Hæder til øjenfagets dedikerede brobyggere

Hvorfor får nogle patienter med modermærkekræft i øjet metastaser umiddelbart efter, at den primære tumor opdages, mens metastaserne hos andre patienter først dukker op årtier efter, at primærtumoren er blevet fjernet?

Det er spørgsmålet for overlæge og professor Jens Folke Kiilgaard, der har som mål at finde en bedre behandling af patienter med denne sjældne kræfttype, og hans forskning har ført ham til den internationale top inden for området.

”Man har kendt til modermærkekræft i øjet siden 1833, hvor det blev beskrevet som en mørk tumor, der vokser ud af øjet. Men med undtagelse af strålebehandling er der ikke meget, der gennem årene har ændret sig i måden at behandle sygdommen på. Det samme gælder overlevelsen for patienterne, der heller ikke har rykket sig meget siden 1930’erne,” fortæller Jens Folke Kiilgaard.

Da han i 2008 fik ansvaret for behandlingen af modermærkekræft i øjet, blev det første fokus derfor også, hvordan behandlingen af modermærkekræft i øjet kunne optimeres:

”Da vi startede, var der mange forskellige ideer om, hvad der kunne ske, når man tog en prøve fra øjet, men der var ikke nogen, der helt præcist vidste det. Noget af det første, vi gjorde, var derfor at analysere og systematisere arbejdet med at tage biopsier fra øjet. Og det viste sig, at man godt kan tage en prøve, uden at patienten for eksempel får nethindeløsning eller infektion. Og det samme gælder tumoren, som man også kan tage en biopsi fra, uden at den spreder sig til andre steder i kroppen.”

Genetiske mønstre kan vise vej

Resultaterne fra arbejdet med at analysere risikoen ved at tage prøver fra øjet og tumoren gjorde det også muligt for Jens Folke Kiilgaard at inddele patienter med modermærkekræft i to grupper: Den ene halvdel, der udvikler metastaser, og den anden halvdel, der ikke gør. En vigtig skelnen, da dødeligheden for de patienter, der udvikler metastaser, er 100 pct.

Og så er vi tilbage til hovedspørgsmålet for Kiilgaards forskning: Hvorfor udvikler nogle patienter metastaser, mens andre ikke gør, og hvorfor opdages metastaserne i nogle tilfælde først årtier efter, at primærtumoren er blevet fjernet?

”Det, vi arbejder med nu, er gener og kortlægning af mønstrene i udviklingen af metastaser hos patienterne eller manglen på samme. Hos nogle har metastaserne spredt sig lang tid inden, vi overhovedet har set tumoren, og pludselig blusser de så op mange, mange år senere i forløbet, mens de hos andre aldrig dukker op. Derfor kigger vi nu på, om der er nogle bestemte genetiske mønstre hos de patienter, der får metastaser meget sent, og om vi skal til at lave om på den måde, vi laver opfølgningsprogrammer til patienterne på, så vi får brugt systemets ressourcer bedst muligt og givet patienten det bedst mulige forløb.”

Jens Folke Kiilgaard, ph.d., overlæge i nethindekirurgi/okulær onkologi på Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme og professor på Institut for Klinisk Medicin (KU) modtager Velux Fondens hædersgave på 50.000 kroner for den etablerede indsats, mens Yousif Subhi, ph.d., læge på Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme, for den lovende indsats modtager 50.000 kroner som en personlig hædersgave samt 125.000 kroner til forskning.

Giver nysgerrigheden videre

Jens Folke Kiilgaard holder ikke kortene tæt til kroppen, selvom han arbejder i et konkurrencepræget område. Tværtimod deler han som dedikeret kollega, underviser og efterspurgt foredragsholder flittigt ud af den nyeste viden til både læger, studerende og patienter. Det giver nemlig noget helt særligt at dele entusiasmen med andre, fortæller han:

”Jeg har selv haft enormt meget glæde af min egen nysgerrighed, så hvis jeg kan give den videre og måske være med til at skabe noget større end mig selv, så har jeg jo samlet set gjort et rigtig godt stykke arbejde. Og så er det en fantastisk følelse af kunne dele noget med nogen, der lige så begejstrede og engagerede som én selv – det er noget helt særligt.”

Aldringsforskningen skaber nye muligheder

For Yousif Subhi, der modtager Velux Fondens hædersgave for sin lovende indsats inden for øjensygdommen våd AMD, har faglig begejstring også fyldt en del i en karriere, der på bemærkelsesværdig kort tid har ført til vigtige opdagelser. Blandt andet har han via et forskningsprojekt på Sjællands Universitetshospital i Roskilde fundet tegn på en mulig sammenhæng mellem våd AMD og såkaldt accelereret immunologisk aldring, hvor kroppen reagerer stærkere end normalt på stressfaktorer som for eksempel sygdom.

