siderne og styre uden om eventuelle forhindringer.

Figur 4A viser den vandrette udstrækning af synsfeltet, som er 90⁰ til hver side eller 180⁰ i alt. Synsfeltet fra højre øje (grøn) og venstre øje (rød) overlapper hinanden i de centrale 120⁰, hvor synsevnen almindeligvis er bedst.

Figur 4B viser udstrækningen af det normale synsfelt i det lodrette plan. Synsfeltet er 60⁰ opad, hvorefter øjenbrynene dækker for synsfeltet. Og 70⁰ nedad, hvorefter kinden dækker. Altså 130⁰ i alt.

Af tabel 1 fremgår det, at unormale synsfelter accepteres i en vis udstrækning ved udstedelse eller fornyelse af kørekort.

Krav til privat kørekort

Til privat kørekort kræves en vandret udstrækning på mindst 120⁰. Det er dog et krav, at synsfeltet både til højre og til venstre er minimum 50⁰. I lodret udstrækning kræves mindst 20⁰ op og 20⁰ ned (markeret med lilla på figur 4B). Endelig skal synsfeltet i alle retninger inden for de centrale 20⁰ være uden udfald. Personer med ét øje kan godkendes til kørekort, hvis de anførte grænser er opfyldt.

Krav til erhvervskørekort

Til erhvervskørekort kræves en vandret udstrækning på mindst 160⁰. Det er dog et krav, at synsfeltet både til højre og til venstre er mindst 70⁰. I lodret udstrækning kræves mindst 30⁰ op og 30⁰ ned. Endelig skal synsfeltet i alle retninger inden for de centrale 30⁰ være uden udfald.

Dobbeltsyn

Ser du et lys i et mørkt rum, kan du – ud over at opfatte lyskilden – bestemme, hvilken retning lyset kommer fra i forhold til dig selv. Du har altså en retningssans. Retningssansen udtrykkes ved, at ethvert punkt på nethinden har en bestemt retningsværdi. Ved normalt syn ses genstanden som et billede (figur 5A). Ved skelen falder billedet af en genstand på forskellige steder på nethinden i de to øjne, hvorfor genstanden ses dobbelt (figur 5B).

Dobbeltsyn forsvinder, hvis det ene øje lukkes eller tildækkes. Dobbeltsyn accepteres derfor til privat kørekort efter en passende tilvænningsperiode. Ved skelen udviklet i barnealderen har hjernen lært at undertrykke synet på det ene øje, således at dobbeltsynet ikke er til stede. Det er derfor muligt at få såvel privat- som erhvervskørekort, selvom du er skeløjet – blot du ikke ser dobbelt, og forudsat at de øvrige synskrav er opfyldt (se tabel 1).

Figur 5A: Normalt syn

Opfattelse af skilt; Billedet, der dannes i hjernen, opfattes som ét billede, da retningsværdien fra de to øjne er ens.

Figur 5B: Dobbeltsyn

Opfattelse af skilt. Billedet, der dannes i hjernen, er dobbelt, fordi der kommer billeder med forskellige retningsværdier fra de to øjne.

Kontrast og blænding

Stjerner på en klar, mørk himmel forsvinder gradvist, når dagen gryer. Forskellen i lysstyrke mellem stjernerne og himlen (kontrasten) forsvinder sammen med stjernerne. Evnen til at skelne kontraster aftager med alderen. Den forværres yderligere, hvis hornhinden eller linsen spreder lyset mere end normalt. Figur 6 viser det samme billede med fuld kontrast og nedsat kontrast.

Ved blænding nedsættes øjets evne til at skelne kontraster. Det sker ved, at det lys, som trænger ind i øjet, spredes over nethinden.

Jo stærkere lyskilden er, des værre er blændingen. For eksempel blænder en billygte mere og mere, jo tættere den kommer på (figur 7). Omvendt er blændingen ikke særlig generende, hvis billygten er langt væk.

Nedsat kontrastfølsomhed og øget blænding kan ses efter sygdomme i eller operationer på hornhinden for eksempelvis nærsynethed eller ved linseuklarheder som grå stær.

Både ved nedsat kontrast og ved øget blænding er det vanskeligere at se detaljer i trafikken. I disse tilfælde er en individuel vurdering nødvendig for at afgøre, om færdselssikkerheden er i fare.

Natteblindhed

Øjets synsopfattende nethinde indeholder to slags sanseceller: Tappe (dagslysceller) og stave (natlysceller). Tappene er bedst til at opfatte detaljer og farver, mens stavene er bedst til at opfatte konturer. Hvor tappene kan øge deres lysfølsomhed 100 gange, kan stavene øge deres følsomhed 100.000 gange. Man siger, at i mørke er alle katte grå.

Det er, fordi det kun er stavene (der ikke opfatter farver), der fungerer i mørke. Figur 8 viser, at mange detaljer udviskes, når belysningen ændres fra dag til nat.

Når det er mørkt, og vejen alene oplyses med lys fra køretøjets lygter, vil en let nedsat synsstyrke have større indflydelse – specielt hos ældre, der i forvejen har dårligere mørkesyn end unge. Dette har intet med egentlig natteblindhed at gøre, men understreger, at det er vigtigt at køre med bedst mulig brille, især i aften- og nattetimerne.

Natteblindhed er en sjælden sygdom, som skyldes nedsat eller manglende funktion af stavene. Da stavene overvejende findes i den perifere del af nethinden, er natteblindhed ofte associeret med indskrænket synsfelt.

Privat- såvel som erhvervskørekort kan erhverves på trods af natteblindhed. Enten med begrænsning til kørsel i dagtimerne eller ubegrænset, hvis føreren kan bestå en køreprøve afholdt efter solnedgang.

Fremadskridende øjensygdom

Almindelige øjensygdomme som grå stær, grøn stær (glaukom), diabetisk øjensygdom og AMD er forbundet med en langsom nedsættelse af synsevnen (se Øjenforeningens brochurer om de nævnte sygdomme). Grå stær kan sædvanligvis helbredes ved operation, mens de andre synstruende øjenlidelser ofte kun kan holdes i ave. Således er det rimeligt at tidsbegrænse retten til kørekort for personer, der lider af de pågældende øjensygdomme, for herved at sikre, at de fortsat opfylder synskravene.

Briller

Den almindeligste årsag til nedsat syn er nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl, som kan korrigeres med briller. En tidligere dansk undersøgelse af ulykkestrafikanters syn viste, at en del af trafikanterne ikke opfyldte synskravene til kørekort. De kunne dog bringes til det, hvis de fik optimale briller eller blot brugte de briller, de allerede havde.

Mediafarm