”Vi fandt tegn på accelereret immunologisk aldring hos patienter med våd AMD. Man kan modvirke accelereret immunologisk aldring med livstilændringer, og det antyder derfor, at man kan også bør kunne behandle AMD med helt andre metoder, end vi gør i dag. For eksempel vil man kunne sætte ind med ændret kost og mere motion,” forklarer Yousif Subhi.

I forbindelse med studiet viste det sig også, at patienter med en AMD-lignende sygdom, den såkaldte polypoidal choroidal vaskulopati (PCV), havde en række andre immunologiske forandringer end dem med våd AMD. Kortlægningen af disse forandringer har afsløret sygdomsmekanismerne for PCV og mulige terapeutiske mål.

Fra teori til praksis

Kort tid efter at Yousif Subhi i 2018 afleverede sin ph.d. og startede i klinikken, fik hans mor blodkræft. En oplevelse, der fik den unge læge med den allerede imponerende karriere til at skifte fokus.

”Pludselig blev den ellers vigtige forskning, vi var nået rigtig langt med, irrelevant for mig personligt. Derfor besluttede jeg mig for at lave min forskning om, så mit forskningsarbejde, der havde et langt sigte og først kommer patienten til gavn om for eksempel 10 til 20 år, skiftede fokus til noget, der kom patienten til gode inden for en meget kortere horisont. Målet blev resultater, der virkede her og nu.”

Siden har Yousif Subhis forskning været centreret omkring Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, Glostrup. Og senest er der interessante observationer omkring kirurgisk optimering ved operation for grå stær, når patienten samtidig har våd AMD:

”Vi har netop analyseret evidensen for, hvilken betydning indsprøjtninger for våd AMD har for operationen af grå stær. Ligesom AMD er grå stær også noget, der kommer med alderen. En af de mulige komplikationer, der kan opstå ved operation for grå stær, er, at den bagerste del af linsesækken kan briste. Groft sagt betyder det, at det bliver meget svære at indsætte en ny kunstig linse i øjet og dermed løse patientens problem. Ved at analysere litteraturen fandt vi frem til, at indsprøjtninger øger risikoen for, at linsesækken brister i forbindelse med en operation for grå stær– helt præcist er risikoen 4 pct. højere for hver indsprøjtning,” fortæller Yousif Subhi.

Viden der kan mærkes i hverdagen

Og det er viden, der ifølge Yousif Subhi, hurtigt kan gå fra forskning til praksis i behandlingen:

”Samme uge, som vi opgjorde resultaterne, besluttede vi os for at implementere, at vi spørger vores grå stær patienter, om de har fået indsprøjtninger for våd AMD og hvor mange gange. Har de fået indsprøjtninger, sørger vi for, at de bliver matchet med en kirurg, der kan håndtere en eventuel kapselbrist. Og det er jo virkelig patientnært arbejde. På denne måde ved kirurgen, hvilken opgave der venter, og patienten får det bedst mulige outcome.”

For Yousif Subhi er implementeringen af forskningen i hverdagen på klinikken en lige så vigtig del af forskningsarbejdet som arbejdet med at publicere forskningsresultaterne i videnskabelige artikler.

”En stor del af forskningsarbejdet synes jeg også bør være at bruge det, man har fundet, så det kan gøre gavn. Ofte udgiver folk blot videnskabelige artikler. Men det, synes jeg, kun er halvdelen af arbejdet. Man skal helst tage et skridt længere ud og formidle det til et bredere publikum. Hvis man for eksempel kan få sin viden ud til de læger, der ser patienterne, så får arbejdet pludselig langt større anvendelse og gennemslagskraft.”

Forskning og praksis – til glæde for patienter, kolleger og studerende

Netop Yousif Subhis og Jens Folke Kiilgaards evner til at anvende og formidle viden er sammen med de imponerende forskningsresultater væsentlige årsager til, at de hver modtager Velux Fondens hædersgave.

”Selvom Jens Folke Kiilgaard og Yousif Subhi er to forskellige steder i deres karrierer, så har de det til fælles, at de begge bidrager til at flytte øjenforskningen fremad. Deres forskning bidrager til at skabe ny og vigtig viden, og samtidig er de dygtige til at få deres forskning omsat til praksis til glæde for patienterne. Begge hædersgavemodtagere har også udvist stort format ved kontinuerligt at interessere sig for og vejlede yngre kolleger. Vi er stolte af at kunne anerkende to så vigtige forskere inden for oftalmologien”, fortæller forperson for Velux Fonden, Lykke Ogstrup Lunde.